• 29. maj 2017

Indhold

Eifel Pokal 2012

Eifel Pokal 2012

Årets udgave af denne traditionsrige konkurrence bød på kun en dansker, rigtig godt vejr og for F1A feltets vedkommende lidt specielle ting at bemærke. 

Optakten

I år tog jeg med min hustru og en af vores afkom til Zülpich for at deltage endnu en gang i denne konkurrence og af hensyn til arbejdet kom vi først af sted ved 15 tiden fra København. Efter en koncentreret og hektisk køretur sydover nåede vi frem til campingarealet, som ligger på selve flyvepladsen, kl. 3. om natten og vi begyndte at slå vores to telte op. Det så ud som om der var færre telte end der plejede og næste morgen fik vi forklaringen.

Fredagen var druknet i regn og blæst, så derfor havde man flyttet F1C konkurrencen til søndagen, hvor vejret ville blive meget bedre. Desværre havde det ikke passet ind i alles planer, så nogle havde taget konsekvensen og rykket teltpælene op - so to speak.

Det blev lørdag morgen og jeg fik taget et par trimstarter med min stillevejrs model, som så gode ud.

Konkurrencen

Klokken blev 8 og efter briefingen var der 30 minutter til konkurrencen med omkring 50 deltager i F1A gik i gang. Jeg havde den store fornøjelse at være på pol med Roland Koglot og Jan Vosejpka, hans datter og en tredje tjekke.

Startstedet var placeret lige foran en træ-række, vinden var 3 m/s og solen var ikke rigtig kommet i gang. Konsekvensen blev da også at de to første startende droppede og den ene var mig.

Konkurrencen blev dog bedre op ad dagen hvor der kom rigtig gang i termikken med høje flyvninger, som kunne tage op til et minut ned på bremsen. Til gengæld stilnede vinden af så modellerne endte med at komme flere hundrede meter væk og næsten lige så højt op på et max. Det var et meget smukt syn med de elegante modeller stille glidende rund oppe i luften. Sådan fortsatte resten af dagen og da de ordinære runder var gået, var 20 sluppet igennem til fly-offet. Konkurrenceledelsen havde placeret startstedet (tæt på en høballe stak med 9 i højden, 20 i længden og 6 i bredden) optimalt i forhold til vindretningen, så der var ingen modeller der skulle den frygtede tur i skoven med dertil hørende halløj. I runde 6 og 7 gik vindretningen over en lille majsmark som absorberede mange modeller, inklusive min egen, men det eneste det kostede var lidt eftersøgning med succes.

5. minutters fly-off

Til det første fly-off valgte de fleste straks at gå på vingerne og det endte med at en hollænder med en gammel Nyhegn/De Boer model fandt en solid aften bobbel som de fleste gik med i. det var flot at se de mange modeller kredse rundt højt over startstedet, men samtidig betød det at afgørelsen måtte udskydes til 7-minutters fly-offet. Roland Koglot valgte klogelig at afvente situationen nogle minutter før han gik på vingerne, for så i ro og mag at finde sin egen luft i en anden del af feltet. 

7. minutters fly-off

Omkring 8 deltagere deltog i denne runde og Roland kopierede sin strategi fra forrige runde og det så ud til at være givtigt. Luften var nu næsten død og Østrigske Jörg Schellhase trak meget langt foran feltet sammen med sin coach Gerhard Aringer og efter nogle minutter skød han modellen af i en fin bunt start. Jörg flyver med traditionelt vingeprofil og det blev hurtigt klart at den samme gode luft ikke var til stede og modellen begyndte planmæssigt at tabe højde for hver cirkel. De fleste andre modeller var nu også sendt af sted, men Roland ventede til sidst og lavede en meget høj start hvor modellen endnu engang fløj for sig selv i en kæmpe cirkel.

Selv havde jeg fornøjelsen at tage tid på Jörg og efter hele 6 minutter og 35 sekunder stoppede jeg uret. De fleste forventede Roland ville vinde, men hans ur stoppede på 6 minutter og 27 sekunder og dermed var Jörg fortjent vinder af konkurrencen.

Konklusion og strøtanker

Selv synes jeg det er forfriskende at en model med normalt profil kan vinde F1A klassen og i øvrigt så jeg ikke en eneste flapper model i løbet af dagen.  Kan vi endeligt erklære denne vingetype for et overstået kapitel i F1A klassen ?

Det var et dynamisk træk af konkurrenceleder Peter Mönninghoff at flytte propelklasserne fra den miserable fredag til søndag med flot modelflyvevejr. Desværre betød det at en del så ikke kunne deltage.

Peter Mönninghoff var endnu engang den perfekte konkurrenceleder, hvor han på sin egen gemytlige facon sikrede sig at alle havde det godt til arrangementet. En stor kvalitet at besidde.

Stævnet var alt i alt godt, selv om min egen præstation ikke var noget at skrive hjem om.

                                                                                                                                                                                  Lars Buch Jensen