• 20. oktober 2017

Indhold

DM 2004

DM 2004


Fritflyvnings DM 2004 blev en lidt trist affære med hensyn til vejret og flyvende deltagerantal.
Grundet problemer med afholdelse af DM på Sjælland var dette års DM flyttet til Skjern Enge.
Vejrudsigten for week-enden 11-12 september var ikke lovende. Efter en periode på næsten 14 dage med godt vejr, og tid til at høste på Skjern Enge, vendte vejret radikalt og vejrfolket fik ret. Udsigten til dårligt vejr fik desværre nogle tilmeldte deltagere til at trække sig.

Der var lokalt for Skjern lovet en udsigt med bygevejr og vindhastigheder på 7-8 m/sek. Det kom desværre til at passe men vinden var meget kraftigere for enden af en 50 mtr. højstartsnor og udgangshøjden for en wakefieldmodel.

Udsigten for søndag var heller ikke lovende.

De få ankomne deltagere mødtes på Amagerskolen i Skjern til en kort briefing kl.13 hvorefter man i samlet kortege kørte ud på Skjern Enge for at finde den bedst egnede plads at flyve fra. 
Pladsen som valgtes og som vi antog for at være den bedste, gjorde at max. flyvetiden blev sat til 2 min.da vindretningen var mod de store vindmøller som står i udkanten af Skjern Enge.
Antallet af starter blev sat til 5.

I F1A var der, som resultaterne viser, kun tre modige som ville flyve. Vinder blev for 3. år i træk Tom Oxager. Tillykke med det.  F1B havde kun 2 deltagere og vinder blev Bjarne Jørgensen med 3 flyvninger. F1H blev vundet af Per Grunnet som var eneste deltager. Per fløj kun 2 starter; der var ikke grund til at flyve mere i det vejr. 

Chuckgliderkonkurrencen havde hele 4 deltagere og blev fortjent vundet af junioren Kenneth Kristiansen.

En pudsig episode udspandt sig da Per Grunnet, efter i F1A, at have fløjet 62 sek. i 4. start efterfølgende ikke kunne finde sin model. Dette resulterede i at Per ikke kunne flyve 5. og sidste start. Da alle var færdige med at flyve gik man ud for at lede efter Pers model, men den var ikke til at finde.

Per fik så den geniale ide at tænde for sin mobiltelefon og BINGO der lå en besked om at ringe. Det gjorde Per så og fik at vide at hans model var gået på grillbar i Skjern. Modellen var landet på en af forbindelsesvejene i området og var blevet samlet op af en bilist som tog den med sig.

Morale: Det er en rigtig god ide også at have sit mobilnummer på modellen, men hvis man har mobilen tændt kan det det spare megen tid i eftersøgningen af modellen. 

Om aftenen var vi samlede til aftenspisning på en pizzarestaurant i Skjern. Derefter kørte vi hjem til Amagerskolen til hyggeligt samvær inden nattesøvnen.

Det var en god ide at slutte konkurrencen om lørdagen med 5 starter da sødagsvejret var endnu værre. Efter et hyggeligt morgenbord til de der havde overnattet på skolen ( Ole Vestergaard havde hentet morgenmad) skiltes vi og alle kørte forhåbentlig hjem en oplevelse rigere.

Resultater:

 

F1A

1. Tom Oxager 120-120-110-120-120 = 590 sek.

2. Th. Røjgaard 120- 98- 96-120- 74 = 508 sek.

3. Per Grunnet  81-105-106- 62-  0 = 354 sek

 

F1H

1. Per Grunnet  120-120 = 230 sek

 

F1B

1. Bjarne Jørgensen  120-120-120 = 360 sek.

2. Jens B Kristensen 120-120-  4 = 244 sek

 

Chuck

1. Ken. Kristiansen 28-24-30-32-22 = 136 sek

2. Kj. Kristiansen  26-15-24-24-30 = 119 sek

3. O. Vestergaard    4-18-18-31-21 = 92 sek

4. P. Thulesen       4-18-14-10-19 = 65 sek

 

Steen Agner

Distriktsleder Øst