• 24. november 2017

Indhold

Referat 2010

Poitou 2010 - et nationalt traume?

Referaterne fra de seneste mange års Poitou-konkurrencer har haft en kedelig tendens til at ligne hinanden! Efter en indledning hvor stævnet, trimmedagene, vejret, den lokale mad etc. besynges og roses i høje toner, kommer de benhårde facts: Hvorledes klarede de danske deltagere sig? - og gang på gang har meldingen været: Lige ved og næsten.

Sådan blev det også i år, så situationen nærmer sig efterhånden noget der må beskrives som et Nationalt traume med medfølgende usikkerhed om egne evner og mindreværdskomplekser.

Der var i år én deltager i F1C og 5 deltagere i F1A. Det havde længe set ud til at såvel Henning Nyhegn som Thomas Køster skulle deltage i F1C, men på trimmedagen fik Thomas desværre smadret sin kulfiberflapper, da motoren i en trimstart satte ud på det allermest kritiske tidspunkt i stiget. Henning gennemførte konkurrencen, men diverse udfordringer og småfejl gjorde at han ikke kom i flyoff. Til gengæld så gik det godt da han trimmede videre den efterfølgende dag, så næste gang……

I F1A var der 5 danske deltagere. Allerede i første runde lagde Peter Buchwald grunden til en tidlig fyraften, da han ikke fik fart nok på modellen i udløsningsøjeblikket, således at bunt'et blev en halvhjertet affære uden højdegevinst. Til gengæld prikkede Peter max'er ind stille og roligt i de følgende 6 runder. Specielt max'en i 6. runde var spektakulær: i en utroligt kraftig termikboble blev modellen simpelthen kastet rundt de første par minutter, i noget der faktisk ikke kunne kaldes flyvning! Men opad gik det, og Peter var stærkt afvisende overfor enkelte kommentarer om at "modellen vist hang lidt med den ene vinge". Peter Rasmussen var den næste der meldte sig ud af flyoff-køen, da han lavede et lille drop i 2. runde, hvor modellen dels ikke blev udløst særlig pænt, og dels var i noget tvivlsom luft, som skiftevis sugede den lidt op og trykkede den ned. Desværre var tyngdekraften stærkere end termikken, men også Peter Rasmussen fuldførte dagen med lutter max'er. Her var 6. runde også den mest bemærkelsesværdige, idet de sidste 2.25 blev gennemført i mindre end 5 meters højde i bunden af en gigantisk termikboble som Peter ikke havde ramt helt præcist, så modellen startede med at synke ufatteligt hurtigt! I 3. og 4. runde var der max'er til alle danskere, og optimismen begyndte så småt at indfinde sig. I 5. runde var det så min tur til at droppe. Jeg var netop i færd med at lægge an til at udløse modellen i god luft, da en anden deltager med ganske lidt kontrol over sagerne kom styrtende på tværs af startlinjen i vild panik. Vi fik et linekryds som jeg dog fik viklet mig ud af uden at trække min model i jorden, og efter endnu en cirkel vurderede jeg, at luften stadig var god nok, og sendte modellen af sted. Det skulle jeg ikke have gjort, for jeg var tydeligvis for sent på den. Efter en første cirkel hvor modellen steg pænt, kom den ud i siden af boblen, så den i halvdelen af cirklen steg og til gengæld faldt i den anden halvdel. Så var der to mand med 5 max'er: Karsten Kongstad og Leif Nielsen. På dette tidspunkt blæste der er frisk vind, og der var voldsom termikaktivitet som bragte modellerne højt op og langt væk. Det moderne udstyr med transmittere og GPS'udstyr fik virkelig vist sit værd i forbindelse med hjemhentningerne. I 6. periode var Karsten den allerførste deltager der fløj, idet han stod klar og trak op i det sekund runden blev sat i gang. Han tog en enkelt cirkel og skød modellen af, men desværre var luften ikke hjælpsom, og resultatet var et lille drop. Så hvilede hele presset for at få en dansker i flyoff på Leif. Han trak imidlertid så hårdt i linen i højstarten i den afsluttende runde, at linen sprang! Godt nok var modellen næsten i top, men bunt'et blev ikke som det skulle og modellen ramte derfor ikke boblen rigtigt, og en lille smule for tidligt lagde den sig til hvile på stubmarken. Super-træls! 5 deltagere, 30 max'er og 5 små drops, men en fordeling så ingen kom i finalen. Det er så en ringe trøst, at selv den dårligst placerede dansker var pænt oppe i den bedste halvdel af feltet.

Da vi ikke selv skulle deltage i flyoff'et havde vi til gengæld god mulighed for at iagttage de 12 personer som havde kæmpet sig gennem de indledende 7 runder. Specielt Makarov viste helt fantastisk teknik. Han fløj flyoff'et med en flapper, som ganske enkelt kom helt ufatteligt højt op. Efter udløsningen hvor han trækker så hårdt et kulfibervingerne buer lige så meget som et par klassiske trævinger, så skyder modellen lodret op og fortsætter og fortsætter så almindeligt dødelige tror det er løgn. På toppen så lægger den sig hver eneste gang helt uden stall og lignende ind i det smukkeste glid i meget store cirkler. Han fløj selvfølgelig 5 minutter ligesom 9 andre. I 7 minutters runden hvor der stadig var en del termikaktivitet faldt yderligere 5 fra, men 5 personer var ude i en 9 minutters periode. Her var termikken stilnet så meget af at den overlegne model satte de andre på plads, og Makarov vandt en fortjent sejr.

Alle resultater kan ses på stævnets hjemmeside.

/Steffen H. Jensen