• 25. juli 2017

Indhold

Referat Danish Cup 2013

Danish Cup 2013

På Rinkaby flyveplads fredag den 28. juni 2013.

Det var så andet år det glimrende koncept med tre skandinaviske world cup konkurrencer på samme sted den samme weekend blev afholdt. Rækkefølgen var i år den svenske konkurrence først, efterfulgt af den danske og med den norske som den afsluttende konkurrence.

Konkurrence oplægget.

Steffen Jensen var i år konkurrenceleder og havde spillet ud med et meget interessant koncept for konkurrencen. Den første periode skulle starte meget tidligt og max tiden skulle sættes kraftigt op - eksempelvis til 7 minutter. I efterfølgende perioder skulle maxtiden sænkes med et minut indtil man nåede de normale tre minutter. Rinkaby pladsen er ikke stor og normalt er syv minutter problematisk og det var netop årsagen til den tidlige morgenstart hvor vindhastigheden som regel er i bund.

Konkurrencen

Dagen før var Swedish Cup afholdt og den var endt i en småblæsende sag. Det var bestemt muligt at gennemføre og vejrudsigten for Danish cup stod også på blæst. Derfor tog Steffen konsekvensen af dette og annoncerede aftenen før 3½ minuts max tid i første periode. Frygten for blæst viste sig helt ubegrundet og da konkurrencen gik i gang var vinden sølle ½ m/s og den hastighed holdt den i to timer.

I F1A var der tre danskere: Esben Jensen, Peter Rasmussen og undertegnede. Resten af danskerne var optaget af konkurrence afviklingen.

Første periode slap vi alle tre godt fra med maxet i hus uden den store panik. Dernæst droppede jeg i anden, Esben og Peter i tredje periode og så var der ikke flere Fly-off muligheder for danskerne. Mit drop var måske det mest spektakulære: I fuldstændig vindstille fik jeg trukket min BE-model op i stor hastighed men desværre kom næsen ikke nok opad og den overbuntede derfor helt om på ryggen og rettede op i 15 meters højde. Hastigheden var i hele forløbet så høj at vingerne hylede hele vejen. Peter havde undervejs den tvivlsomme fornøjelse at cirkle sin model direkte ind i en svensk Wakefield model, som netop var startet. Normalt plejer den mindste model at tabe ved sådan et møde, men Peters model tog temmelig meget skade af mødet. Esben fløj en god og veldisponeret indsats sammen med Peter. For mit eget vedkommende kæmpede jeg en indædt kamp for at indstille modellen til forholdene. På et tidspunkt oprettede jeg et helt nyt program til den forøgede vind og afprøvningen af programmet virkede godt. Jeg anvendte programmet, men en hvirvel sendte modellen ud til højre og derfor kom også den start langt fra et max.

Fly-off

De første fem perioder var afviklet lidt efter frokost og Fly-off blev annonceret til kl. 20. Det viste sig at være en særdeles klog beslutning, for ved middagstid var vinden oppe på 5 m/s og den blev bare kraftigere. Da vi var nået hen til aften, var vinden faldet til en 3-5 m/s og Fly-off blev udskudt til næste morgen med briefing kl. 05. Vejrudsigten sagde at vinden ville starte omkring kl. 7, så tidspunktet var vel valgt. Vi mødtes om morgenen og kl. 05:30 gik Fly-off i gang. Vindretningen var gunstig, fordi modellerne havde ganske langt at flyve før de nåede træerne.

Vinder i F1A blev tyske Thomas Weimer efterfulgt af svenske Jan Svennungson og slovakiske Ivan Bezak.

Jan er et relativt nyt ansigt og han klarede sig rigtigt godt sammenlagt i de tre konkurrencer. Bemærkelsesværdigt var det at de to svenske verdensmestre Per Findahl og Robert Hellgren begge havde droppet og således ikke kom i Fly-off. Mikhael Kosonoskhin, som normalt er stærkt flyvende, havnede på en syvende plads. Svenske Deniz Varhos havde et beklageligt uheld som gjorde han indkasserede et rundt nul i Fly-off. Han løb baglæns og højstartede og bemærkede derfor ikke har løb direkte ned i et af de massive "tyre-huller" som han faldt bagover ned i. Det var så uheldigt at hans lænd ramte direkte ind i kanten af hullet og han måtte derfor trække sig fra konkurrencen på grund af stærke smerter.

I Wakefield fløj Russeren Andrey Burdov en flot sejr hjem foran britiske Russel Peers. Junioren Thomas Mackus fra Litauen kom ind på tredjepladsen, hvilket var en overraskelse for mig.

I gas vand russiske Yuri Perchuck med mere end 100 sekunder foran Britisk Alan Jack.

Dernæst var der præmieuddeling på pladsen.

Konklusion

Konkurrencen var godt planlagt og de rigtige beslutninger blev taget undervejs. Et godt eksempel på dette er omdeling af helt opdaterede resultatsider blot 30 minutter efter Fly-off var overstået. Det er organisatorisk styrke.

                                                                                                                                                                              Lars Buch Jensen