• 18. oktober 2017

Indhold

VM i Frankrig 2013

Kære dagbog……

Det har været en fantastisk fritflyvningssommer i Frankrig. På et tidspunkt var der 24 danske aktive og hangarounds til stede, og det er noget ud over det sædvanlige!

(Peter & pigerne, 4, Fam. Jensen, 5, Oxager, 2, Kongstad, 2, Buchwald, 2, Nyhegn, 3, Køster, 2, Schwartzbach, 1, Kristensen, 1, Ernst, 1, Agner, 1)

Allerførst så tog "Pensionistbussen" en tur til stævnet ved Møllen, for at iagttage det traditionsrige stævne der. Det var efter sigende hyggeligt som sædvanligt, men dokumenteret konkurrenceaktivitet kom der ikke ud af det!

Så flyttede hele den internationale fritflyvningsverden til Montoncour, som skulle være indkvarteringscentrum for to World Cup stævner, et stævne for de små klasser og selve VM.

Det var helt Olympiadeagtigt! Hele byen var præget af modelflyveaktiviteterne. Der var deltagere og ledsagere fra 43 nationer. Det kæmpestore campingområde var reserveret, ligesom alle de mange feriehytter og en til lejligheden opstillet container-bydel blev invaderet! Der var bannere på husene, der hang plakater på telefonpælene i hele regionen, der var opslag og modeller ophængt i alle butikker, deltagerne blev bedt om at skrive autografer - SIC! - lokalaviserne og sågar landsdækkende fransk TV var til stede, bageren åbnede ekstraordinært tidligt om morgenen så vi kunne få friske croissanter med ud på pladsen før kl. 6, etc.

Med andre ord, en ramme for de to ugers aktiviteter som var fuldstændigt uovertruffen. Jeg har i hvert fald ALDRIG set noget tilsvarende i vores lille eksklusive sportsgren.

Hvad så med alt det "andet"? Vejret, flyvepladserne, selve stævnerne,  arrangementerne etc.? Ja, her bliver der brug for en artikel på mindst 7 sider, for der er meget at sige og referere!

Vejret: Vi fik simpelthen lidt af det hele: Bagende varme, torden, lune aftener, stille morgenregn, kølige - nej KOLDE - solskinsmorgener, blikstille dage, og dage med 10 m/s vind……

De forskellige flyvepladser: Selve VM pladsen skulle også benyttes til stævnet for "de små klasser" og Moncontour World Cup stævnet en uges tid inden VM. Begge disse stævner blev afviklet, men der var mange uhøstede marker med diverse afgrøder da de første stævner blev afholdt, og derfor blev pladsen lukket for trimning i ugen op til VM så bondemanden kunne høste i fred og ro. Alle måtte derfor affinde sig med at teste udstyret på en lille plads i nogle dage, men det var OK, og en god løsning på en vanskelig situation.

Poitou stævnet som i år skulle afvikles for 36. gang, skulle benytte den sædvanlige plads som ligger ca. 20 km fra VM pladsen. På grund af diverse helt ekstraordinære meteorologiske forhold dette forår og sommer, så var hveden imidlertid ikke høstet d. 3. august i år hvor stævnet skulle afvikles, og de lokale bønder nedlagde derfor veto imod at stævnet blev afviklet, da de efter den første periode så, hvor mange folk der masede rundt i markerne for at hente modeller. En kæmpe nedtur for arrangørerne, og for de ca. 300 tilmeldte deltagere i stævnet. Hvedehøsten har ALDRIG ligget så sent i dette område af Frankrig tidligere, og der har ALDRIG nogensinde været så mange tilmeldte til et World Cup stævne. Det var virkelig bittert for alle parter. Arrangørerne holdt dog fanen højt, og selv om de får en voldsom økonomisk bet da en del deltagere krævede deres startgebyr refunderet eller simpelthen undlod at betale, så blev den meget traditionsrige "Moules Frites seance" gennemført efter planen dagen efter stævnet. Den var der stor opbakning til, og forhåbentlig er den arrangerende klub på banen igen til næste år med et nyt stævne.

Men til den sportslige indsats:

I stævnet for F1J og F1Q deltog henholdsvis Tom Oxager og Peter  Buchwald. Tom har længe været en virkelig dygtig F1J flyver, men i år er første gang at ham kommer HELT til tops på resultatlisten.  Han fløj sig i fin stil i Fly-off, og her var han så overlegen, at han helt bevidst DT-ede sin model, da han havde fløjet nok sekunder til at vinde stævnet. Vinden var nemlig så kraftig under stævnet, at han ville have risikeret at flyve ind over en landsby med en meget vanskelig hjemhentning til følge, hvis han havde ladet modellen fortsætte i Fly-off runden. Indsatsen blev belønnet med en imponerende pokal.

De allernærmest vil vide, at Peter Buchwald og Tom Oxager i bogstavelig talt årevis har arbejdet på et F1Q projekt. Projektet har omfattet såvel modelbygning, som timerudvikling og indspark til internationale regeljusteringer. Hele denne indsats blev belønnet i årets stævne, hvor Peter placerede sig midt i feltet på en flot 2. plads i denne nye klasse!

I World Cup klasserne deltog Jens B. Kristensen i Wakefield, og Karsten Kongstad, Jytte Noer, Esben Jensen og jeg selv i F1A. Det første der skal bemærkes om stævnet var at det blæste! Endda rigtig meget! På wakefield-dagen  fløj Jens faktisk rigtig fint, men da han efter 4. periode havde mistet 2 modeller som var fløjet meget langt  væk og havde forputtet sig i majs og solsikkemarkerne, så trak han sig forståeligt nok ud af konkurrencen for så at benytte de næste par dage på at finde modellerne! Han endte derfor på en 27. plads af de 55 der stillede op.

Da der skulle flyves F1A var det mindst lige så blæsende. I min morgenstart hvor det var mest "stille", landede min model efter en fin flyvning på 230 sekunder ca. 2 km fra startstedet, og herefter blev det kun værre! Jytte indstillede derfor hurtigt aktiviteterne for at spare sin eneste model til bedre tider. Karsten fløj 3 fine maks'er, men under hjemhentningen fra den sidste mistede han modellens haleplan, og så valgte han at iagttage resten af stævnet fra tilskuerpladserne. Esben havde det ikke nemt i den voldsomme vind! Han foretrækker rolige vindforhold i minus 25 grader på frosne finske søer, så dette var virkelig en udfordring. Han gennemførte dog stævnet, og fik undervejs rigtig godt styr på højstartsteknikken, endskønt det krævede en del plaster at reparere fingrenes brandsår bagefter! Selv fløj jeg i al beskedenhed glimrende. I 4. periode begik jeg den fejl, at jeg i stedet for at bunte modellen af netop på det tidspunkt jeg havde planlagt, så "afbrød" min start som de nye åbne/lukkekroge giver mulighed for, da der kom en konkurrent på tværs i "mit" startfelt. Jeg tog så 2 ekstra cirkler med modellen, og udløste 15 sekunder for sent direkte i nedvinden bag den termikboble, som ham jeg gav plads til fik sig placeret i! Det gav et pænt drop, men da resten af flyvningerne var fine, blev det til en samlet 10. plads i det stærke felt med næsten 100 deltagere.

Selve VM

De indledende dage. Det officielle VM arrangement varede godt en uge, selv om der kun var 3 konkurrencedage. De første dage blev dels brugt til træning, men også modelprocessing, hvor alle fik modeller og udstyr godkendt og mærket, samt til en åbningsseance imponerende åbningsseance, hvor alle deltagere marcherede gennem byens hovedgade, mens lokalbefolkning i tusindtal så nysgerrigt til.

F1A

Første stævnedag oprandt med stille, køligt gråvejr. Senere blev det solskin, men ikke for alvor varmt, og vinden forblev rolig hele dagen. Maxer var derfor dagens orden, og lad det være sagt med det samme: Vi var med på den trend! Faktisk var der kun én start der var rigtig kritisk, nemlig Peter Rasmussens i 6. periode. Her tabte Peter simpelthen utilsigtet modellen på vej rundt i en cirkel i kun 30 meters højde, men den ofte hjerteløse termikgud viste sig fra sin blide og forstående side, og hold bogstavelig talt hånden under modellen i de ønskede 180 sekunder. Ellers så var det største problem at finde ud af hvor vinden kom fra mens man højstartede, og så selvfølgelig at få fart nok på de gamle ben når modellerne skulle buntes af sted.

På grund af de nemme forhold blev Fly-off feltet rekordstort, nemlig 62 af de 116 deltagere. Da der kom en kæmpestor termikboble forbi startlinjen mens de første Fly-off blev afviklet, fløj næsten alle 5 minutter. Dog ikke mig, da elektronikken i min kulfiberbeklædte model pludselig holdt op med at fungere midt under højstarten, så modellen gik i jorden. Den helt nye LDA-model som jeg valgte at tage omstarten med, var  ikke tilstrækkelig veltrimmet, og selv om den blev buntet 95 meter op, fløj den temmelig trykket i den gode luft og landede på knapt 4 minutter. Der var 54 deltagere i 7 minutters runden, her i blandt to håbefulde danskere. I al den tumult der var når så mange deltagere skulle starte samtidigt på et lille areal, fik Peter trukket sin model i jorden, og i omstarten fik han lavet en noget forkølet udløsning i ret dårlig luft. Det rakte til 203 sekunder og en placering som nummer 47. Jes havde hele dagen fløjet utroligt flot, og hans afsluttende start var også fin, men luften var ikke hjælpsom, så noget skuffende blev det kun til 276 sekunder og en 37. plads. 24 mand klarede de 7 minutter og gik til den afgørende runde. Her trak LESKO fra Kroatien det længste strå med en flyvning på imponerende 445 sekunder.

Som hold blev vi placeret som nummer 8 ud af VM's 43 deltagende nationer. Så midt i frustrationerne over at det ikke gik HELT så godt som vi hver især havde håbet på, skal vi huske, at alle danske deltagere endte i den bedste halvdel, og det er vist også første gang, at et dansk landshold i nogen fritflyvningsklasse er gået fejlfrit gennem de indledende runder.

F1B

Jens B. Kristensen var eneste danske deltager i denne klasse, og Jens fløj faktisk rigtig godt og solidt. Han havde det sorte uheld, at hans model i en af formiddagens flyvninger stødte sammen med en anden model under stiget på vej opad i en dejlig termikboble. Det er i sig selv sjældent og uheldigt at to modeller rammer hinanden i mere end 30 meter højde, men det helt utrolige var, at de to modeller filtrede sig ind i hinanden og i en "klump" styrtede til jorden. I omstarten fik Jens desværre ikke god luft, og han høstede derfor sit eneste drop på grund af dette uheld. Et studie af resultatlisten viser, at forholdene var temmelig drilske for deltagerne. I visse perioder var der lagt mellem den gode luft, og i det hele taget var termikforholdene vanskelige at gennemskue, så der var kun 30 af de 103 deltagere der kvalificerede sig til 5 minutters flyoff'et. Blandt dem der faldt fra i det første Fly-off var notabiliteter som den tidligere sovjetiske verdensmester ANDRIUKOV der nu stiller op for USA, og ukrainerne KULAKOVSKY og STEFANCHUK. Dette understreger hvor udfordrende det var, og kun 9 personer kom til det afsluttende 7 minutters Fly-off. Her trak BULATOV fra Rusland det længste strå med en smuk flyvning med sin kulfiberbeklædte flappermodel. Udviklingen fra da Erik Nienstædt stillede op til VM i Sverige med en model uden timer men med lunte til at aktivere termikbremsen er fabelagtig.

F1C

Trimmedagene havde været yderst begivenhedsrige for de danske deltagere i F1C, specielt sørgede Thomas Køster for at ikke to dage lignede hinanden. Stemningen vekslede fra frustreret og opgivende til bekymret men forsigtigt optimistisk, efterhånden som en myriade af store og mindre problemer blev identificeret og afhjulpet i de helt nye og uafprøvede modeller. I løbet af trimmedagene blev den ene af de to modeller smadret, og den anden blev beskadiget gentagne gange. Da konkurrencedagen oprandt var den dog lappet sammen og trimmet nogenlunde. Den havde faktisk flere gange gennemført trimstarter med nærmest fuld motortid, uden at nogen dele faldt af hverken under starten eller ved landingen….

I den første morgenperiode hvor max-tiden er 4 minutter i F1C, fløj Henning Nyhegn og Thomas fuld tid i sikker stil. Hugo Ernst havde en flyvning hvor motoren ikke kørte helt rent under stiget, og da modellen samtidig blev kastet lidt skævt, så gav det ham konkurrencens eneste drop. Henning fortsatte med at flyve helt sikre og uproblematiske maxer, så han kvalificerede sig sammen med 48 af de 73 deltagere til første Fly-off. Thomas fløj 5 meget flotte max'er hvor modellens potentiale virkelig blev bevist, men i 6. runde gik det galt, da den servo der styrer haleplanets indstilling svigtede, så modellen lavede et hidsigt loop med fuld motor, hvorefter den blev dt'et i fuld fart, således at vingerne brækkede. "Sic transit gloria mundi" som der vistnok stod i den lille latinbog.

F1C flyoff'et blev virkelig spektakulært. Det var næsten vindstille, og da 49 deltagere skulle flyve indenfor en 10 minutters periode, var der dels en infernalsk larm, og dels et prægtigt skue af mange, mange modeller i luften samtidigt. Desværre fik Henning ikke noteret nogen tid i flyoff'et. Han startede ellers motoren i fin stil tidligt i runden, men under finindstillingen af nåleskruen, kom han til at stikke en finger ind i propellen, så forsøget måtte afbrydes. Stort drama, masser af blod og opstandelse, men Henning fik surret noget forbinding om hånden, og begyndte at forsøge at starte motoren igen. Det lykkedes aldrig, på trods af gløderørsskift, skift til ny model og meget intenst arbejde. Det viste sig efterfølgende, at det batteri som både skulle levere strøm til både gløderøret og til startmotoren, ikke havde kraft nok tilbage. Øv! - men så var der jo tid til en tur på skadestuen, for at få syet den beskadigede finger.

43 mand klarede de 5 minutter, og så gjaldt det de 7 minutter. Det var stadig helt vindstille, og flere modeller landede bogstaveligt lige på startlinjen efter de 7 minutters flyvning. Ikke mindre end 26 deltagere fløj de 7 minutter. Imponerende, og så vidt vides, er det aldrig sket før i noget stævne, at så mange deltagere skulle forsøge at flyve 9 minutter. Den forsvarende verdensmester VERBITSKY fra Rusland og Sommersby fra Australien var de eneste der klarede denne runde, og de afgjorde så hvem der skulle have titlen i en afgørende finaleflyvning næstfølgende morgen. Her trak Sommersby det længste strå.

F1C er fortsat den klasse, hvor der er den største spredning i de forskellige modellers design og opbygning. Der er motorer med og uden gearing. Der er vinger som folder, flapper eller er traditionelt stive. Der er modeller med kulfiberbeklædte vinger, modeller med papirbeklædning og modeller med mekaniske såvel som elektroniske timere. Det er imponerende.

….. så kære dagbog, det var en uforglemmelig modelflyvesommer. Dog har jeg efter hjemkomsten haft lidt svært ved at få venner og kolleger til at forstå, hvordan man kan kalde det "ferie", når man i en 14 dages periode står op før kl. 6 elleve af dagene, så man kan være på flyvepladsen inden solopgang, hvorefter man styrter rundt på markerne, over stok og sten gennem brombærkrat og gennem høstede rapsmarker med 30 cm høje knivskarpe stubbe, så ens ben langsomt men sikkert blev til et patchwork af ridser, skrammer og gamle sårskorper! - men sådan er der jo så meget

                                                                                                                               Steffen Jensen