• 28. april 2017

Indhold

Moose Cup, Finland 2013

Referat fra Moose Cup i Finland d. 8. marts 2013

Der er situationer, hvor selv MEGET dedikerede og entusiastiske mennesker spørger sig selv "Hvorfor gør jeg dette?"

En sådan situation indtraf for de tre danskere der var taget til Finland for at deltage i  to World-cup stævner. Præmissen havde helt fra vi i efteråret købte de billige flybilletter været 100% klar: Vi tager kun af sted, hvis vi forinden har været på en trimmetur sydover og vi bliver hjemme, hvis vejrudsigten ikke er virkelig god………..

Vi nåede ikke at komme sydover for at trimme, så vi tog af sted med masser af nyt og næsten uprøvet udstyr, og vi tog af sted selv om vejrudsigten i bedste fald kunne betegnes som tvivlsom!

Og hvad skete der så? Jes og jeg ankom til den lejede hytte klokken 2 om natten inden første stævne, mens Esben på grund af noget presserende arbejde dels måtte tage en senere flyafgang og dels leje sin egen bil, så han dukkede først op kl. 4 om natten/morgenen. Var hytten så lun, lækker og indbydende? Nej! Hele feriecenteret var egentlig vinterlukket, og der var åbenlyst først tændt for varmen ganske kort tid før vi ankom, så der var tænderskærende pivkoldt, hvorfor vi ikke tog meget tøj af, før vi krøb under tæpperne.

Det forhindrede os ikke i at stå op med solen klokken lidt i 7 for at køre i bilen de 3 kilometer ud på søen til det planlagte startsted. Ja, det gjorde alle de andre også. Isen var efter sigende 55 cm tyk, så denne adfærd blev ikke betragtet som risikofyldt.

På startstedet kunne vi konstatere, at det frøs ca. 20 grader og at der blæste en frisk vind på godt 8 m/s. Det er altså RIGTIG, RIGTIG koldt! Allerede efter en god times venten, udsatte konkurrenceledelsen stævnet til næste dag, og det var da også det eneste rigtige, da vejrudsigten lovede noget mindre vind. Dagen blev så benyttet til international networking, prøvesmagning af lokale produkter og hen under aften: en times træning i ca. 6 m/s. Det skulle vi nok have afholdt os fra! Jes trak en ny LDA model i jorden og brækkede kroppen på den, og de andre modeller han hev op af kassen fløj simpelthen ad h…t…. Esben tog nogle få trimstarter med sin ældste model, og den fløj faktisk glimrende. Selv havde jeg diverse trim-problemer med mine blæsevejrsmodeller, som jo havde ligget trygt og godt i kassen siden oktober.

Næste morgen var forholdene tæt på identiske. Det vil sige rigtig koldt og noget blæsende.  Vi var derfor utroligt glade for, at den snescooter vi var blevet lovet allerede om torsdagen nu dukkede op, så hjemhentningen ikke ville blive noget problem. (Altså bortset fra at det er ufatteligt koldt at piske ud over isen med 60-70 kilometer i timen når det fryser 20 grader, selv om der var indlagt varme i gashåndtaget på scooteren!)

Luften var hele dagen således, at blot man fik udløst sin model i nogenlunde tophøjde, så gled den uden problemer en max hjem også i den afsluttende runde, hvor maksimumtiden blev øget til 4 minutter. Det burde således være en smal sag at komme i Fly-off, - og det var det da også for 12 af de 34 deltagere.

Esben var den eneste af os danskere der klarede sig igennem. Jes havde en flyvning, hvor han efter en noget dramatisk højstart radio DT-ede modellen i ganske lav højde for at undgå et crash. Det gav en tid på præcis 1 sekund, hvilket Jes mener, at det er første gang at han har opnået! Selv trak jeg en model i jorden i 3 runde, og i omstarten valgte jeg at benytte min helt nye LDA model. Jeg fik lavet en perfekt start, men efter godt et minuts flyvning kom jeg utilsigtet til at aktivere radio DT'en, så modellen lå på isen efter godt halvandet minut. Jeg havde 4 lag trøjer på, og i forbindelse med at jeg har bevæget armen, er der simpelthen en tøjfold der har trykket på knappen. Surt, når højdemålingskurven nu efterfølgende viste, at modellen for det første var skudt op i 101 meter fra starten af, og at termikbremsen gik i næsten 70 meters højde.

For at få afsluttet stævnet blev det besluttet at springe 5 minutters fly-offet over og gå direkte til 7 minutter. Esben lavede en virkelig nydelig start, og i tyk og fed frostluft gled modellen nydelige 4.12, hvilket indbragte ham en imponerende 8 plads.

Stævnet blev noget overraskende vundet af Kosma Huber, der fløj med en temmelig lille LDA model, som han i hver eneste start fik en imponerende højde på. Af "de gamle kendinge" klarede Mikhail Kosonozhkin sig bedst på en tredjeplads lige foran Per Findahl.

                                                                                                                                      Steffen Jensen