• 23. oktober 2017

VM referatet 2009

Den 19. Juli til den 26. Juli i Korenica, Kroatien.

For første gang i flere år lykkedes det Danmark at stille næsten fuldt VM-hold og VM blev derfor allerede fra starten en af de bedre. De samlede sportslige resultater var ikke imponerende, men vi fik i hvert fald vist flaget.

Før VM - world Cup konkurrence

Weekenden op til VM blev der afholdt en større World cup konkurrence - Vilim Kmoch Memorial - på samme flyveplads som VM skulle afholdes på. Mit gæt er at de brugte denne konkurrence til at holde generalprøve på VM arrangementet for at afsløre fejl. VM holdet var drypvist ankommet til stedet og flere havde vel planer om at deltage i world cup konkurrencen, men af forskellige årsager stillede ikke en eneste op og fløj. For mit eget vedkommende var årsagen at jeg ikke havde forestillet mig at man ville holde F1A konkurrencen om fredagen og derfor ikke havde checket det da jeg bestilte fly-billet. Ole Vestergaard fløj heller ikke med i konkurrencen af en anden årsag og havde derfor mulighed for at hente mig i Zagreb lufthavn, så vi kunne se slutningen af F1A konkurrencen. Vejret havde været godt, der var mange deltagere (118) og fly-off blev vundet fortjent af stærkt flyvende Sergey Makarov fra Rusland efterfulgt af næsten lige så stærkt flyvende Yury Titov fra Rusland. Oscar Findahl fra Sverige kom ind på en flot femte plads - lige foran sin far, Per Findahl.

Dagen efter var der konkurrence i de to propelklasser, som endte i vejrmæssigt kaos med suspendering af konkurrencen i flere timer, på grund af tung regn og kraftig blæst. F1C klassen led enormt under det, fordi kun 10 fik noteret en tid overhovedet og blot fem fik fløjet de planlagte syv starter. For Wakefield klassen gik det en del bedre med 47 der fik noteret tid, dog kun med Russel Peers med fuld tid, da dagen var slut.

Optakten

Kort før VM skulle starte, fik vi meddelelse om at VM var flyttet fra flyvepladsen ved Bjelopolje til Korenica. Det var for de fleste lidt overraskende, idet den første lokation tog sig rigtig godt ud på billederne, men nuvel det måtte de jo selv vurdere i Kroatien. Da vi fik beset de to flyvepladser, viste det sig at være et meget klogt valg, fordi den første flyveplads stort set var en lille bakke i en dal med en del mindre træer rundt omkring på pladsen. Korenica pladsen var derimod meget fin. Man havde lagt startfeltet midt ude på sletten omkranset af mindre bjerge, og det var ikke nødvendigt at flytte startfeltet under hele VM. Fantastisk!

Om søndagen og mandagen var vejret ret fint igen og de fleste danskere trimmede intensivt for at blive bekendt med vejrforholdene og hvordan den vejrmæssige udfordring skulle mødes. Det gik hurtigt op for undertegnede at luften var anderledes i 650 meters højde og termikboblerne skulle adresseres anderledes. Forskellen for mit vedkommende bestod i erkendelsen af at termikboblerne var (1) større end sædvanligt, (2) meget ens og regulære og (3) skubbede modeller ud som lå for langt fra centrum.  I praksis betød det at modellen skulle skydes af efter tre fulde cirkler med klar termik indikation, hvorefter den steg til pæn højde og termikbremsen trådte i karakter og afsluttede løjerne.

Hugo Ernst havde timersvigt, hvilket betød hans F1C'er steg lodret til enorm højde for efter et par minutter at banke lodret i jorden med slukket motor blot få hundrede meter fra startstedet. Modellen fik en del skader, men reparationerne var så gode, at modellen kunne bruges til VM.

Processing

Om søndagen var der processing, som Kroaterne håndterede smidigt og effektivt. Kontrollen bestod hovedsageligt i konstatering af om de rigtige dele var der til modellerne og at sikre sig de var markeret rigtigt. Der var et bord pr modelklasse og de enkelte nationer blev ekspederet efter tidsplanen. Det danske hold brugte en del tid i processingen, fordi en enkelt dansk deltager havde tilmeldt sig alt for sent og skulle registreres, men det var jo ikke Kroaternes skyld.

F1A - Svævemodeller

Tirsdag den 20. juli oprandt dagen for F1A klassen, hvor Danmark havde fuld besætning: Thomas Køster, Ole Vestergaard og Lars Buch Jensen. Vejret var vindstille med termik og behageligt svalt til en start i første runde, hvor alle tre deltagere fløj max i rimelige bobler. Men allerede i runde to gik det galt for Lars, som fik skudt modellen for meget ud til højre i meget lav udgangshøjde og desværre også ud af boblen, hvilket betød et solidt drop. Runde tre, fire og fem betød max for alle tre kombattanter. I runde seks lavede Thomas og Lars begge et drop - i Thomas tilfælde begyndte modellen at flyve "mærkeligt" i termikken og Lars placerede sin model midt mellem to bobler. Thomas model fløj pænt, men begyndte at lave nogle lange uforklarlige stall i høj hastighed, som landede modellen før tiden. Vores sidste håb - Ole Vestergaard - måtte desværre indkassere et drop i sidste start, hvor modellens udgangshøjde var lav pga. ringe bunt og sløj luft. Lidt ærgerligt alt sammen, men samlet set kunne det danske F1A hold se sig selv i øjnene og sige vi havde kæmpet for sagen. Man kan jo altid glæde sig over dem det gik værre for - eksempelvis det engelske hold, som havde et katastrofalt VM resultat. De lavede samlet 10 drops og placerede sig alle tre efter Lars.

I toppen viste det sig at hele 39 var kommet igennem til Fly-off, heriblandt alle Russerne, Israelerne, to Amerikanere, to Finner, to Østrigere, to Lettere og to Ukrainere. Første fly-off gav som forventet ingen afklaring, hvor hele 20 mand klarede de fem minutter. I anden runde blev max-tiden igen hævet og Sergey Makarov var bedst med hele syv minutter efterfulgt af Yaron Krauss med 6 minutter og 11 sekunder. Segey Makarov vandt hermed fortjent VM var de fleste enige om.

F1B - Gummimotormodeller

På Wakefield dagen var vejret igen vindstille om morgenen, med en termik som øjensynligt var fraværende. Dagens hold var eneste danske hold, som ikke var med tre deltagere og bestod af Frank Dahlin og Jens B. Kristensen.

Første runde var som sagt ret død termikmæssigt, hvilket en del måtte sande. Verdensmesteren Oleg Kulakovsky fløj 196 sekunder og vores Jens fløj 180 sekunder, mens det lykkedes Frank Dahlin at skrabe maxet hjem på 240 sekunder i ganske få meters højde. Det viste sig at kun ca. 40 ud af 110 havde klaret maxet og omkring 90 havde klaret de normale 180 sekunder. Derfor er det fuldt berettiget at hæve max tiden i første runde. Det var tydeligt at mærke handicappet i termiksøgningen i stille vejr for en F1B model, når der ikke er F1A modeller at snylte på. Havde der bare været et par F1A'ere at snylte på, havde der været en del flere max'er.

Resten af dagen gik det derud af med en del drops over hele startlinien og vinden var efterhånden øget til en 4-5 sekundmeter. Hjemhentningsholdet bestod på dagen af Ole og Lars som kørte på knallert lånt af Thomas. Da dagen var slut, viste resultattavlen at Danskerne til sammen havde lavet seks drops, Frank lå bedst og der kun var røget 14 i fly-off. Det tyske mandskab havde gjort det godt hele dagen hvilket bragte Bernd Silz og Igor Zilberg igennem til Fly-off. Vi havde stået ved siden af deres startpol hele dagen og kunne betragte deres sære termik-søgnings dims lavet i balsatræ. I halen af den var to letbevægelige klapper, som når begge var klappet op skulle vise termikken med sikkerhed. Undertegnede holdt dagen igennem øje med apparaturet og er ikke helt overbevist om at det virkede så godt som beskrevet. Tyskerne havde da også supplerende termiksøgningsudstyr.

I første fly-off lykkedes det desværre ikke de to tyskere at klare de fem minutter, men de fløj respektable 276 og 261 sekunder - flot gået. Der var fem som havde klaret de fem minutter andet fly-off gik derfor i gang. De fem var Minoru Nishizawa (Japan), Charlie Jones (USA) samt tre fra det gamle Jugoslavien - nu fra hvert sit land. Da krudtrøgen havde lagt sig havde Japaneren fløjet længst tid og blev dermed en værdig vinder. Opløbet var meget tæt; nummer to var kun to sekunder efter og nummer tre - Charlie Jones - havde næste konkurrent blot syv sekunder efter sig.

F1C - Forbrændingsmotormodeller

På dagen stillede vi igen op med fuldt hold, som bestod af Henning Nyhegn, Hugo Ernst og Thomas Køster. Det teknologiske spektrum var på dagen delt op i tre typer modeller: Folder modeller (vingerne foldes sammen til stiget og folder sig ud til gliddet), Flapper modeller (ca. 50 % af vingeprofilet bøjes op i stiget og klapper ned til gliddet) og fastvingede modeller med relativ stor spændvidde. Den største gruppe lod til stadig at være de gammeldags fastvingede modeller og der var nogenlunde lige mange flapper og folder modeller. Som i de andre klasser var der mange købe-modeller, mens alle danskernes var hjemmelavede modeller.

Vejret var stille fra starten, men allerede i tredje start var vinden godt med igen. Hugo og Henning startede med at flyve fulde fire minutter, mens Thomas droppede fordi modellen fløj trykket. Da Ole og Lars skulle hente Hugos model, var D-boksen brækket halvt over og den model måtte derfor trækkes ud af konkurrencen.  Landingen så dog fuldt normal ud inde fra startstedet. I runde to lykkedes det alle mand hver at finde tre maxer men i runde tre gik det galt…

Thomas havde maxet i runde to, men modellen var tæt på at spiraldykke og fløj igen meget trykket. I tredje start havarerede modellen desværre og Thomas måtte trække sig ud af konkurrencen, fordi der ikke var flere flyvefærdige modeller i kassen. I runde fire blev det Hugos tur til at trække sig ud igen på grund af modelmangel. Derefter var Henning ene om at repræsentere Danmark.

Der var 19 mand i fly-off og to af dem var fra Mongoliet og Storbritannien havde også to mand i Fly-off. De første fem minutter blev klaret af 9 mand og det var imponerende at se hvor flot en moderne F1C model kan glide i stille luft. Andet fly-off blev mere spændende end ønskværdigt fordi Italieneren Franco Gradi havde stille sit haleplan forkert, med det resultat at modellen bankede i jorden 25 meter fremme og strejfede et par tilskuere. Ole Vestergaard måtte også springe for livet og undgik modellen. Igor Andruchenko fra Ukraine blev nummer tre og Fusijev og Peter Watson fløj begge syv minutter i nogle fantastiske starter. Imidlertid var det blevet for mørkt til tredje fly-off og spøgen måtte derfor fortsættes næste morgen. Her trak Peter Watson det længste strå - tæt på syv minutter og kun 10 sekunder bedre end Fusijev. Mage til tæt opløb skal man lede længe efter. Peter fløj med en fastvinget model og Fusijev fløj naturligvis med en folder-model.

Afslutningsbanketten

Efter F1C dagen var der en dag fri, som kunne bruges på udflugter og afslapning. Således veludhvilet kunne vi gå til afslutningsbanketten med al den sædvanlige festivitas det medfører. Der var uddeling af pokaler, diplomer, afspilning af nationalmelodier og alt der hører til. Men hvad der IKKE var, var nok øl. Arrangørerne løb simpelthen ind i det utænkelige at man løb tør for fadbamser. Det var amatøragtigt og back-up planen var endnu ringere. Man havde et fjernlager, som det tog to timer at nå frem og tilbage til og når man konstaterede øl var udsolgt kl. 22, kunne man jo køre efter øllet. Ja godaw, banketten sluttede kl. 24!

Musikken var fin - Balalajka musik af bedre sortering - og der var en fin stemning hele aftenen, enkelte dristede sig enddog til dans. Maden var også fin, så alt i alt gik det godt. Løsningen blev at Ole sponsorerede en del dåseøl, så det gik endda.

Konklusion

Kroatien er jo et herligt land hvor man følte sig velkommen og godt tilpas. Der er grundlæggende styr på tingene, krigen er på afstand og alt foregår pænt og ordentligt. VM var vel planlagt og blev afviklet fint af et kompetent team. Stævneleder Zoran Zulic stod til afslutningsbanketten og sagde undskyld for en hel masse, men det havde han ikke behøvet, for det gik fint nok. Den danske indsats kunne have været bedre, men der er jo plads til forbedring næste gang VM kalder.

Resultaterne kan findes på: www.wch2009.com/results.asp

Lars Buch Jensen