• 30. april 2017

Indhold

Swedish Cup 2006 - første år med nyt navn.

Swedish Cup 2006.

Atter i år blev der afholdt World Cup konkurrence i Rinkaby, men navnet skiftede til Swedish Cup fordi arrangør-gruppen skiftede. Arrangørerne var i år Per Findahl (F1A) og Magnus Söderling (F1B), som samtidig havde ændret stævnet en smule. Man valgte at adskille svævemodellerne  (F1A)fra propelmodellerne på to forskellige dage - en model som er forskellige fra blandt andet den danske Nordic Cup, hvor alle tre klasser flyves samme dag. De svenske mesterskaber afvikles i øvrigt efter samme system, hvilket giver meget bedre muligheder for deltagelse i flere klasser til de svenske mesterskaber.

I år var stævnet meget velbesøgt fra Dansk side, idet hele 7 danske F1A flyvere havde meldt sig. Desværre var der kun en dansker på propeldagen.

Allerede aftenen før fik jeg kørt alle mine 4 buntere igennem i perfekt stille vejr med død luft. Det viste sig at min "store" Yablonovski model var i stand til at snige sig over 4 minutter og 20 sekunder i død luft. Det lovede godt for næste dags konkurrence!

F1A

Lørdag morgen oprandt med det fineste stille vejr - overskyet og en vind på ca ½ m/s. Luften var tæt på død og alle 7 danskere kvitterede i første runde med en stribe maxere. Godt gået alle sammen, men især godt af Thomas Røjgaard, der som den eneste fløj uden bunt. Min egen model fik en hæderlig bunt og D/T'ede i 10 meters højde på 190 sek. Det viser hvor meget en moderne bunter kan flyve under neutrale betingelser.

I runde to begyndte der at være mærkbar termik og nedvinde, som betød der skulle ofres mere opmærksomhed på termiksøgningen. Det lykkedes i denne runde fem danskere at flyve max, mens Henning Nyhegn og undertegnede droppede. For mit eget vedkommende skyldtes det at jeg fandt en svag bobbel jeg gerne ville sende modellen op i, men desværre var der et par baltiske begyndere som cirklede ret tæt på mig og jeg manglede derfor plads til at spurte modellen igennem til et godt bunt. Jeg valgte at tage endnu en risikofyldt cirkel med stor fare for linekryds og lave en ukoncentreret spurt under kraftig skelen til de to baltere. Resultatet blev derefter - et bunt med højdetab og en placering uden for boblen. Tiden blev 2:17, men til gengæld havde jeg ikke flere drops resten af konkurrencen.

Runde tre bød på forøgelse af vindstyrken til 2 m/s samtidig med der blev skruet op for termikken. Jeg valgte at pakke min Yablonovski stillevejrs model væk og tage min hjemmelavede stillevejrs-bunter frem. Den fik jeg placeret i en svag bobbel, hvor den fløj en lille max. Desværre måtte vi føje Steffen Jensen, Leif Nielsen og Thomas Røjgaard til listen af droppere. Herefter var det kun Karsten Kongstad og Bo Nyhegn som havde fuld tid. I løbet af perioden passerede en byge.

Runde fire bød igen på en smule solskin uden regn og endnu en forøgelse af vinden. Så var der igen en stribe på 7 danske maxflyvninger, hvor det var lige på kanten for undertegnede. Min model styrtdykkede efter buntet og bankede i det høje græs på 8 sekunder. Det giver ret til omstart sådan noget og jeg fandt min egen model nr 12 frem som kvitterede med en sikker bunt i en svag termikbobbel og et komfortabelt max. Det viste sig den anden model havde fået regn i bunt-skruen på haleplanet, så den gik meget trægt. Modellen blev pronto ombygget da jeg igen kom til Danmark, således at problemet opstod for første og sidste gang.

Runde fem bød desværre på et drop for Karsten, som dermed ikke ville komme i Fly-off. Rigtig ærgerligt, fordi det ville have været lækkert med to danskere i Fly-off. Leif tillod sig et drop mere mens vi andre danskere fløj max. Min egen model var omkring et minut om at komme ned på bremsen efter at have ligget i en kraftig bobbel.

Runde seks og syv var egentlig ret ens. Der var nu fin termik og en vind som steg til op mod 6 m/s, hvor undertegnedes model var fuldstændig i sit es. Enkelte begyndte at have besvær med at kontrollere modellerne i højstarterne. Det lykkedes de fleste af os at flyve 2X max og dermed var Bo Nyhegn i finalen.

Fly-Off.

Der var 46 deltagere og heraf havnede de 14 i finalen. Bo sendte sin model af sted først sammen med de andre kapaciteter Per Findahl og Gerhard Aringer. Termikken fungerede ikke rigtigt, så de fem minutter blev ikke nået, selv om 274 sekunder til Bo er overmåde flot. Ud af de tre blev Bo bedst. De øvrige 11 deltagere ventede lidt længere og så dukkede der den nydeligste svage termikbobbel op, som reddede de fem minutter i land for alle 11.

I 7-minutters runden lykkedes det to unge lettter at flyve fuld tid i en svag bobbel, mens resten af feltet ikke havde det privilegium. Da Martin Van Dijk og Ivo Kreetz begge havde fløjet 397 sekunder måtte de også flyve med i 9-minutters runden for at afgøre tredjepladsen, hvor Martin vandt over Ivo. Martin og Ivo havde i øvrigt bedre tider end de to unge fra Letland, men i den situation giver det jo ikke en første og anden plads.

F1B og F1C

Dagen efter var vejret virkelig fint - hele konkurrencen igennem var der Solskin og svag vind fra skiftende retninger i begrebets bedste betydning. Snart forsvandt modellerne i den ene retning og snart i den anden. En hjemhentningstur blev dog sjældent på mere end 500 meter.

En fordel ved at afholde klasserne på to dage er at det giver bedre muligheder for at deltage i F1A og en propelklasse. Det benyttede hele fire F1A deltagere sig af og fløj i F1C. Selv fulgte jeg konkurrencen lidt på afstand.

I F1B deltog 24 og sædvanen tro var mange (8) igennem til fly-off. Det var procentuelt en smule mere end i F1A dagen før. Det hele endte med en meget glad Henk Van Horn fra holland som vinder, foran Bror Eimar fra Sverige foran Mackus Rolandas fra Litauen. Per Findahls søn - Oscar Findahl kom også med i Fly-off, men endte sidst (nr. 8) med respektable 194 sekunder. Usædvanligt for mig var det at se Bernd Silz droppe hele to gange. Det beviser det nok alligevel ikke var helt let at flyve max, selv om vejret tilsyneladende var ideelt.

I F1C var der 11 deltagere, hvoraf 5 kom igennem til Fly-off. Vinder blev den solidt flyvende Ester Juri Roots med max på 7 minutter i Fly-off foran John Cuthbert fra England, foran Maris Voits fra Letland. Pieter De Boer og Henning Nyhegn lå sidst i Fly-off - begge med flyvninger over 3 minutter. Motormodeller kan være svære at styre og vi så et eksempel på en svensk model, som ikke kunne stoppe motoren. Den kørte og kørte og havnede enormt højt oppe på himlen, hvor den til slut vendte næsen nedad og bankede lodret i jorden en 6-700 meter væk. Det giver altid en grim lyd og en underlig stilhed bagefter.

Præmieuddelingen viste samlet en stor præmiehøst for de baltiske deltagere der i alle tre klasser var stærkt flyvende. De fylder vanen tro en minibus op med modeller og fritflyvere og kører til Sverige for at flyve. Det er forbløffende så mange mennesker der kan være i den minibus, men det var bestemt turen værd i år. Konkurrenceledelsen uddelte en lille bamse pr klasse og den uheldige F1C flyver fik blandt andet en.

Konkurrencen var endnu engang godt planlagt samt udført og eneste anke skulle være at der ikke var resultatskemaer klar til selve præmieuddelingen. Meningen var at resultaterne blev eftersendt pr e-mail, men for mit eget vedkommende fungerede det ikke. Det er dog mit indtryk man vil arbejde på en løsning til næste år. 

 Referent: Lars Buch Jensen