• 28. juni 2017

Indhold

Scania Cup 2001

Scania Cup 2001   den 16. juni

Efter en del års pause, blev der igen tid til modelflyvning. Efter at have prøvet modellerne af ved diverse danske konkurrencer var tiden nu moden til at besøge de lidt større konkurrencer. Undertegnede havde efter flere overvejelser endelig besluttet mig for at deltage i min første internationale konkurrence. 

Lørdag morgen den 16 kørte jeg derfor hjemmefra kl 5:00 om morgenen sammen med min gode fader som var min sekundant på pladsen. Vejret var trøstesløst og vinduesviskeren kørte konstant. Efterhånden som Øresundsbroen nærmede sig kunne vinduesviskeren køre på intervaller, og ca. 20 km fra flyvepladsen var vejbanen helt tør og vejret så ud til at indeholde potentiale til noget god flyvning. Dette svarede også nogenlunde til den ikke alt for lovende vejrudsigt.

Flyvepladsen er meget stor og åben, så der var ikke det store problem med at finde et egnet hjørne at starte fra. Der er desværre spredte træer, som konkurrencen igennem høstede deres andel af modellerne. Selve stedet er en militær øvelsesplads - vistnok for artilleri efter skiltene at dømme. Der var stillet en dejlig barak til deltagernes rådighed på området, og så kunne man ikke forlange det bedre. Der var bad, toilet, borde, stole, opvarmning!! Og bløde senge.

Af tilmeldte var der 25 til F1A, 19 til F1B og hele 8 til F1C. De tilmeldte kom fra Sverige (17), Tyskland (10), Finland (7), Norge (5), Danmark (5), Holland (3), Estland (2), Letland (1) og Litauen (1). Det var en del flere deltagere end til vore egne nationale stævner, og det var da også et flot syn når mange modeller gik i luften på samme tid. Niveauet var meget højt, og til trods for det gennemgående dårlige vejr fløj mange deltagere kun max og kom i fly-off.

Den første periode startede planmæssigt klokken 8:30 og regnvejret startede desværre ligeså planmæssigt med beskedne dryp. Nu var eders udsendte af den holdning at modeller kun kan flyve når det er absolut tørt og at regn på modeller betyder at modellerne nærmest bliver opløst af regn, staller konstant og får varige men. Derfor var der kun tilbage at vente på bedre vejr, som kun blev til værre vejr. Mod slutningen af perioden var dryp regnen blevet til silende regn, og så blev man jo nærmest nødt til at forsøge en start med en gammel model, for trods alt at få blot nogle få sekunder for første periode. Det gik meget galt, idet den ene gamle model bankede i jorden og knækkede lidt i vingen, og næste forsøg var ikke bedre, da bagkroppen knækkede. Så var troen på det blev bedre væk og de nye modeller blev i kassen sammen med et rundt nul for første periode. På daværende tidspunkt var startkortet nærmest opløst af regn, så man kunne alligevel ikke skrive noget på det. I første periode gjorde jeg mine to første brugbare erfaringer: De andre deltagere havde ikke synderlige problemer med at flyve i regnvejret, der blev maxet i et væk og der var fint kontrol med cirklerne og teknikken i øvrigt. Det var derfor tilsyneladende muligt at flyve med modellerne selv i udpræget regnvejr. Lære nummer to var de mange små halvtelte som modellerne kunne lægges under mens man ventede på at starte. Disse telte koster ikke ret meget, og sådan et må jeg se at få fat i snarest muligt.

Dernæst blev stævnet udsat til klokken 14:30, hvor periode nr. 2 skulle gå i gang. Samtidig blev der kun Nåh, jeg havde jo lidt som skulle repareres på mine modeller, og jeg havde jo taget klister med, så opgaven var klar nok. En del af tyskerne kørte lidt på sightseeing, og det kan næsten ikke Rinkaby som er en pæn lille by, men som man kan overstå på 5 min.

Da jeg af gode grunde skal i gang med at bygge nyt spurgte jeg lidt omkring om der ikke var nogen som havde en russerkrog til salg. Jeg havnede i den finske lejr hos Jari Valo, hvor jeg købte en bunt krog m integreret russisk timer fra IMG. Det ser ud til at være godt kram, og jeg glæder mig til med tiden at få den installeret i en ny model. Jeg havde også lejlighed til at kigge lidt i Jaris modelkasse og sådan nogle er altid en smule skræmmende med 4-5 modeller fuldstændig ens,  kun til at skelne fra hinanden ved deres nummer. Her var der ingen slinger i valsen.

Det var først da jeg kom hjem det gik op for mig at jeg havde handlet med den modelflyver som ligger nr. et p.t. på World Cup F1A listen.

Periode 2 gik i gang som bebudet, og vejret så ikke meget bedre ud - det regnede stadig, men ude i horisonten var der lysning at ane, så mon ikke det gik. Perioden blev fløjtet i gang, men det var ikke den store lyst som prægede værket. Jeg tog en trimstart med mine ene gamle reparerede model, som bankede i jorden og nu brækkede kroppen og den ene vinge. På det tidspunkt synes jeg ikke den konkurrence var specielt morsom. Jeg valgte nu at skifte strategi og satse på det absolut sikre og fandt min røde nye model frem. Den er konstrueret af Mikael Borel og bærer navnet ½-meter. Det er fordi haleplanet, tippen og inderstykket på vingen alle er ½-meter lange. Jeg har bygget modellen ud fra en principtegning som blev offentliggjort i Modelflyvenyt 1983.

Denne model flyver lejlighedsvis fint, men der har dog været et par svipsere ved bygningen som primært skyldes den lille tegning jeg havde at bygge ud fra, lidt irrelevant eksperimenteren og en smule konstruktionsfejl. Jeg vil gætte på en stillevejrstid på omkring 2 min. 15 sek. hvis det ellers lykkes at slippe den fra tophøjden. Jeg har bygget endnu en ½-meter som flyver en del bedre, fordi det er lykkedes at styre uden om de forrige eksperimenter og konstruktionsfejl. Denne model flyver da også en smule bedre, ca. 2½ minut og mere til når katapultudløsningen kører som den skal.

Jeg valgte at tage min start helt uden at benytte cirkel faciliteten i den monterede Køster krog - dvs. flyve den helt åben og så bare slippe dyret når den har nået tophøjden. Jeg ventede lidt på jorden til der var noget luft som kunne minde om termik og startede som en af de eneste på det tidspunkt. Der var ganske rigtigt en smule termik som løftede den en smule og det gik fint der udad. Bremsen gik og den D/T-ede ned fra ca. 10 meters højde. Tiden blev kun 168 sek., men det var dog trods alt muligt at flyve under disse betingelser. Dette var min tredje lære fra dagen; modellerne flyver ganske fint når det regner.

Så løjede vinden fuldstændig af og folk begyndte at højstarte både til højre og venstre på samme tid. Jørgen Korsgaard fløj her endnu et max hvor hjemhentningen var kun 50 meter fra startstedet. Så er det rigtig nemt at være fritflyver. Efter ca. ½ time stod det klart at der var tale om et permanent skift i vindretningen og startstedet blev derfor flyttet.

Periode tre gik efter en kort pause i gang og nu satsede undertegnede på det helt sikre. Den røde model, ligge og vente på de andres termik og så der ud af. Taktikken holdt, og der kom en meget stor boble, som en masse koblede sig på. Det blev til et flot max for undertegnede, og nu så det lidt lysere ud.

I periode fire var der igen problemer med teknikken, hvor splitten ikke ville slippe efter tophøjden var nået, modellen cirklede rundt, stallede tabte yderligere højde igen og så slap snoren. Den effektive højde har nok ikke været mere end 25 meter og luften var helt sikkert uden løft, så det blev kun til sølle 47 sekunder.

I periode fem kom der en kæmpe boble i stil med den i periode tre, men desværre var undertegnede lidt for tidlig med at slippe modellen og teknikken drillede igen som i periode fire, så resultatet var kun 95 sekunder.

Stævneledelsen måtte konstatere at rigtig mange var kommet med i Fly-off, deriblandt begge de danske Wakefield flyvere Jørgen Korsgaard og Jens B. Kristensen. Jørgen og Jens havde præsteret en perlerække af Max´er og de får modelflyvning til at se så nemt ud når de boltrer sig. Os andre må nøjes med at konstatere at der er langt op til hvor max´erne kommer som perler på en snor. Jens havde desværre fået landet en af sine flotte modeller i toppen af et træ med en højde på minimum 15 meter. Jens skyndte sig tilbage til Fly-off og gjorde sig sammen med Jørgen klar til at flyve. De lavede nogle flotte starter og fløj begge langt over 4 minutter, men det rakte desværre kun til en 5. og 6. plads.

Jens og Jørgen har generelt nogle meget flotte modeller af høj teknisk standard som alle flyver fremragende. Jeg fik kigget lidt nærmere på en af Jens´s modeller som flyver med den korde på kun 95 mm eller deromkring. Spændvidden bliver derfor også relativt stor - i omegnen af 180 cm. Det var ikke muligt før alle kulfiber materialerne blev taget i brug.

Mine egne A2-ere ligger under 2 meter i spændvidde, hvilket jeg ikke kunne se en eneste anden A2-er have. Jeg benytter ikke ret meget kunstmateriale og til gengæld kan de materialer jeg benytter købes i ganske almindelige hobby  butikker. De øvrige fly var af meget høj teknisk standard, og det var meget lidt "almindeligt" naturmateriale de anvendte ved konstruktionen. Det får uværgeligt en til at tænke over om vi ikke som sport er ved at grave vores egen grav når vi konstant forhøjer den teknologiske adgangsbillet. Mange modeller må nødvendigvis være meget kostbare med alt det elektronik og mekanik de er proppet med. Faktisk må de være dyrere end en tilsvarende R/C model. På det felt er der sket et markant skift, idet R/C modeller før var legetøj for velbeslåede mennesker, mens fritflyvning var for begyndere og undskyld udtrykket "fattigrøve".

Præstationerne på en moderne A2-er ligger også meget over hvad der sås for nogle år siden. Specielt Bunt-modellerne kommer meget højt op når de slippes i deres imponerende starter. Jeg kunne meget tydeligt se forskel på min egen udgangshøjde og stjernernes. Meget imponerende.

Alt i alt kan det kraftigt anbefales at deltage i Scania Cup som ikke ligger så langt væk for os Danskere. Personligt synes jeg det var en stor oplevelse at se hvordan andre landes modelflyvere klarer skærene og selv få inspiration til de næste modeller.

 Referent: Lars Buch Jensen