• 26. maj 2017

Indhold

Nordic Cup 2003

Igen i år lå Nordic Cup i forlængelse af Scania Cup og undertegnede valgte som så mange andre at deltage i begge konkurrencer. Sidste år gik for mig ikke særligt godt og dette år blev en gentagelse.

De to konkurrencer fik omtrent samme vejr, men på grund af måden de blev afholdt på, opfattede jeg dem som værende ret forskellige at gennemføre. Scania Cup var en udpræget termik konkurrence, mens Nordic Cup meget blev afgjort af dødluft flyvning. Underligt nok medførte det for F1A at 29% kom i Fly-off mod 13% ved Scania Cup. F1B fik 53% i Fly-off mod kun 35% ved Scania Cup.

Konklusionen af dette kunne jo være at dødluft konkurrencer rent faktisk ikke skiller deltagere fra, fordi dødluft med dagens muligheder for op mod 20 meter ekstra bunt højde og 80 meter F1B udgangshøjde og reducering af risikoen for nedvind (og opvind), faktisk forøger deltagernes mulighed for at flyve fuld tid. Fokus kom væk fra termik søgningens kunst og dens faldgruber. Men det er der sikkert mange meninger om. Alle der var der ovre, er vel nok enige om at vejrbetingelserne til begge konkurrencer var gode og ens.

Første runde

Startede allerede med briefing kl. 4:30 og første runde kl. 5.00. Forrige aften sluttede efter fly-off ca. kl. 21.00 og meget senere for dem som deltog i præmieuddeling og oprydning mm. Faktum var at de fleste først lå i sengen kl. 22:30 efter en meget lang og varm konkurrencedag. Vi var med andre ord trætte og dette gjaldt også deres udsendte. Der skulle flyves fire minutter i første runde og vi var seks mand fra Danmark. Bo var gledet ud for at lede konkurrencen, men til gengæld var Karsten Kongsted dukket op med sin fine nye købe-bunter som fløj fortræffeligt. Alle seks danske F1A flyvere droppede, sammen med Jens B. Kristensen i F1B. I F1B skulle der flyves hele 4½ minut og Jørgen Korsgaard var således eneste dansker, som efter første runde havde muligheden for at komme i Fly-off.

Anden runde til fjerde runde

I anden runde var det kun Thomas Røjgaard og undertegnede som droppede af danskerne. For min egen del var det min kulfiber bunter som ikke virkede tilfredsstillende. Startstedet lå desværre sådan at der kun var 20-40 meter før man nåede bilerne og på den anden side af vejen en rigtig gal tyr, hvilket jeg syntes var begrænsende for min egen måde at flyve på. Vejret havde nu ganske svag termik mens vinden stadig lå på 5 m/s fra nordvest.

Især Karsten Kongsted viste fin flyvning sammen med Steen Agner, som dog havde problemer med at holde sin model i tophøjde når vinden løjede. Jeg måtte desværre indkassere en nulbon, fordi jeg fik linekryds med en svensker, som havde boltret sig lige over startstedet igennem 25 minutter. I min omstart løjede vinden helt og linen blev viklet omkring en parkeret bil.

Dernæst var klokken 9 og der blev blæst til middagspause. For de flestes vedkommende betød det en velkommen tur i sengen, til vi skulle mødes igen om eftermiddagen.

Femte runde

Betød en flytning af startstedet fordi vinden næsten var vendt 180 grader klokken 17.00 hvor perioden startede. Denne del af konkurrencen synes jeg blev en speciel god oplevelse, fordi der var rigtig termik og gode muligheder for at finde den idet der nu igen var plads til at cirkle på ved startstedet. Thomas Røjgaard kvitterede også og fløj en fin max.

Jeg fortsatte med at flyve med min kulfiber bunter og det lykkedes mig at lave en bunt start som var næsten OK - og i termik. Jeg fik da også max, men modellen kørte både højre og venstre om, og det meste af tiden lå den mod vinden, hvilket betød den landede meget tæt på startstedet. Jens var stoppet med flyvninger og hjalp til i F1A lejren med tidtagning. Jørgen var kørt hjem på grund af noget familie arrangement, så vi var nu ene i F1A om at holde fanen højt.

Sjette runde

Jeg havde nu fået blod på tanden og fandt min grøn/hvide model frem. Jeg fandt gennemsnitlig luft og skød den af, men desværre havde jeg stillet lidt på gliddet, så den stallede en smule og kun fik 2½ minut. Det var også i denne runde vi så to F1A modeller kollidere i luften. Den ene fik helt revet en tip af og den anden blev destabiliseret eller skadet så meget at den også bankede i jorden. Ærgerligt, for de kunne sikkert godt have fået max begge to.

Syvende runde

Da var vi alle godt trætte og vel nok heller ikke helt tændte, når nu ingen skulle i fly-off. Jeg besluttede mig for at gå efter et sidste max og lurede længe fra jorden på noget termik eller i det mindste bare noget vind, så jeg ikke løb mig død i en højstart med en panik katapult start. Vi iagttog alle Kjelds anstrengelser ude mod horisonten på en høj bakke, hvor det på afstand så ud som om der passerede flere gode bobler under vejs. Da jeg havde ventet lidt, så det bedre ud og jeg gik op. Jeg tog 5-6 cirkler til jeg mente der var luft og prøvede så boblen af med endnu 2 cirkler. En gammel rotte i faget har fortalt mig man sagtens kan tillade sig 2 cirkler for at være helt sikker i stille luft. Så lavede jeg en god katapult start med god højdevinding samtidig med at vinden nu var væk. Modellen gled rundt over mig i aftensolen, indtil bremsen gik og jeg kunne gribe modellen på vej ned. Jeg synes det er fritflyvning når det er bedst og det fanger vel egentligt meget godt hvad det er som tiltrækker os ved denne fascinerende sport.

Kjeld højstartede i 42 minutter, men flyvetiden blev under max.

Jeg skulle desværre på grund af forestående ferieplaner med familien selv gå før fly-off blev afholdt, men det gik meget godt for Per Findahl som her blev en flot nummer to og Bernd Silz snuppede også en flot anden plads i F1B. Et par herrer som p.t. er i super god form.

Referent: Lars Buch Jensen