• 20. november 2017

Indhold

Scania Cup 2002

Scania Cup 2002

Den 20 juli 2002. 

Det var med spænding jeg valgte at drage mod den gode flyveplads i Rinkaby for atter at deltage i Scania Cup. Forrige års deltagelse stod stadig i nogenlunde frisk erindring: Vand i spandevis, styrtspiraler, indfiltring og fald under højstart, brækkede en krop fordi den ramte min faders paraply, missede et max på grund af timer ukendskab osv. Jeg endte med at blive næst sidst, men meget klogere.

Siden da har jeg trænet meget for at få mine modeller i trim og blive bedre til cirkling, katapultstarter og termiksøgning.

Vejrudsigten var en hel del bedre end sidste år, så jeg tog derfor glad af sted sammen med Thomas Røjgaard og min fader. Vejret holdt nogenlunde hvad det lovede, og vi ankom allerede fredag eftermiddag for at træne lidt før løjerne begyndte lørdag morgen.

Da vi kørte ud på feltet fredag aften for at finde en gruppe andre modelflyvere at flyve sammen med, så vi et ret slemt syn: En stakkels F1A-pilot kom bærende med sin kulfibermodel i en sørgelig forfatning. Kroppen var brækket og stort set hele beklædningen hang i laser. Vi så det ikke ske, men det kan være en meget kraftig påvirkning ved buntet som simpelthen har skilt beklædningen fra ribberne, eller var det mon det barske møde med startbanen ved en fejlstart ? 

Vi fandt aldrig ud af det, men det var tankevækkende. Vi fik nogle gode trimstarter og tog glade tilbage for at sove til den næste dag.

Konkurrencen

Lørdag morgen oprandt med en vestenvind i den friske ende og let regnvejr. Vi måtte derfor trække i gummistøvlerne fra morgenstunden. Årets startfelt glimrede ved kun en norsk deltager i samtlige tre klasser, mens Danmark kunne prale af hele 5 deltagere: Thomas Røjgaard, Karsten Kongstad, Bo Nyhegn, Jens B. Kristensen og undertegnede. Ellers var det igen svenskere, finner, hollændere og i år en del flere tyskere som tegnede billedet. Det bedre vejr gjorde også at flere deltagere samlet set fandt vej til Rinkaby.

Af mere eksotiske indslag var tre russere og tre franskmand. Personligt savnede jeg dog  resten af Team Nyhegn, Jørgen Korsgaard i Wakefield og Jari Valo samt Per Findahl i F1A. De havde formodentlig prioriteret det kommende EM højere end deltagelse i Scania Cup, hvilket er forståeligt når der kun er en uge imellem. De sidste 66% af Team Nyhegn dukkede dog op til Nordic Cup.

Startstedet var det samme i alle syv perioder, men det viste sig at have en høj sværhedsgrad. Mulighederne for at snylte på de andres termiksøgning var mindre i år, hvor f.eks. Tyskerne valgte i næsten alle deres starter at trække med vinden og starte bag startlinien. De fem danskere valgte at indgå et tæt samarbejde omkring tidtagningen med min fader som backup.

Første periode.

Konkurrencen startede med at samtlige fem danskere droppede. Det var skidt, og for mig personligt skyldtes det at jeg benyttede min Flashback, som ikke helt var i optimalt trim efter Jyllandsslaget. Jeg fandt termik og lavede en kikset katapultstart, som betød en udgangshøjde på max 40 meter. Boblen hjalp den dog på vej og i det først minut vandt den en smule højde. Det andet minut var i neutral luft, mens den soldede ca. 30 meter op på blot 20 sekunder via stall provokeret af turbulens og en underlig "ground effect". De 2 minutter og 20 sekunder var bare ærgerligt, men stribevis af andre modelflyvere oplevede præcis det samme mønster efter ca. 2 minutter hvis modellen ikke havde vundet væsentlig højde. Denne underlige "ground effect" fortsatte konkurrencen igennem med at sætte sit lede fingeraftryk på resultaterne. Det virkede meget trist, men vi kunne konstatere at selv Stefan Rump og Pieter De Boer også havde droppet i første start. Så det var ikke helt nemt.

Anden periode.

Jeg tog konsekvensen af det skæve trim og skiftede over til min ½-meter, som stort set altid virker upåklageligt. Det var en god ide; Jeg fandt en fin lille bobbel, katapultede og hentede maxet hjem. Jens fik også hentet sit max hjem. Der var en hel del drops fra blandt andre Allard Van Wallene (Holland), Francois Moreau (Frankrig) og Mikael Holbom (Sverige). Det tyndede igen ud i feltet som kunne flyve et fly-off.

Tredje periode.

Denne periode lignede den foregående, og Jens og jeg maxede igen som de eneste danskere. Mit max var på et hængende hår, men jeg havde tilstrækkelig højde til at ground effecten ikke slugte tid fra mig. Igen var der frafald blandt stjernerne, idet A W Van Elkdik (Holland), Patrick Witkowski (Tyskland), Thomas Weimer (Tyskland) og Enrico Richter (Tyskland) alle droppede i F1A. I Wakefield droppede Detlef Schultz (Tyskland), Pim Ruyter (Holland), Ossi Kilpalainen (Finland) og Anselmo Zeri (Holland). Vinderen i F1C droppede også i denne periode.

Fjerde periode.

Nu var regnen væk, solen kommet frem, vinden løjet en smule og græsset var efterhånden tørt, så de fleste skiftede beklædning og fodtøj. Jeg måtte her indkassere et drop, idet jeg gik for tidligt i en bobbel. Bo Nyhegn og undertegnede cirklede samtidig, og jeg mærkede termik og skød modellen af. Det var en god start, men efter et stykke tid stod det klart at jeg kun havde fat i boblens kant. De mange skift mellem op- og nedvind destabiliserede modellen, og den landede på blot 2 minutter og 7 sekunder. Ærgerligt. Bo gik i den samme bobbel blot ½ minut senere og maxede i fin stil. Timing er ind i mellem ret vigtigt. Bo var dermed den eneste dansker som maxede i perioden. En russer måtte også nu overgive sig og være på drop-listen.

Femte periode.

Situationen var nu byttet om mellem Bo og jeg, idet han gik først i en bobbel og jeg ventede det gyldne ½ minut og maxede. Jens fik også max i perioden. Vinden var begyndt at friske op.

Sjette og syvende periode.

Disse to perioder lignede hinanden ret meget, og ingen af de fire danske F1A flyvere fik et max her. Det var meget symptomatisk at Stefan Rump og Pieter De Boer tilsammen fik blot et max i begge runder. I syvende periode var der kun 16 maxer blandt de 36 F1A flyvere. Eneste lyspunkt var Jens som maxede i syvende periode.

Vejret var ikke blevet decideret dårligt, men vinden nu var blevet lidt vel frisk. Det må nok have skabt en turbulens som må have snydt mange i termiksøgningen.

Fly-off

Det stod klart at der kun blev fly-off i Wakefield, hvor tre havde fuld tid. På grund af vinden valgte man først at flyve klokken 21, hvor vinden desværre stadig var til stede i rigt mål.

Thomas Røjgaard og undertegnede meldte os som tidtagere, og blev tildelt tidtagning på Johan Åkermann. Johan startede næsten samtidig med russeren Radik Khuziev, men fik langt den bedste tid. Anders Broberg var dog ret kølig og startede i de sidste sekunder af fly-offet i god luft. Han fik næsten de fem minutter og blev dermed en fortjent vinder af konkurrencen.

I F1A vandt Matti Lihtamo fra Finland foran Felix Hoffmann fra Tyskland. Matti havde droppet blot 45 sekunder.

I F1C vandt Zbigniew Szablewski forfulgt af Andreas Lindner.

Konklusion

Personligt var jeg godt tilfreds med min egen indsats, hvor jeg undgik sidste års værste begynderfejl. Jeg er nu af den opfattelse at det svageste led lige nu er mine modeller, og jeg glæder mig til den dag jeg skal ud at flyve med min nye kulfiber Bunt-model.

Bos model er til trods for at den snart udfases af en langt højere kvalitet end mine og fløj godt.

Karsten fløj med sin meget smukke nye kulfiber bunt model, som der var en del problemer med. Når den først bliver fløjet ind bliver det spændende at se potentialet.

Thomas havde en del problemer med manglende tophøjde og at modellerne trak ud til højre. Problemet blev dog mindre som konkurrencen skred frem.

Jens fløj med sine meget flotte modeller, med kun lidt småfejl undervejs.

En del havde problemer med deres bunt-systemer, og lidt på afstand så det ud som om problemerne var så forstyrrende at der ikke var overskud til at lave ordentlig termiksøgning. Til gengæld var fordelene når det kørte meget kontante - stor udgangshøjde og bedre greb i termikken. De måske ekstra 20 meter var også guld værd for at modvirke "ground-effecten".

Startstedet var en stor udfordring, men jeg tror jeg slap relativt let igennem det, fordi jeg ofte træner på Stensletten i Albertslund, som er meget turbulent. Mine elendige træningsforhold har nok været en fordel fremfor andre som er bedre vandt.

Indkvarteringen var helt i orden, med senge i barakker. Det kostede 50 svenske pr overnatning, hvilket var helt rimeligt. Svenskerne har afviklet et fint arrangement, som absolut er værd at deltage i. En bonus i år var at Nordic Cup lå i umiddelbar forlængelse, hvilket gav mulighed for deltagelse i hele to World Cup arrangementer i et hug. Den mulighed benyttede de fleste sig af.

Referent: Lars Buch Jensen

Resultaterne blev i det væsentligste:

F1A

36 deltagere

Runde 1

Runde 2

Runde 3

Runde 4

Runde 5

Runde 6

Runde 7

1

Matti Litamo (F)

180

180

180

180

135

180

180

2

Felix Hoffmann (D)

180

180

180

180

105

180

180

3

A W Van Eldik (Nl)

180

180

88

180

180

180

180

4

Win Bellen (Nl)

162

180

180

180

180

107

176

5

Valeri Polyaev (Rus)

180

180

180

154

101

180

180

….

 

 

 

 

 

 

 

 

18

Lars Buch Jensen

140

180

180

127

180

142

106

30

Bo Nyhegn

92

117

126

180

103

147

123

33

Karsten Kongstad

101

115

130

115

77

113

65

36

Thomas Røjgaard

82

6

90

124

111

39

68

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F1B

17 deltagere

Runde 1

Runde 2

Runde 3

Runde 4

Runde 5

Runde 6

Runde 7

1

Anders Broberg (S)

180

180

180

180

180

180

180

2

Johan Åkerman (S)

180

180

180

180

180

180

180

3

Radik Khuziev (Rus)

180

180

180

180

180

180

180

4

Bernhard Silz (D)

180

180

180

180

180

165

168

5

Håkan Broberg (S)

180

180

180

180

180

172

142

 

 

 

 

 

 

 

 

11

Jens B. Kristensen

151

180

180

147

180

96

180