• 26. maj 2017

Indhold

Scania Cup 2003

Scania Cup 2003   13. Juli 2003

 - Så blev det Scania Cup tid og undertegnede tog igen over til den fine plads ved Rinkaby. Vejret op til konkurrencen havde været fint og det fortsatte på selve dage, hvor det blev perfekt fritflyvningsvejr med svag vind fra skiftende retninger og højt solskin fra morgen til aften.

Indledning

Flllll….. Flomp…. Klonk….. var den lyd undertegnede havde hørt meget under forårets og sommerens træning. Jeg var nemlig gået i gang med at indflyve mine bunt modeller for at få dem brugt ved årets Scania Cup. Jeg havde prøvet mine Buntmodeller til Jyllandsslaget blot 14 dage før, hvor min kulfibermodel var blevet specielt hårdt medtaget og samtlige dele skulle repareres. Modellen var repareret, men allerede fredag aften måtte jeg under trimningen konstatere, at dens vridninger var blevet meget ufordelagtige. Så jeg afskrev den som brugbar til konkurrence.

Op til konkurrencen havde jeg forberedt min fysik ved at cykle frem og tilbage på arbejde, hvilket betød en lille times cykling hver vej. Det kan godt anbefales hvis man vil hærde benene.

Mit mål var klar fra starten; Jeg ville gennemføre konkurrencen med maksimalt resultat, hvilket betød at jeg valgte den optimale model og sikrede mig, at der var termik, når jeg startede. Derfor måtte jeg snylte på andres termik, lave korte højstarter og undgå at løbe mig træt når jeg skulle hente modellen.

I min egen klasse (F1A) var der hele 6 danskere og (F1B) havde Jørgen Korsgaard og Jens B. Kristensen som deltagere. F1C fik ingen dansk deltagelse i lighed med de foregående to år. F1A havde i år ekstra mange hollændere og F1B var voldsomt udvidet fra 17 til 26 deltagere i år.

Runde 1

Vores startpol var helt international, idet Thomas Røjgaard og undertegnede dannede gruppe med to nordmænd og to svenskere. Steen Agner valgte at flyve fra en anden startpol og blev erstattet af Ingolf Steffensen fra Norge, som sammen med min egen far dannede en effektiv gruppe. Vinden var fordelagtig, idet den startede med nordvest som gav os god mulighed for at snylte effektivt på de andre deltagere, fordi de drev ind over vores pol. Jeg valgte i sidste øjeblik min øko-bunter fra til fordel for min gamle og stabile grøn/hvide model, fordi jeg mente det blæste en kende for meget. Vinden var 6 m/s og der var højt solskin fra starten samt fornuftig termik. Vores to svenskere (Ulf Edlund og Per Johansson ) og Vegar Nereng fra Norge lagde ud med max, hvorfor Thomas Røjgaard og undertegnede hellere måtte følge med på 180-tabellen. Kun Ingolf Steffensen på vores pol klarede ikke skærene.

Ellers droppede Jes Nyhegn og Kjeld Kristiansen alvorligt. Jørgen og Jens maxede begge i F1B. I F1B var der en del, som startede på samme tid fordi de havde gejlet sig op til at der skulle være termik. Det var der i den grad ikke og stort set alle som hoppede på limpinden droppede. Lidt synd, men det skabte da luft i toppen af klassen. Viktor Rosonoks fra Letland valgte at trække sig, efter en anden deltager havde iagttaget han kun fløjet 140 sekunder, mens han afleverede et startkort på 180 sekunder. Ak ja.

Runde 2

Vinden var nu løjet lidt til omkring 5 m/s og drejet endnu mere i nord og der var stadig fine termik betingelser. Undertegnede fik en meget kneben max, hvor modellen landede blot 3 sekunder efter bremsen gik på 3:06. Bo og Jes Nyhegn maxede også sammen med Jørgen og Jens i F1B. Desværre måtte resten af danskerne notere drop. Ulf Edlund fra Sverige valgte at udgå af konkurrencen efter hans nye flotte (købe) Bunt-model var blevet helt overkørt af en lastbil fordi den var landet på vejen efter første periodes max. Alt var ødelagt - den elektroniske timer kunne han slet ikke finde og kroppen var fuldstændig mast. Han kunne godt have fortsat, for han havde flere modeller, men han valgte altså at trække sig. Vegar Nereng fra Norge droppede desværre også fordi termikken bare ikke var der.

Runde 3

Nu var vinden helt i nord med pust fra øst, hvilket gjorde flytning af startlinien helt nødvendig. Da vi havde flyttet startlinien (tog en time) løjede vinden af og kom drillende fra øst og vest. Det medførte at der blev en del palaver i juryen med forskellige meldinger som fortsatte endnu en times tid. Da var klokken efterhånden blevet mere end 13 og vi havde kun fløjet 2 starter. Tredje periode blev fløjtet i gang og hos os lagde Per Johansson ud med at få en meget høj max, som varede omkring 7 minutter før hans gamle træmodel igen landede. Per havde desværre ikke en transmitter i sin model og han kunne simpelthen ikke finde den igen, så han brugte resten af dagen på det projekt og var dermed også ude af konkurrencen. Personligt fik jeg dagens højeste max som varede hele 4½ minut og der skulle kigges mere end 45 grader opad for at fastholde modellen i kikkert.

Runde 4

Vinden skiftede nu helt rundt til 2 m/s fra syd kort efter perioden var fløjtet i gang. Man kunne se panikken i ansigterne på de berørte, fordi modellerne var på vej mod noget som lignede tæt granskov og sumparealer. Heldigvis var det slet ikke sådan og modellerne landede komfortabelt på fint græs. De fleste danskere maxede igen og alle var vist enige om at perioden havde været relativ let bortset fra panikken med vindretningen. Jeg måtte her fravige mit snylteri og fandt en bobbel helt på egen hånd, hvor jeg fik følgeskab af en F1B model, som også maxede.

Runde 5

Selv om vinden nu overvejende var i syd og gennem perioden steg til 4 m/s valgte konkurrenceledelsen at beholde startstedet. Termik aktiviteten var stadig flot og de fleste danskere fløj igen max sammen med mange andre. For mit eget vedkommende var der absolut ingen at snylte på, så jeg måtte ud i en lidt længere højstart, hvor jeg fandt en  bobbel, som rigeligt rakte til max. Der var desværre ingen som fulgte efter. Jeg havde lidt ekstra tid og gik derfor lidt rundt på startstedet og kunne ikke lade være med at betragte Anselmo Zeris pudsige F1B optrækningsteknik. Han trækker motorrøret op fra bagenden med propellen på. Når røret er trukket op, samler han gradvist hele modellen omkring røret og sender den af sted. Meget underligt at se på, men han laver fremragende resultater.

Runde 6

Konkurrenceledelsen valgte endnu en gang at flytte start felt, fordi vinden nu entydigt var fra syd og lå på 4 m/s. Efter endnu en travetur nåede vi frem til feltet og desværre kom både Thomas Røjgaard og Jens B. Kristensen til at droppe. Ærgerligt for Jens, fordi han så ud til at komme i finalen. Jeg fløj igen max, fordi det lykkedes en stor gruppe at finde en bobbel, som jeg hoppede med på. Det så rigtig flot ud med mange modeller i luften på en gang.

Runde 7

Den sidste runde lignede meget den foregående vejrmæssigt, fordi vind og termik aktiviteten havde stabiliseret sig. For mig personligt var det begyndt at blive spændende, fordi jeg havde mulighed for at komme i Fly-off (finalen) sammen med Bo Nyhegn og Jørgen Korsgaard i F1B. Jeg valgte derfor at flyve så sikkert, som jeg overhovedet kunne. Jeg så nogle F1A og F1B modeller som lå i termik og jeg gav mig til at cirkle i området. Jeg kunne tydeligt mærke termikken og gav modellen en ekstra cirkel for at se om boblen holdt og det gjorde den. Jeg besluttede mig for at skyde slæden af og gav den endnu en cirkel for at få ordentlig acceleration. Farten steg, krogen åbnede sig og så begyndte modellen at trække meget til højre. Jeg slap modellen og den stabiliserede sig i måske 30 meters højde, mens den tydeligvis prøvede at få kontakt med boblen, som hele tiden afviste modellen. Det blev kun til et 1 minut og 26 sekunder, så ingen finale i år. Det var godt nok ærgerligt, men både Bo Nyhegn og Jørgen Korsgaard maxede og var dermed i finalen.

Fly Off

Det blev klart, at der skulle være Fly-off i alle tre klasser i år og F1A lagde ud. Jeg meldte mig som tidtager hos Sigitas Jakutis fra Letland, som lige nu ligger nummer et på World Cup listen. Sigitas mente ikke, han havde brug for en tidtager for han havde jo allerede en!  Reglerne siger ellers man skal benytte 3 tidtagere til finalen og jeg sagde jeg gerne ville hjælpe dem, hvis de fik behov. Da der dukkede et jurymedlem op i nærheden blev jeg så tidtager. Alle 6 deltagere startede samtidig og Sigitas var en af de første til at bunte med en tid, som blev den dårligste. Da jeg skulle underskrive startkortet, noterede jeg mig at han havde 7 x maxer med kun en underskrift, selv om alle starter skulle være med to tidtagere. Ak ja.

Vores egen Bo Nyhegn lavede en flot start med sin nye model og vandt stor højde. Den rakte til en flot anden plads som Bo virkelig fortjener fordi han p.t. er i storform. Nummer et blev Per Findahl fra Sverige, som lavede en endnu flottere bunt-start i bedre luft, hvilket gav ham 102 sekunder mere. Efter min mening var det de rigtige, som blev nummer et og to på dagen. Til lykke til Bo Nyhegn.

Dernæst blev det Jørgen Korsgaards tur i F1B fly-off. Jørgen trak op og fandt den luft, han havde brug for og sendte modellen af sted. Den loopede direkte i jorden med propellen for fuld skrue. Flyvetiden var mindre end 20 sekunder, så Jørgen havde ret til omstart, hvilket han var i tvivl om, han kunne nå med de 7 minutter, der var tilbage af perioden. Vi heppede alle på Jørgen og han fik en ny model klar og trukket op. Efter meget kort ventetid blev han nødt til at starte og Fly-offet blev blæst af, da modellen stadig var på vej op med motoren i gang. Udgangshøjden var flot og den svævede i rigtig god luft, hvilket rakte til 5 minutter og 27 sekunder, mens Bernd Silz fløj hele 6 minutter og 14 sekunder. Dermed fik Jørgen en meget flot og velfortjent anden plads. Tillykke Jørgen.

Tredje pladsen blev lige mellem Walt Ghio fra USA og Bror Eimar fra Sverige. De afgjorde sagen som gentlemen: Walt fløj en start med slatten motor og Bror Eimar fløj slet ikke.

Konklusioner

Samlet set var årets konkurrence en stor succes for dansk deltagelse. Bo og Jes har nu nogle modeller, som er meget tæt på det bedste, som findes i øjeblikket og når de får mere erfaring med dem, vil de sikkert være i stand til at hente endnu bedre resultater med dem. Endvidere var det tydeligt at specielt Bo er i god form lige nu.

Det var glædeligt, vi var hele 6 mand i F1A, hvilket faktisk var en mand mere end svenskerne selv stillede med. Det ærgrer mig lidt, at jeg måtte flyve endnu en Scania Cup uden en Bunt-model, men til gengæld er jeg godt tilfreds med min gamle model. Modellen er udstyret med det gode Cirkeline system udviklet af Henning Nyhegn og Per Grunnet og jeg kan varmt anbefale systemet.

I F1B er Jørgen Korsgaard i en tilsvarende stærk form, men desværre er Bernd Zilz fra Tyskland nærmest uovervindelig for tiden.

Vejret var sjældent godt, og der var en hyggelig stemning med sol og sommer. Jeg vil betegne det som en termik konkurrence, hvor held med termikken var mere vigtig end udgangshøjden på buntmodellerne. F1B havde som sædvanligt de bedste gennemsnitstider der var ca. 15 sekunder bedre end F1A og 5 sekunder bedre end F1C og jeg synes selv de virker relativt upåvirkede af flyvebetingelserne. Vi fik også set en Pieter de Boer, som roligt højstartede med piben i munden, joh der var såmænd også plads til hygge i år.

Referent: Lars Buch Jensen