• 27. juni 2017

Indhold

Referat Holiday on Ice 2013

Referat fra Holiday on Ice 2013, 13. marts 2013

En lille frisk køretur på 900 km med afgang fredag aften efter kl. 21, efterfulgt af en dags frisk luft på en frossen sø i Norge med masser af hjemhentningskilometre hen over den skorpede sne, og så en lille køretur hjem igen efter stævnet, så man er klar til at være familiefar og tage sin søn til sportsstævne søndag formiddag. Det er ét bud på hvorledes en weekend kan udnyttes maksimalt…….

Var det sjovt og umagen værd? Spørg Jes Nyhegn, og svaret vil være "JA!!!"

Forklaringen følger her.

Efter turen til Finland weekenden inden som "seniorerne" havde et noget skuffende udbytte af, så var der stor lyst til revanche ved stævnet i Norge. Der var heftig kommunikation hele ugen, og holdningen var helt klar: "Ingen af os har egentlig tid, men vi tager af sted, hvis vejrudsigten er god og det kan klares i en ruf."

Vejrudsigten fra samtlige vejrtjenester var fremragende og lovede cirka nul vind, sol og 5 til 8 minusgrader. Så vi strøg af sted, og stod lørdag morgen i 5-6 sekundmeter vind og snetykning med 300 meters sigtbarhed og kiggede slukørede ud over Mjøsa. På det tidspunkt var humøret ikke i top, og hvis en af statsmeteorologerne havde været i nærheden, havde ingen kunnet garantere for følgerne.

Nå, de andre deltagere traskede ud på isen, - i Norge må man nemlig hverken køre bil derud eller benytte snescootere, så en lang slange af folk med kælke rigget til med diverse udstyr snoede sig ud i intetheden. Vi var måske lidt indebrændte, men vi var i det mindste ikke rejst fra Frankrig, Rumænien, England, Rusland eller Californien, blot for at deltage i dette ene stævne.

Til morgenbriefingen forsøgte konkurrencelederen at overbevise os om, at vejret var markant bedre blot ganske få kilometer nordover, og at det gode vejr var på vej i vores retning, så stævnestarten blev blot udsat en time.

Og sandelig! Snevejret holdt op, vinden løjede noget af for senere helt at forsvinde, og på et enkelt tidspunkt i løbet af dagen kunne vi skimte solen gennem skyerne.

Så der blev fløjet, og præcis som i Finland var maxerne i alle klasser sikre, hvis blot modellerne blev udløst i nogenlunde tophøjde og i et tåleligt trim. Det havde Esben og Jes ingen problemer med, og så ikke mere om min indsats…….

De to Fly-off runder der var nødvendige for at kåre en vinder i F1A blev spektakulære. I første runde hvor maksimumtiden blev sat til 7 minutter deltog 18 af de 30 deltagere. Der var absolut ingen vind overhovedet, så deltagerne højstartede i alle retninger, og det var tydeligvis vanskeligt at få ordentligt piv på udløsningerne. Esben kæmpede en brav kamp, men endte med et meget forkølet bunt og en lav udgangshøjde, og da luften bestemt heller ikke var venligtsindet, rakte det kun til 201 sekunder og en 16 plads. Jes derimod fik valgt et helt rigtigt tidspunkt, og fik fyret en fuldstændig perfekt flyvning af. Han fløj med en af sine 6-panel Chop-modeller, og den fik en imponerende udgangshøjde. Gliddet var superoptimeret: meget store åbne kurv i en hastighed der forekom meget lav for en LDA model. Resultatet blev, at modellen DT-ede i cirka 5 meters højde lige ud for startlinjen efter de syv minutters flyvning . Vildt imponerende! Den eneste anden der formåede at flyve 7 minutter var Mikhail Koszonoszkhin. De to måtte så ud i en afgørende duel. Her valgte Jes at trække op så snart runden blev skudt i gang, og så løbe langt væk. Mikhail var herefter nødt til at "bekende kulør" ved enten at løbe ud til Jes for at foretage en start i samme luft som ham, eller at søge et andet sted hen for at finde sin egen luft. Ham valgte den sidstnævnte taktik, men han lavede en ret dårlig start midt i runden. Modellen fik ikke specielt meget højde på, og da den efterfølgende viste sig at være trimmet så tæt på stall-grænsen at den aldrig rettede op efter buntet, så blev flyvningen kun på 90 sekunder. Dette havde Jes imidlertid ikke kunnet se derfra hvor han løb rundt, så da Jes ligeledes lavede et halvdårligt bunt, så kunne hans ærgerlige eder og forbandelser høres helt til Oslo! Stor var glæden og overraskelsen derfor, da Jes erfarede, at hans 259 sekunder i sidste flyvning rakte til sejren.

Er der nogen konklusioner efter 3 stævner "på is" med meget termikfattige forhold?

Ja-da. For det første må modellerne ikke stalle eller på anden måde være utrimmede. Sådant sjusk kan i heldigste fald gå på en sommerdag med kraftige termikbobler, men i død luft falder afstraffelsen prompte. Dernæst så ser det ud som om at stillevejrstiden for langt de fleste modeller ligger mellem 4 og 5 minutter, og det er helt sikkert kun de allerbedste deltagere, der i deres gode starter får endnu bedre tider.

Modellerne? Flappere ses fortsat, men de er åbenlyst vanskelige at håndtere, og eksempelvis ganske små iskrystaller i hængslerne er nok til at spolere de forventede flyvemønstre. "Klassiske" modeller kan snildt komme frem til flyoff'erne, og i bedste fald klare de 5 minutter, men så slutter festen for deres vedkommende, og LDA modellerne tager over. Hvorledes den optimale LDA model så skal se ud til disse forhold er til gengæld meget vanskeligt at konkludere på. Mange benytter temmelig store modeller med spændvidder op til ca.240 cm, men eksempelvis Kosma Huber der fik en første og en andenplads i Finland, flyver med en temmelig lille og kompakt model, som han kan bunte imponerende højt op.

En krølle på de 3 is-stævner er, at der også opgøres et samlet resultat, så der kan kåres en "Iceman". I år blev Jes samlet nummer 6 og Esben blev nummer 10, så de bliver nok svære at holde hjemme i 2014!

Se, det var den historie der gjorde hele turen til en uforglemmelig - om end anstrengende - oplevelse.

                                                                                                                              Steffen Jensen