• 20. oktober 2017

EM 2012 i Toscana

Europamesterskabet 2012 i Toscana - Italien

Endelig oprandt europamesterskabet 2012 og en relativ stor delegation fra Danmark sivede derned hver på sin måde. Nogen havde valgt at slå deltagelsen sammen med en familieferie og andre igen tog lige derned og hjem relativt hurtigt efter. Selv fløj jeg derned alene om lørdagen og lejede en bil fra Bologne lufthavn til flyvepladsen. Deltagerne fra Danmark blev denne gang: F1A: Steffen Jensen, Jes Nyhegn og Lars Buch Jensen. F1B: Jens B. Kristensen og F1C: Hugo Ernst. Thomas Køster var også tilmeldt i F1C, men måtte trække sig kort før konkurrencen gik i gang fordi modelkassen var for tom. Lars Buch Jensen kom med på afbud for Leif Nielsen.

Det Toscanske landskab er bare smukt, hvor bjergene og det afsvedne landskab med masser af sol var en perfekt ramme for dette EM.

Camping Belsito - ca 15 km fra flyvepladsen, blev indkvartering for Lars, Steffen, Tom Oxager og Peter Buchwald - alle med ledsagere. 

Søndagstrimning

Om søndagen var der programsat processing for danskerne og derfor havde F1A holdet aftalt trimning fra solopgang. Jes, Steffen og undertegnede mødtes derfor til en god gang trimning søndag morgen i stort set vindstille. Vi pakkede modellerne ud og tog nogle trimstarter der så lovende ud. Jes trænede med sin nye LDA vinge, der kom virkelig højt op. Desværre var der en fejl omkring krogen/timeren som betød modellen lavede loops en gang imellem når fejlen slog igennem. Jes arbejdede derfor med at få den fejl ryddet af vejen før konkurrencen. Min egen indsats var i den mere ydmyge ende af skalaen, hvor jeg var tilfreds med at konstatere jeg kunne gennemføre højstarter med mine fire betydende modeller. Sagen var at min modelkasse var afleveret til transport sydover 6 uger før EM, mens jeg var på en tre ugers ferie. Derfor gik jeg i gang med det helt grundlæggende udstyrsgennemgang.

Modelprocessing og indmarch

Efter et par fornøjelige timer tog vi derfor ind til modelprocessing som foregik i idrætssalen på det lokale gymnasium. Her foregik alt roligt og afslappet i en professionel atmosfære. Vi var alle meget positivt overraskede i forhold til vores forventninger til italiensk effektivitet. Alt kørte og vi gik alle derfra i en positiv ånd. Sært som nogle detaljer kan give et positivt indtryk.

Selv tog jeg tilbage for at trimme videre i den blæst som eftermiddagen havde bragt, da jeg manglede at få kigget på blæsevejrsmodellens trim. Det viste sig dog at jeg ikke fik brug for den model til konkurrencen alligevel. Om aftenen var det indmarch på det lokale torv foran kommunens rådhus eller kulturpalads. Det foregik i alfabetisk  landerækkefølge og tog en pæn del tid som man egentlig ikke syntes gav det helt store personligt. Der var dog et hornorkester og festligt klædte italienere, som livede lidt op på sagerne.

Efter indmarchen var der taler fra borgmesteren, Ian Kaynes og den italienske formand for fritflyvning. Det var så det og alle tog tilbage til deres indkvartering for at gøre sig klar til næste dag.

F1A konkurrencen

Allerede ved solopgang bevægede hele holdet sig til flyvepladsen. Flyvepladsen kan bedst beskrives som en stor kortklippet græsmark på cirka 1½ km x 500 meter. Uden om var der majsmarker, krat, en landevej og spiseområdet. Med andre ord en utilstrækkelig plads efter dansk målestok. Det hollandske mandskab havde efter sigende meldt fra på forhånd af den årsag, så ingen dygtige hollandske F1A flyvere dukkede op til dette europamesterskab.

Stævneledelsen havde til lejligheden indkøbt noget amerikansk tidtagnings software som gjaldede ud over de tre store højttalere på startfeltet på forudsatte tidspunkter. "Ten seconds to end of round one, and encounting, ten, nine… " og så videre. Jeg kom uværgeligt til at tænke på en raketafskydning på Cape Canavaral. Det lød professionelt og hævede arrangementet et niveau op igen - flot!

Efter et par korte trimstarter var vi klar til første runde.

Konkurrencen blev talt i gang af det elektriske system og Jes gik først i luften og fandt noget god morgenluft som gav de 3½ minut med en flot margin. Steffen lavede også en fin flyvning med rigelig margin ned til de 3½ minut. Min egen model fik lov at glide hele vejen ned til jorden i neutral luft, som gav kun 24 overskydende sekunder, men vi maxede alligevel alle tre.

Runde to blev gennemført på samme facon og alle tre maxede endnu engang. For mit eget vedkommende fik jeg sendt modellen op i en fin bobbel hvor den var hele 40 sekunder om at komme ned på bremsen. Jes havde en mere ydmyg flyvning med sin gode LDA model, hvor den stallede en del i overgangen til gliddet og begyndte at glide meget snævert med en del højdetab til følge. Heldigvis gik de tre minutter før modellen nåede jorden.

I runde tre havde Jes skiftet sin stillevejrs model ud med sin termik model og med en flot start hvor alt kørt kom maxet bare i hus. Det samme gjorde sig gældende for mig, hvor modellen blev plantet i en solid bobbel hvor modellen var hele 53 sekunder om at komme ned på bremsen. Så heldig var Steffen desværre ikke, hvor han efter en lang højstart fik lavet en flot start. Modellen tog en stor åben halv cirkel og begyndte så hurtigt at tabe højde. Det var tydeligt at modellen havde fløjet sig selv ud af termikken og desværre betød det at gruppen fik et drop.

Runde fire blev temmelig skidt for det danske hold. Vinden var nu frisket op til en 3 m/s og det begyndte desværre at drille os alle tre. Jes fik utilsigtet åbnet krogen under højstarten og modellen lavede det klassiske dyk med en stabilisering i omkring 20 meters højde, hvorfra modellen var i stand til at glide hele 2½ minut hjem. Det kan kun lade sig gøre hvis der er god luft og hvis modellen havde fået bare 50 meters udgangshøjde var maxet kommet i hus. Steffen lavede også endnu et drop hvor starten var god, men luften var skidt. Det var lidt spændende at se hvad der kom først: Jorden eller de 3 minutter. Jorden vandt med 1 sekund.

For mit eget vedkommende havnede modellen i solid nedvind efter en OK start og det kunne kun blive til 1 minut og 45 sekunder og her kan man desværre kun skyde skylden på pilotens usikkerhed med at finde god luft.

For resten af feltet var runde fire også slem og det var runden hvor flest droppede. Nogen gange kunne jeg dog godt tænke mig at vi danske ikke fulgte den generelle tendens.

Runde fem gav max til alle tre, så problemet blev ikke værre i denne runde. Min egen model kom igen op i en høj bobbel og sådan noget føles jo altid godt.

Runde seks betød desværre at både Jes og jeg droppede endnu engang, mens Steffen fløj en sikker max. Jes og Jeg havde igen problemer med at modellen gled ud af termikken, for at lande inden de tre minutter og Jes´s flyvning var lidt kortere end min.

I den sidste runde var der max til hele holdet igen men for mit eget vedkommende blev det lidt mere spændende end beregnet. Vinden var nu i det friske hjørne med en 5-6 m/s, som gav en del piloter problemer i højstarten og fik dem til at droppe. Jeg skiftede derfor over til min russiske elektronik model som jeg højstartede i omkring 20 minutter før jeg fandt brugbar luft. Modellen blev trukket mod jorden for at få ekstra højde på og jeg trak pænt til for at få den accelereret op. Så gik haleplanet i opløsning og nærmest eksploderede, så det regnede ned med mylar konfetti og andet spændende. Jeg skyndte mig tilbage til startlinjen og riggede min stillevejrs Yablonovsky model til og trak den op og udløste den - heldigvis i termik. 30 sekunder efter blev perioden fløjtet af.

Stemningen på den danske startpol havde været god hele dagen, men stemningen sank nok en del i den svenske lejr i runde syv, hvor Anders Persson, efter at have fløjet maxer hele dagen, blev nødt til at smide højstartslinen i sin omstart. Årsagen var at modellen stak af til siden på selve startlinjen og lavede hele to linekryds som tvang Anders til at smide linjen.

Vinden havde i løbet af dagen svinget stort set hele kompasrosen rundt og vores stabile hjemhentningshold, Henning og Hugo gjorde et godt arbejde for at få modellerne hurtigt frem til startlinjen. En stor tak for denne flotte indsats.

På modelsiden kunne jeg notere mig at flapperne stort set ikke blev benyttet i konkurrencen, mens en del forsøgte sig med LDA profiler. Det kan lidt på afstand se ud som om flapperne snart er historie eller i det mindste sjældne forekomster.

Fly-off

Der var hele 24 deltagere i Fly-off som blev fløjet ved daggry næste dag og her vandt Per Findahl over Roland Koglot. Personligt synes jeg det var et godt og velfortjent resultat for Pelle. Tillykke!

F1B konkurrencen

Danmark havde i år Jens B. Kristensen som repræsentant og Jens leverede efter min mening en flot indsats, selv om trimmet på modellen drillede lidt overvejs. Vejret var fantastisk hele dagen med svag vind og ikke urimeligt meget solskin. Igen svingede vinden en del, men indtrykket var nærmest at det var store termikbobler forskellige steder på sletten, som trak vinden i sin egen retning.

Runde 1

Vinden var stort set nul og Jens gik i gang med at trække sin gode stabile stillevejrsmodel op. I første periode skulle der flyves hele fire minutter, så det er vigtigt alt kører. Modellen blev kastet en anelse fladt og svang sig elegant op mod himlen og propellen klappede som den skulle. Vinden havde desværre taget en uheldig retning direkte mod en stor majsmark som Jens´s model også drev over imod. Modellen landede desværre blot fem sekunder før maxet var i hus og da jeg var på hjemhentningsholdet fik jeg masser at gøre med at lokalisere modellen. Det viste sig at en hel del modeller var landet nogenlunde samme sted, så hurtigt myldrede majsmarken med mange eftersøgningshold. Opgaven var ret svær og sammen med Peter Buchwald og Jens lykkedes det til sidst at finde modellen, som kom tilbage i god tid til næste start. Det viste sig at det var det sidste problem vi fik med dén majsmark den dag.

Runde to - fire.

Jens fløj tre maxer og det var for mig tydeligt at se der var godt drev i motoren med større udgangshøjder til følge og jeg kunne direkte sammenligne med indsatsen under VM i 2009 og her var der tydelig forskel. Som hjemhenter på en næsten vindstille dag var der masser af tid til at iagttage flyvemønstret på Jens's model og min bedømmelse var at dens trim gjorde den let fløj ud af boblerne og ud i nedvinden. Konsekvensen var at de tre maxer ikke lå så højt som de andre modeller der maxede på samme tid. 

Runde fem.

I denne runde var der lidt uheld med termikken og trimmet og modellen fløj desværre ud af termikken og landede før tid med et beskedent drop på 12 sekunder.

Runde seks og syv.

Her var der igen fuld tid, men max højderne var ikke så overbevisende som hos konkurrenterne. I en af starterne begyndte modellen i omkring et minut at kurve venstre om og set lige nedefra så det ud som om sideroret kæmpede en brav kamp mod modellens trim for at få den til at kurve højre om.

I runde seks kom der et optrin som hele startfeltet fulgte med i. Franskmanden Stephane Morandini var sidste franske startende og han kæmpede mod tiden med højlydte eder og forbandelser. Modellen blev næsten klar til start og så sprang motoren!  Stephane vurderede korrekt at der skulle skiftes model og den nye model blev rigget til uden uheld. Mens den elektroniske nedtælling for runden gik i gang, løb Stephane ned mod startfeltet, kastede modellen - og motoren gik ikke i gang. Modellen ramte jorden efter tre sekunder og så gik motoren i gang med den konsekvens at modellen skadede sig selv fordi motoren har så stort et drejningsmoment. Hele startfeltet havde fulgt optrinnet og der gik et - åh nej! (på forskellige sprog) over hele linjen. Trist for Stephane der ellers havde fløjet fuld tid hele dagen.

Fly-off

Næste morgen var der tro mod planen fly-off hvor mere end 30 deltagere deltog. I lighed med fly-off på F1A dagen var max tiden straks sat til 10 minutter og med et stort og stærkt felt med et vejr der var fantastisk var der lagt op til store præstationer. De fleste modeller blev sluppet fri på samme tid og de gled graciøst rundt på himlen lige over startstedet i den smukke morgensol - så er fritflyvning fantastisk!

Niveauet var så højt at alle fik mere end fire minutter og hele 28 fik mere end fem minutter i flyvetid. Vinder blev den relativt ukendte Gostojic Svetozar fra Serbien med seks minutter og 52 sekunder og det var først Russel Peers på tredjepladsen som jeg kunne genkende. Lidt interessant at det ikke var en af de kendte som vandt. 

F1C konkurrencen

Vejrmæssigt forløb F1C-dagen ca. som de forrige. Efter de stille morgenperioder kom der dog lidt mere vind, som drev modellerne til pladsens begrænsning eller lidt ud over den. Vi stillede med en deltager, Hugo Ernst, hvis model fløj stabilt og sikkert. Den kom ikke helt så højt som de moderne modeller med gear og stor propel, men termikegenskaberne var meget fine, og vi så flere gange at Hugos model var bedre end mange andre til at udnytte den svage termik, der prægede de første runder. På denne måde fløj Hugo sikre max i de første 6 perioder.

I sjette periode fløj Hugos model ud over pladsens begrænsning, og landede i et vanskeligt område med majs- og solsikkemarker. Da Hugo ikke havde tillid til sin reservemodel valgte han at satse på at finde førstemodellen, og tog selv med ud i marken for at hjælpe til. Modellen blev fundet ret kort før 7. periodes afslutning, men på grund af et uheld med hjemhentnings motorcyklen nåede Hugo ikke tilbage i tide, og fik derfor ikke fløjet 7. periode. Ærgerligt, da en plads i fly-offet afgjort var inden for rækkevidde.

Fly-offet blev fløjet tidligt om morgenen den følgende dag, og sejren gik - igen - til Leonid Fuzeev fra Rusland, foran italieneren Giorgio Venuti og franskmanden Pierre Marrot.

Holdkonkurrencen blev vunden af englænderne, som hele dagen fløj sikkert og effektivt.

Afslutning

Præmieuddeling og afslutningsbanket fandt sted om aftenen lørdag 11/8 i haven ved et lille slot, Villa Mazzarosa, hvor der var stillet et stort telt op. Også denne del af EM var meget fint organiseret. Der var god plads til alle, god mad (som kom til tiden), god vin, godt vejr, god stemning… og så var festtalerne dejligt korte!

Konklusion

Samlet må dette europamesterskab betegnes som velorganiseret og de værste anelser omkring pladsens størrelse kom ikke til at holde stik. Resultaterne for de danske deltagere kunne have været bedre, men vi må håbe på det bliver bedre næste gang.

                                                                                                  Referenter: Jens B. Kristensen og Lars Buch Jensen