• 26. maj 2017

Indhold

Scania Cup 2004

Scania Cup 2004

Så blev det fjerde gang undertegnede deltog i World cup konkurrencen Scania Cup, som i år blev afviklet lørdag den 3. Juli. Som vi alle ved har vejret det meste af juni været ret dårligt og det var også tilfældet da konkurrencen skulle afvikles. Vinden som stort set hele dagen holdt sig på 4-7 m/s kom mest fra syd, hvilket betød der blev valgt et startsted ret bagved nogle høje ladebygninger omgivet af høje træer. Meget forudsigeligt gav det kraftig turbulens, hvilket satte sit grimme fingeraftryk på konkurrencen. I tilgift fløj modeller som maxede ud af pladsen og landede i mere end 10 meter høje grantræer, som var uden grene på de første fem meter bare for at gøre det ekstra besværligt.

Konkurrenceledelsen kunne alternativt have valgt et startsted som lå væsentlig foran træer og landbrugsbygninger, men med en landevej som stensikkert skulle krydses ved flyvninger over 1½ minut og med en række træer som sikkert ville have kostet sekunder for modeller som fløj lavt. Et svært dilemma som undertegnede er glad for ikke at skulle træffe en beslutning ud fra. Men i det mindste blev regnen væk stort set hele dagen - så helt sort så det ikke ud.

 Selv forsøgte jeg mig med termiksøgning fra jorden og højstarter uden ret meget cirkleri for at begrænse risikoen for havari og linekryds. Der sås flere panikagtige situationer hvor for eksempel en ung svensker måtte slippe linen, hvorefter modellen gik i termik med line og det hele. Han forsøgte forgæves at løbe den op mens det umage par forsvandt ud mod horisonten. Et menneske kan faktisk godt løbe 5 m/s over en længere strækning.

I F1A var der i år ekstra fint besøg, fordi amerikanske Lee Hines (som på konkurrencedagen lå nr 1 på World Cup rating listen) og det uadskillelige russiske makkerpar Makraov og Kocharev deltog. Derudover kom den forrige verdensmester fra Sverige og vores Bo & Jes Nyhegn naturligvis. Den regerende svenske verdensmester kunne desværre ikke komme på grund af noget sommerferiearbejde. Karsten Kongstad og Steffen Jensen var tilmeldt, men dukkede ikke op. Steen Agner hjalp til i kulissen og fløj ikke med. Jens B. Kristensen deltog i F1B og undertegnede naturligvis i F1A. Thomas Røjgaard nåede ikke frem i tide til første start og brugte derfor resten af dagen som tidtager for os andre.

Jeg fløj sammen med de engelske F1A flyvere som - bortset fra Allan Jack - havde store problemer med vejret. Der var havarier og de trak sig ud af konkurrencen. Jes Nyhegn havarerede også en model i runde 6 og Jes valgte derefter at trække sig ud af konkurrencen.

Uden dog at ødelægge en eneste model, klarede jeg mig gennem konkurrencen med et par alvorlige svipsere. I min første start blev modellen fanget i turbulens som provokerede et stall og tiden blev langt under max. I højstarten i 2. periode blev modellen fanget i en kastevind, som sendte den mod græsset. Jeg måtte panik udløse og modellen stabiliserede sig i 3 meters højde, hvor den så gled pænt nok. Det rakte til hele 34 sekunder som derfor ikke kunne byttes i en omstart. Tredje starten gik endnu værre, hvor det lykkedes at få modellen i tophøjde og at få en hæderlig katapultstart, hvorefter modellen meget beslutsomt spiraldykkede til jorden på sølle 14 sekunder. Jeg konkluderede der skulle et modelskifte til og min nybyggede 2. Model blev fundet frem. På toppen af højstarten blev den fanget af endnu en kastevind, som sendte den ind i en cirkel uden jeg havde trukket en eneste meter line ind. Jeg blev nødt til at slippe linen og jeg måtte derfor tage til takke med de 14 sekunder. Da følte jeg mig en anelse samspilsramt. Det lykkedes mig at lave et max og tre flyvninger mindre end max og dermed havnede jeg desværre langt nede i feltet.

Det forekommer mig at de F1A modelflyvere som maxede hyppigst alle trak bag om startstedet og længere ind på pladsen hvor termikken var nemmere at skelne fra turbulens og hvor luften var roligere.

Desværre havde jeg ikke selv mod på at gennemføre kunststykket at krydse en tætpakket startlinie i fuld firspring samtidig med at der skal holdes styr på model og line. Det havde nok forbedret mine chancer og jeg forsøger det måske til næste år.

Det var en oplevelse for mig at være tidtager på Lee Hines, som til dagen havde valgt sine korte modeller, men et stykke inde i konkurrencen valgte han også at trække sig fordi hans model ikke reagerede som den skulle. De sidste starter blev derfor ikke gennemført. Jeg kan nu alligevel ikke lade være med at blive imponeret over den form Lee er i -til trods for sin høje alder. Desværre tror jeg ikke han var lige så imponeret over det svenske sommervejr, men det er vel forståeligt nok når man kommer fra Californien.

Aftenen før konkurrencen demonstrerede Lee sine små elastik-chuckere som fløj fantastisk flot. De har alle termikbremser og de var ikke til pynt!  Det var flot at se hvor langt man kan drive det når man er en virkelig kapacitet på området.

De russiske F1A deltagere virkede vældigt etablerede og var alle klædt i ens træningsdragter med "Russia" trykt på ryggen. Jeg havde lejlighed til at studere Kocharevs teknik og det virkede meget overlegent med stor kontrol over bunt-starterne, hvor der næsten hver gang var en enorm højdegevinst. Jeg fik lejlighed til at spørge Kocharev lidt ud om deres træningsforhold og de viste sig tilsyneladende at være langt mere beskedne end jeg forestiller mig. De har en centralt beliggende plads i Moskva hvor det kun er muligt at flyve max hvis det blæser under 2 m/s. Hvis de skal flyve max ved højere vindstyrker skal de meget langt fra byen. Deres vindforhold er desuden mindre blæsende end det vi må klare os med. Faktisk var han overrasket over at en skandinavisk sommer kunne være så ringe, men det kommer vist også bag på de fleste danskere når det nu sandheden skal frem. Vi er vel flere som kniber en regnfortyndet tåre over ændrede Sankt Hans planer for bare at nævne et af sommerens højdepunkter.

Et lidt sjovt optrin udspillede sig ved Per Findahls sidste start. Per havde højstartet meget længe og der havde været tvivl om hvor lang tid der var tilbage af perioden. Da det blev afklaret, spadserede Pers kone ud til Per og fortalte det mens han højstartede og kort derefter var luften der og Per skød modellen af til endnu en sikker max. Set lidt på afstand - uden at kende detaljerne - så optrinnet unægtelig en anelse komisk ud. Findahls model er ligesom Kocharevs indstillet til at gå i langt snævrere cirkler end nogen af de danske modeller jeg så flyve. Det virkede på mig som en afgørende fordel på dagen og jeg tror der her er noget at arbejde videre med for danske F1A flyvere.

Mange modeller som maxede landede som sagt i skoven, men det fik ikke den svenske konkurrenceledelse til at ryste på hånden og flytte startsted. Der var derfor mange som fik lidt ekstra glæde af de svenske skove. Enkelte var så heldige at ramme forbi skoven mod til gengæld at lande midt i en flok model-interesserede køer. Det kostede modeller og tabte starter fordi det kneb med at komme tilbage til næste periode i tide.

Jeg fik også lejligheden til at se Bernd Silz hjælpe sin model med højlydte tilråb hele motortiden igennem. Spøjst var det at iagttage, men resultatet udeblev heller ikke. Endnu engang havnede Bernd i toppen, hvilket viser han evner at videreføre sidste års stærke resultater. I den efterfølgende danske World Cup konkurrence - Nordic Cup - var der en række tyske koner med for at følge deres mænd i konkurrencen. Meget hyggeligt og den sædvanlige verbale opmuntring fortsatte for hver start, hvilket fik en af de tyske hustruer til at udbryde: "Aber den model ist doch sprech kontrolliert" (jeg erindrer ikke den præcise ordlyd, ej heller vil jeg drages til ansvar for den korrekte stavning/grammatik). Det er sjovt som det andet køn kan kommentere så det ind imellem rammer plet.

Vinderen af F1A konkurrencen blev Per Findahl efter et fly-off mod Alan Jack fra storbritannien. Per maxede igen, mens Alan fløj lidt under tre minutter. Bo Nyhegn blev nummer tre da han var den uden fuld tid som havde droppet mindst. Bernd Silz blev en flot vinder af F1B.

Generelt lå stævnets resultater en del under sidste års Scania Cup, men vejret var også dårligere. Arrangementet fejler dog ikke noget med perfekte indkvarteringsmuligheder og svensk effektivitet i gennemførelse.

Referent: Lars Buch Jensen