• 26. maj 2017

Indhold

Referat 2011

Bisonette Cup of Denmark!

Bisonette Cup oktober 2011 - Lost Hills Californien

I årets finske world cup konkurrence havde jeg prøvet at sende mine modelfly med lufttransport og det gik meget godt, så jeg var frisk på at tage til USA, selv om det betød et fly skifte i London.

En kold oktoberdag i Danmark tog jeg af sted til lufthavnen og checkede mine kære modeller ind og satte mig i flysædet på vej til Heathrow. Det var ikke så nemt som det lyder, fordi British Airways var ekstremt langsomme den morgen, men jeg nåede det.

Efter Heathrow håbede jeg at kunne sove lidt, men det viste sig umuligt fordi jeg havde: "Prosit", "Snøfte" og "Hoste" omkring mig. De bekræftede deres navne ca. hver 5 minut og det blev en lang 11 timers flyvetur.

Til sidst landede vi i Los Angeles og jeg kom relativt hurtigt gennem toldkontrollen og fik udleveret min lejebil hos Hertz. Los Angeles myldretids trafikken var slem og ca. fire timer senere ankom jeg til Motel 6 i Lost Hills. 

Næste morgen var der ingen problemer med at komme ud af sengen på grund af jet-lagget og jeg fulgte efter Canadiske Ladi Horak som flyver F1B. Jeg pakkede ud og var klar til konkurrencen.

 

Konkurrencen

Jeg startede med at pakke min Koszonoszkhin supermodel ud for at bruge den til det vindstille og døde luft dagen startede ud med. Først skulle jeg lige korrigere indstillingen af black magic timeren til stillevejr, men ak, flyveturen havde ødelagt min Palm enhed, så det kunne ikke lige laves om. Så derfor kom min gode lange Yablonovsky model frem og jeg fik den i luften til konkurrencen.

Henning Nyhegn havde på forhånd sørget for at jeg kunne flyve sammen med Norm Smith og hans flinke kone Mary som tidtager, hvilket betød en fornøjelig dag i selskab med et par rigtig flinke mennesker.

De første seks starter gik fint, med kun et beskedent drop på 3 sekunder i runde fire. Det rakte til en tredjeplads.

I runde syv var vinden frisket mere til og min Koszonoszkhin supermodel skulle have endnu en start. For at være på den sikre side blev den ladet op i 15 minutter og jeg gjorde klar til start. Timeren gjorde lidt knuder mens den blev klargjort, fordi den ikke gik i gang, men det har den gjort før. Efter at have sikret mig den virkede, fandt jeg god luft og skød modellen af. Men timeren startede ikke og den lavede et kæmpe loop og stallede til jorden på sølle 73 sekunder. Det var rigtig surt fordi, jeg så droppede ned fra en tredjeplads til sidste pladsen takket være en timer som ikke duer. Senere fik jeg Roger Morell til at kigge på timeren og det viste sig at forklaringen lå i en defekt batteriledning og et nyt batteri blev skiftet ind, nu uden problemer.

 

Fly-off.

Brian Van Nest og Mike McKeever kom igennem til Fly-off og de maxede begge to fem minutter fordi der var termik. I 7 minutters fly-offet fandt Brian Van Nest en fin bobbel og modellen bare steg og steg mens Mike ikke fandt god luft og tilmed lavede en små sløj bunt. Modellen stallede hele vejen ned på kun 123 sek. 

I de andre klasser kom der rigtig mange igennem til Wakefield fly-offet, men ingen overlevede de fem minutter, så her blev vinderen Blake Jensen med 206 sekunder.

I F1C var der fem som overlevede de 5 minutter og i syv minutters fly-offet fik Jeff Ellinton syv minutter mens nr to Bucky Servaites fik 6:59. Henning Nyhegn var med i klassen, men desværre var der en del uheld under vejs, så resultatet endte i den ydmyge ende af skalaen.

                                                                                                                                     Lars Buch Jensen