• 11. december 2017

Indhold

Referat 2011

DM for fritflyvende indendørsmodeller

arrangeret af Vejle Fritflyvningsklub - VFK Vejle.

Atter en var vi begunstiget af fornemt udenlandsk deltagelse, idet der igen var talstærkt besøg fra Malmø, og derudover kan vi denne gang prale af spansk deltagelse idet José havde taget turen helt fra Madrid for at være med. Forklaringer på det, er den at Josés kæreste arbejder sammen med Vestas i Århus, hvor også Jonas arbejder, så inspirationen kom sikkert herfra.

Ligesom sidst havde vi også denne gang adgang til 2 haller, således at der var god plads til at alle klasser kunne afvikles uden al for meget trafik.

Flagene var hejst - hallen var varmet op til 23 grader og ventilationen slukket så vi var klar til briefing kl. 10.

På trods af et ret barsk vintervejr og spejlglatte veje mødte næsten alle tilmeldte op - dejligt. Der manglede dog en - Frede manglede.

Vi aftalte at Hal-2 kun skulle bruges til trimninger - og at alle gældende flyvninger skulle flyves i den store hal, således at vi alle kunne følge med og nyde de mange klasser.

Frede ankom ca. 35 minutter over kl. 10. Turen fra Gråsten havde været lang i de grimme føre. I år skulle de være - Frede skulle flyve med sin F1D andemodel. Vi husker jo alle at Frede i 2010 desværre havde glemt propellen til modellen, og derfor ikke kunne flyve. Et par stykker spurgte om han havde husket den - jo, den var med….. Efter ca. 15 minutter meddelte Frede at han lige var nødt til at køre en tur mere til Gråsten….. årsagen var den at han denne gang havde glemt at få F1D kroppen med….. Frede tog af sted igen ca. kl. 11 - og vi så ham først igen et godt stykke over middag - nu med alle dele til modellen. Hatten af for Fredes stædighed.

Lidt om de enkelte klasser:

Junior klassen blev vundet af Magnus Andersen uden den store konkurrence. Junior klassen er en sød begynderklasse - som vi håber der er et par stykker mere som hopper ud i næste år.

P-15 er stadig den største klasse og derfor også den sjoveste at følge. I år var der 12 deltagere - heraf 4 junior, så her sker der virkelig noget må man sige.

I senior rækken lykkedes det endelig Bjarne Jørgensen at hente pokalen til Danmark efter de seneste par år at have været tæt på. Thomas Johansson blev en flot nr. 2

I junior rækken sejrede Jacob Vestergaard foran Magnus Andersen. Tobias blev 3 og Amanda en flot nr. 4. Kikker man på resultatlisten lå 2, 3 og 4 meget tæt - så der var spænding lige til det sidste.

I P15 champagne fly-off var alle med, og her skulle juniorerne så se om de kunne bede skeer med de ret godt senior flyvere. Jacobs model landede sidst - efter en del tumult i luften hvor flere modeller kolliderede i luften med dårlige resultater til følge. En glad vinder må man sige.

I P40 klassen med 3 deltagere blev vundet af Peter Thulesen foran Jørgen Olsen.

8 man i A6 klassen var spændende at følge. Senior rækken blev vundet af José A Moriñigo som slog Bjarne Jørgensen med kun 6 sekunder. Tobias Sonne sejrede i Junior rækken.

EZB klassen blev vundet suverænt af Jonas Romblad - kort og godt. Men dejligt at se at der stilede 5 mand til start her. F1D begynder havde Steen Agner som deltager.

I Living Room Stick klassen snuppede en altid super glad Kalle Westerblad pokalen foran Bjarne Jørgensen, der lige som sidste år igen var lige ved og næsten.

Indendørs fritflyvningens "Formel-1" klasse er jo F1D. Da Frede ikke nåede at få trimmet helt på plads fik kun Jonas noteret "tider" - hvilket vil sige at han nøjedes med en enkelt flyvning - som så til gengæld var på 1507 sekunder. Imponerende - andet kan man ikke sige - det skal bare opleves.

En dejlig dag var ved at være til ende - det var endnu engang lykkedes at få afviklet Danmarks største friflyvningskonkurrence. Ved præmie overrækkelser var der pokaler til alle vinderne samt specielle dropstops til folk som gerne vil nyde et glas vin - også uden at dryppe på bord eller dug.

Stævnet gav Vejle Fritflyvnings Klub - VFK en lille underskud, men hvad gør det - vi havde en dejlig dag, hvor der blev gået til sagen.

Vi håber på ligeså godt vejr og lige så mange deltagere næste gang der flyves indendørs i Vejle -og vi glæder os allerede….

Ole Vestergaard