• 19. november 2017

Indhold

[tidy error]

Referat 2012

Lost Hills februar 2012

Der var i alt 7 danskere der i år havde fundet mulighed for at tage til Californien for at trimme og deltage i de 3 World Cup stævner som blev afholdt i februar. Det var de to F1C flyvere Henning Nyhegn og Thomas Køster, samt de 5 F1A flyvere Jes og Bo Nyhegn, Peter Rasmussen, Karsten Kongstad og mig.

Der har gennem hele vinteren været fokuseret meget på at sikre, at alle dele af vores udstyr skulle være i orden, og der har været afholdt et antal klubmøder hvor alle mulige forhold er blevet diskuteret. Alt sammen med henblik på at skabe bedre fritflyvningsresultater i 2011, end vi har set de senere år, hvor det alt for mange gange har været "lige ved og næsten" for de fleste af os.

Lykkedes forehavendet så? Ja, det gjorde det faktisk i vid udstrækning!

Det første stævne hed KIWI Cup og var et New Zealandsk arrangeret. F1A blev allerede afviklet om lørdagen efter at vi kun havde haft en trimmedag, men da vejret var helt fantastisk med behagelig temperatur, svag vind og masser af termikbobler, lykkedes det os faktisk at gennemføre de første 7 runder på en måde, så der kun blev lavet et enkelt drop. Det var Peter der i sin sidste start var uheldig, men 4 danskere i Fly-off er sandelig ikke hverdagskost! Der var 54 deltagere og heraf kom de 27 frem til 5 minutters runden. Eftersom Fly-off runderne kun varer 10 minutter var situationen derfor lettere kaotisk. Dels skulle der skaffes en masse tidtagere, og dels er det virkelig tæt både på startlinjen og i luften, når 27 mand starter nærmest samtidigt og alle sammen gerne vil placere sig strategisk i forhold til vindretning og konkurrenter. Det lykkedes hverken for Bo eller Karsten at finde brugbar termik, og de blev nummer 22 og 21 med flyvninger på 185 og 215 sekunder. Jeg selv fik lidt bedre luft og troede faktisk i de første par minutter af flyvningen, at det ville række til 5 minutter, men det blev 4.15. Jes fik som den eneste prikket de 5 minutter ind, og han var derfor blandt de 11 mand, der skulle afgøre det hele. Her vandt Jim Farmer fra USA, da han som den eneste fløj 7 minutter. Jes fik med sin flapper en flot 5 plads kun 50 sekunder efter Roland Koglot som jo er en af de helt hårde drenge, der virkelig får en fantastisk højde på sine bunts. Jes fik også sin model højt op, men desværre mistede den store dele af den vundne højde før den lagde sig til rette i gliddet.

Søndag skulle der flyves F1C, og det blev en blandet oplevelse for danskerne. Henning fløj godt og stabilt, men missede tidligt i konkurrencen sølle 2 sekunder, og så var det bal forbi, mens Thomas - der gennem hele trimdagen havde bakset med et mylder af større og mindre problemer med sit nye udstyr - fik smadret sin ene model midt i stævnet, efter at han allerede da havde misset mange sekunder. Det skal nævnes, at visse af de udfordringer Thomas rendte ind i havde en vis underholdningsværdi, som fx da han kom til at sluge en lille messingdims, som han havde taget i munden for ikke at tabe den på jorden mens han fiksede noget ved modellen!

Så skulle der trimmes de næste dage, og det blev der!

Der blev udvist en imponerende træningsiver, og der blev fløjet et utal af starter på den vidunderlige plads. Thomas pakkede sin anden helt nye F1C model ud, og selv om den også gav ham en del hovedbrud, så endte den med at komme i trim, og den udviste et langt større potentiale, end den model der blev smadret om søndagen. Vi andre fik fløjet med næsten alle vores modeller, og der er meget der ser rigtig godt ud! Trimdagenes suverænt uheldigste person var Peter, der ved et underligt uheld, hvor han tilsyneladende i det meget stille vejr fik linen rundt om modellens ene vinge, fik trukket sin bedste model i jorden, så den brækkede den ene tip af. Det blev selvfølgelig repareret, men under et efterfølgende hårdt bunt brækkede øret af i luften, og det hvirvlede bagud og huggede simpelthen kulfiberbagkroppen over i luften! Et imponerende og aldrig tidligere set uheld, som medførte at resterne af den model blev anbragt i kassen til en grundigere renovation kan gennemføres hjemme i værkstedet. Peter arbejdede så videre med sin anden elektronikmodel, men hver gang den var lige ved at være i trim, så skete der et eller andet uheld: Først brækkede bagkroppen, så DT-ede modellen så uheldigt ned, at den ene tip fik en grim skade, som Thomas og Peter brugte lang tid på at reparere på pladsen, og da det var gjort, snublede Thomas over modellen og knuste den modsatte tip ……..

Nå, men så blev det tid til Pan Am Cup, ugens Canadiske indslag. Her var det rent resultatmæssigt lidt mere som det plejer! Et drop i ny og næ pænt fordelt ud over de danske deltagere, så i denne konkurrence var jeg den eneste som slap gennem de første 7 runder med fuld tid i F1A. Det gjorde i alt 24, og da der i første Fly-off runde kom en stor og rummelig termikbobbel forbi, fløj hele 20 deltagere 5 minutter. Jeg var en af de få der fejlede, idet jeg at lutter overforsigtighed ville tage en ekstra checkcirkel før jeg udløste modellen, med det resultat at jeg skød den direkte op i nedvinden. Lidt surt. Efterfølgende fløj 8 mand 7 minutter og afgørelsen skulle findes i et morgen flyoff dagen efter. Her blev der vist fantastisk flyvning, og lidet overraskende blev de 3 første pladser besat af Koglot, Makarov og Findahl, som scorede langt bedre tider end resten af feltet, på grund af den imponerende udgangshøjde de alle får deres modeller op i. I F1C slap ingen af danskerne igennem til Fly-off, men modellerne overlevede, og Thomas fik mere og mere styr på den nye model.

Af frygt for overtræning tog de fleste af os derefter en turistdagstur til Stillehavet og så surfere og overlevende 68'er hippier, inden vi torsdag gennemførte den afsluttende træning op til MaxMen International.

Her var der 56 deltagere, og af de 23 der fløj fuld tid i F1A var der 3 danskere, Jes, Karsten og mig. Vejret var hele dagen noget drilsk, og vi havde alle flyvninger som var tvivlsomme, da termikken havde en tendens til at "dø ud". Dette blev Peter ramt af, da han lavede sit eneste drop i dette stævne, mens Bo havde en møgdag med 3 drops. Da der kom en stor og rolig bobbel forbi mens der blev afviklet 5 minutters Fly-off, fik 20 deltagere fuld tid her, og da endnu en gang god luft kom forbi mens der skulle flyves 7 minutter faldt kun en enkelt deltager fra i denne runde. Det var desværre Karsten, der i travlheden i forbindelse med en noget besværlig hjemhentning fra første Fly-off runde, ikke havde fået justeret sin timerindstilling, så han DT-ede ned på 5.15! Det skal dog retfærdigvis siges, at modellen lå så lavt, at det er tvivlsomt, om den havde fået de 7 minutter alligevel. Næste morgen tidligt stod der derfor 19 mand og skulle forsøge at flyve 10 minutter i næsten termikfri luft. Jes satsede hele butikken på et topresultat, idet han igen valgte at tage flyoff starten med sin flapper, som han havde arbejdet utroligt meget med hele ugen. Den har et stort potentiale, idet den kommer pænt højt op, mens den glider markant bedre end topflyvernes LDA modeller. Den er desværre yderst kritisk i sit trim, og denne sidste start blev ikke en af de vellykkede, så det gav kun 120 sekunder og en 17. plads. Jeg fløj en god start med min 6-panel model, som har et vidunderligt glid, men da jeg i buntet mangler20- 25 meter i højden i forhold til de bedste, blev det til en 11. plads med 5.14.

I den efterfølgende F1C konkurrence slog danskerne endelig til, og de kom begge i Fly-off. De klarede også begge i fin stil de 5 minutter. I den sidste start fik Henning 5 minutter mens Thomas fik 6 minutter. Thomas' model har potentiale til mere, men lige netop den sidste start var ikke helt god, idel modellen blev kastet lidt for fladt og skævt, så udgangshøjden ikke blev de ca. 170 meter det blev til i de andre perioder. Det var imidlertid dejligt at se Thomas på pladsen igen, og historikerne mente at kunne konkludere, at det var hans første F1C Fly-off siden EM i 1996!

Eftersom dette samlede arrangement efterhånden har fået status som sæsonstart og intensiv træningslejr for store dele af verden bedste fritflyvere, så var det dejligt at se, at vi faktisk godt kan være med, når bare vi forbereder os ordentligt. Vi mangler lidt i at være blandt de allerbedste, men bortset fra dem, så bør vi hver især kunne slå til og lave gode resultater resten af 2012. Vi brugte megen energi på at iagttage og diskutere hvad de andre gør og bruger af udstyr, og selv om det i sidste ende er den gode luft der bestemmer hvem der står øverst på prispallen, så er der vist ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at afprøve nogle modeller med LDA profil.

Alt i alt en pragtfuld tur med masser af flyvning, gode resultater, mange burgere, "supersalad" og masser af mexicansk øl.

Steffen Jensen