• 29. juni 2017

Indhold

Referat 2010

Bear Cup 6.-7- marts i Finland

På vores breddegrader starter fritflyvnings sæsonen med de traditionsrige stævner på de frosne søer i Norge, Sverige og Finland. Holiday on Ice i Norge har ofte haft dansk deltagelse, men i år besluttede 3 barske og hårdføre F1A flyvere sig til at forsøge sig ved det finske stævne Bear Cup, som afholdes på en meget stor sø godt 150 km fra Helsingfors. Der var i vinterens løb blevet trænet en hel del på den tilfrosne Roskilde fjord, så vi følte os nogenlunde velforberedte, men vi var spændte på hvorledes udstyret ville klare de uvante forhold. To af os fløj nemlig med de nye elektroniske Nyhegn-timere, og det var første gang, at de skulle benyttes under denne type forhold. Vi mente at istræningen havde dokumenteret at batterierne godt kunne tåle de kolde forhold, og vi havde også lært, at man ikke må puste løs sne væk fra krog og mekanik, idet smeltet sne lynhurtigt fryser igen og hermed kan medføre at mekaniske funktioner blokerer.

 BC1

Selve turen gik med fly til Helsingfors, hvor vi besøgte Jari Valo, som i forvejen havde besøg af Victor Chop og Andres Lepp; verdensstjerner i F1A fra "der var engang". Jaris hjem er en oplevelse: Modelflyvegrej OVERALT. Vi talte over 40 F1A modeller, samt utallige linestyringsmodeller, mest Combat, hvor serieproducerede modeller var stablet i bundter overalt i lejligheden, men også verdensklasse speedmodeller. Her er virkelig tale om passion for modelflyvningen!

Finnerne var lidt bekymrede for forholdene på isen. Der var faldet usædvanlig megen sne i Finland denne vinter, og selve den tilfrosne sø var dækket af ca. 40 cm sne. Det havde så været tøvejr i ugen op til stævnet, og smeltevandet lå under sneen ovenpå isen. Da det var frostvejr de dage stævnet varede, dannedes der er frostskorpe på sneen, men den var ikke stærk nok til at man kunne gå på den uden at synke igennem, så det viste sig, at man ved hvert eneste skridt sank igennem skorpen og ned i smeltevandet. Det var utroligt tungt og koldt at bevæge sig i, og såvel højstarter som hjemhentning var utroligt besværligt og udmattende.

Selve stævnet blev en stor oplevelse. Der var mange deltagere: 55 i F1A, 22 i F1B og 4 i F1C. Vejret var pragtfuldt: sol, ingen eller ganske svag vind og en temperatur som startede ved minus 20 grader om morgenen, for så at snige sig op tæt på frysepunktet midt på eftermiddagen, inden det igen blev koldt.

På grund af travlhed fik vi ikke fulgt meget med i hvad der skete i Wakefield og F1C, så dette referat koncentrerer sig om F1A.

Maxer var dagens orden, og i de tilfælde hvor der blev droppet, var det oftest på grund af dårlige bunts, deltagere der snublede under højstarten, eller lignende. Jes og jeg fik prikket hver 5 maxer ind, så vi gik til Fly-off, mens Karsten dels havde ret vanskeligt ved at højstarte sin model, og også oplevede to starter hvor modellen stallede hele vejen ned. (det har efterfølgende vist sig, at tyngdepunktet på modellen havde forskubbet sig mere end 1 cm i forbindelse med ombygningen fra mekanisk til elektronisk timer, så der var en logisk forklaring på, at dens trim var så kritisk)

Der var 23 mand med fuld tid i F1A, og selv om de fleste modeller kan flyve 3 minutter, så var der forventet et pænt frafald i 5 minutters perioden, og det kom til at holde stik. Desværre var både Jes og jeg blandt dem der ikke fik 5 minutter. Jes lavede en god flyvning i luft som bestemt så ud til at kunne bære modellen i 5 minutter, men i den sidste del af flyvningen døde det hele lidt ud, og han blev noteret for 4.33. Jeg satsede selv på den samme luft som Jes, men et eller andet mekanisk svigtede på min model, så den gennemførte ikke buntet korrekt, og lagde sig efterfølgende ikke ind i det korrekte glid, men stallede stille og roligt ned på 98 sekunder. Lidt af et antiklimaks for både Jes og mig, efter de mange flotte trim- og konkurrencestarter.

 BC2

7 mand klarede de 5 minutter og skulle ud i det afgørende 7 minutters Fly-off. Her blev der virkelig vist verdensklasseflyvning af svenske Per Findahl og Mikhail Kozonozhkin fra Rusland. Per havde hele dagen fløjet med konventionelle modeller, men fremtog til fly-off'et en F1A flapper. Den højstarter som en mellemting mellem et spækbræt og en brosten, og Per har virkelig vanskeligt ved at styre den på linen, men han fik gennemført et forrygende bunt med den, hvor den endte i noget som jeg vil tro var tæt på 90 meters højde. Da den samtidig glider vidunderligt fløj han de 7 minutter, og det samme gjorde Mikhail i en ligeledes imponerende flyvning, som dog ikke fik helt samme højde. De to skulle så ud i et 9 minutters Fly-off, og her gentog Per kunststykket, og lavede en flyvning på imponerende 469 sekunder! Bravo!

Stævnet blev afsluttet med en banket, hvor en række finske traditioner blev holdt i hævd: der blev spist og drukket øl, der var udendørs sauna under stjernehimlen, der blev drukket vodka i flaskevis og der blev sunget karaoke på diverse sprog! 

Næste formiddag skulle den traditionsrige "Hang over Cup" afholdes, og selv om vi danskere faktisk ikke var kvalificeret til at deltage, da vi havde opført os sobert aftenen i forvejen, stillede vi forventningsfulde op på isen sammen med over hundrede lokale isfiskere, der skulle have stævne om hvem der kunne sidde stille i længst tid ude på isen! Da de andre fritflyvere i løbet af nogle timer begyndte at dukke op, indså vi danskere, at vi på grund af manglende tømmermænd ikke ville have en chance i konkurrencen, så vi pakkede sammen og tog hjem, en stor oplevelse rigere.

Den samlede resultatliste samt en mængde flotte billeder fra stævnet kan findes på stævnets hjemmeside.

Referent Steffen H. Jensen