• 30. maj 2017

Indhold

Nordic cup 2005

Årets Nordic Cup faldt mandag den 4. juli hvor der op til dagen var truet med regn og blæst men det blev ved blæsten. Som sædvanligt startede konkurrencen meget tidligt og igen i år var der briefing allerede kl. 4:30 på pladsen. Vejret var dejlig lunt og vinden var til en start kun 2-3 m/s, men det skulle senere blive til betydeligt mere.

Nordic Cup plejer ikke at være min livret, da den er planlagt som en stillevejrs-konkurrence, hvor mine modeller plejer at mangle lidt i forhold til de øvrige deltageres. I år var det anderledes fordi, jeg var tvunget til at anvende min nyindkøbte Ukrainske Yablonovski model, hvilket viste sig at være et godt valg. Jeg havde fået de sidste justeringer af bunt timingen på plads og det virkede forbilledligt i løbet af dagen. Det var rart endeligt at have en model som kunne følge med flokken.

Konkurrencen var planlagt til start kl. 5:00, men der nærmede sig en mur af tåge, hvilket betød konkurrencen først blev skudt i gang kl. halv seks. Af danske flyvende deltagere var der Jes Nyhegn, Thomas Røjgaard og undertegnede i F1A og Jens B. Kristensen i F1C.

Første periode.

Startede i den stille morgendis hvor det kneb med sigtbarheden når modellerne nærmede sig jorden. Jes lagde ud med at starte først med en meget flot bunt-start, hvor luften desværre var ringere, så det endte med 146 sekunder. Thomas Røjgaard, Jens B Kristensen og undertegnede maxede i nogle beskedne bobler.

Anden periode.

Thomas Røjgaard, Jens B Kristensen og undertegnede maxede igen i termik, mens Jes valgte at trække sig helt ud af konkurrencen. Scania Cup vinderen i F1A - Per Findahl droppede og fik blot 136 sekunder. Der kom yderligere drop i fjerde periode og en nul-bon i femte, hvorved Per kom ned i den modsatte ende af resultatlisten. Allan Jack fra England droppede og havnede dermed ikke i fly-off som han gjorde i Scania Cup.

Tredje periode.

Nu var vinden fordoblet til 4-6 m/s men det lykkedes undertegnede at finde endnu en bobbel og et max, mens Thomas Røjgaard havde store problemer med modellen under højstarten, så det endte med en nul-start og en skade som ikke kunne repareres betryggende på stedet. Jens B Kristensen ramte en gedigen nedvind og fik beskedne 1½ minut. Den evigt maxende og vindende F1B flyver Bernd Silz fra Tyskland oplevede at måtte skrive blot 135 sekunder i flyvetid. Lidt surt når han havde vundet Scania Cup to dage før i vanlig sikker stil. Jari Valo (i F1A) droppede i denne periode og havnede dermed langt nede i listen. Lidt usædvanligt at se Jari droppe i to konkurrencer i træk.

Fjerde periode.

Konkurrenceledelsen valgte nu klogelig at nedsætte max tiden til 150 sekunder, hvilket var fint, da flere og flere modeller drev ud af pladsen hvis maxet var højt. Det lykkedes undertegnede at finde en lille bobbel igen og få skudt modellen af skævt, så udgangshøjden max har været 40 meter. Det lykkedes alligevel og Jens maxede også i F1B. Thomas Røjgaard havde nu helt valgt at trække sig ud af konkurrencen. I perioden gik det helt galt for Bernd Silz, idet maskinen havarerede og det blev til blot 6 sekunder. Usædvanligt at opleve og Bernd valgte derefter ikke at flyve femte periode.

Femte periode.

Denne periode var planlagt til at blive fløjet om eftermiddagen, men konkurrenceledelsen valgte at flyve den om morgenen, idet konkurrencen derfor ville være gyldig under alle omstændigheder hvis vejret umuliggjorde flere flyvninger senere. En klog beslutning skulle det vise sig. Vinden var nu taget yderligere til og var vel på en 5-7 m/s, så de 150 sekunders maxtid blev fastholdt. Ved toppen af højstartlinen var der nærmere 10-11 m/s og nu begyndte der også at komme mærkbart mange havarier og i min egen start knækkede højstartlinen i afskydningsøjeblikket efter krogen var åben, så buntet kom til at se lidt bovlamt ud. Flaget faldt lige så nydeligt ned, men det lykkedes mig ikke at finde det igen. Jeg benyttede en "Spiderwire" line som kan klare 60 kg linetræk og jeg må konstatere jeg er færdig med at benytte den line fremover i forbindelse med bunt. Spiderwire linen har tidligere knækket, men denne line var fuldstændig ny. Bare som kuriosum lykkedes det mig til de svenske mesterskaber som onsdagen at overstrække den nøglering som sidder i modellens krog - igen midt i bunt afskydningen. De mærkelige begivenheder kom åbenbart myldrende den sommer. Det hele endte alligevel med et max til Jens og undertegnede.

Konkurrenceledelsen valgte derfor at suspendere den almindelige konkurrence pga. pladsens lidenhed og den kraftige vind. Det betød jeg derved var røget i fly-off, hvilket ikke er hændt mig før.  

Fly-off.

Første forsøg på afholdelse af fly-off var samme aften ved 9-tiden men vinden var stadig lige umedgørlig og vindretningen var heller ikke for heldig. Der blev derfor indkaldt til nyt fly-off næste morgen.

Andet forsøg var tirsdag morgen og vinden var næsten lige så dårlig som aftenen før og efter en del prøveballoner (det skal forstås bogstaveligt) var sendt af sted, valgte konkurrenceledelsen at starte fly-offet. Ballonerne forsvandt ud af flyvepladsen (1,6 km) efter 2 minutter, hvilket betød vindhastigheder på 13 m/s i højden. Hvis modellen fløj 2½-3½ minut var der stor risiko for at modellen landede i Rinkaby og en flyvetid på 4-10 minutter betød landing i en kæmpe sø eller det tilstødende vådområde. Mere end 10 minutters flyvetid betød en Skåne Mystery Grand Sightseeing Tour. Maxtiden blev proforma sat til 9 minutter, men vi gik vist alle rundt med en lumsk fornemmelse da vi skulle i gang. Vindhastigheden i sig selv gjorde højstart til en spændende affære. Jeg havde medbragt fire modeller til Sverige, hvoraf de to var ukampdygtige. Min bedste som jeg havde fløjet konkurrencen med, var jeg ikke så vild med at flyve i søen, på landevejen eller i byen, så jeg valgte min reservemodel og gjorde klar. Min højstart var ret presset og modellen blev sendt dårligt af sted og den blev fanget af jordens turbulens, hvilket betød en beskeden flyvetid på 29 sekunder og en sidste plads. Martin Van Dijk vandt fuldt fortjent idet der var en utrolig kontrol over modellen, en meget høj bunt og hæderlig luft. Tilmed blev Martin nummer to i Scania Cup, så man kan roligt sige der var tale om en solid indsats i Sverige. Anzelmo Zeri - også fra Holland - fik i F1B nøjagtig de samme placeringer i de to konkurrencer og der var dermed det samme flotte resultat for Anzelmo.

Samlet set synes jeg konkurrencen gik godt, men der var mange drop og havarier og der var således en stor forskel på oplevelsen man fik ved at deltage i Scania Cup blot to dage før. Det danske stævne sekretariat fungerede perfekt. Peter Buchwald opdaterede resultaterne på stedet direkte i den bærbare computer, samtidig med at den faste resultattavle blev opdateret.

 Referent: Lars Buch Jensen