• 21. september 2017

Seneste nyhedsbrev

Nyhedsbrev 16 - 2017

 

En sølle sommer med positive undtagelser ...

I sommerens løb er der dumpet enkelte rapporter om fritflyvernes meriter op i min mailboks. Der er flotte resultater - se bl.a. nedenfor - og der er knap så flotte resultater. Det generelle billede er, at de fleste, som har forsøgt at flyve konkurrencer, er blevet ramt af dårligt vejr. Som f.eks. til de svenske World Cup-stævner på Øland, men også vore VM-deltagere i Ungarn.

Her kommer først en kort rapport fra Peter Buchwald - og derefter et længere indlæg af Christian Schwartzbach, i hvilket han fortæller om årets VM i Ungarn med hovedvægten lagt på F1B-konkurrencen.

 

Peter Buchwald og Tom Oxager i F1Q og F1S-toppen

Ved konkurrencen "Ved Møllen" i Frankrig i august var Tom og Peter eneste deltagere i F1Q-klassen. Peter havde held med at færdiggøre en ny model ved campingbordet under en parasol, så Tom ikke skulle være eneste deltager. Og det gik rigtig godt - de fløj begge fem maxer og kvalificerede sig dermed til fly-off. Dette blev afholdt næste morgen, hvor Peter fløj 5:35, mens Tom manglede 14 sekunder med 5:21. Kun Peter fløj E36/F1S, hvor han droppede i én start og endte på andenpladsen.

I næste konkurrence i Poitou var det Peters tur til at ende på andenpladsen i F1Q. Han blev slået af en franskmand, der efter sigende fløj med en model med 140 cm spændvidde og meget stor korde. Modellen vejede omkring 200 gram i flyveklar stand. Denne model fløj fuld tid på nær 2 sekunder i den indledende 4-minutters start.

I F1S var Peter igen eneste deltager. Han gjorde det godt med lutter maxer i de syv starter, så han vandt.

 

Tanker om F1B-VM'et i  Ungarn

af Christian Schwartzbach

 

Der har på FaceBook og i SEN været fremført stærk kritik af såvel flyveplads som organisation ved VM for fritflyvende i Ungarn. Jeg skal på opfordring fremsætte nogle kommentarer om hvordan jeg selv oplevede VM og især F1B dagen som deltager.
Den mest kritiske røst tilhører Ismet Yurtseven fra Tyrkiet. Jeg kan berette, at jeg har mødt Ismet flere gange. Han er en meget sympatisk mand og en dygtig F1B-flyver, der bla har en 2.-plads ved VM i Frankrig i 2013. Hans kritik er meget kraftig, men jeg kan ikke sige, at der er noget i den, som er forkert. Ismet blev ramt hårdt af omstændighederne ved arrangementet, og det bidrager selvfølgelig til hans holdning. Andre, herunder jeg selv, var mere heldige, og det spiller naturligvis ind på, at man måske ser lidt mere positivt på tingene.
I hvert fald må det fastslås, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved de præstationer, som førte til topplaceringer. Stepan Stefanchuks sejr var flot og velfortjent.
Mit første indtryk af pladsen fik jeg om formiddagen søndag den 6/9. Jeg var ankommet til området om lørdagen og ville orientere mig om stedet og vejen derhen. Det første man lægger mærke til er den smalle grusvej, som fører til pladsen. Den er 2 km lang og så smal at biler kun med forsigtighed kan passere hinanden.
Pladsen var i brug til træning og trimning af mange. Varmen var påtrængende, men pladsen så rimelig stor og ukuperet ud. Det skulle vise sig at være en sag med modifikationer. 
Søndag aften var der Indvielsesceremoni i Hodmezövasarely (HV), 40 km fra pladsen. Det var en ret tam affære med præmieuddeling for Budapest Cup, som var blevet fløjet om lørdagen. Der var god lejlighed til at hilse på gamle og nye bekendte. Det danske hold fandt efterfølgende sammen på en restaurant i HV og mens vi spiste begyndte det at regne og tordne.
Om mandagen var vi tilsagt til registrering og processing kl 12:30, samme sted som indvielsen, få km fra HV. Det forløb glat. Men det stod også klart, at flyvepladsen var utilgængelig pga nattens regn. Grusvejen var et stort pløre. Det afkortede F1B-hold (Jens og mig) besluttede at satse på den gode vejrudsigt for tirsdag mht trimning og træning. Om aftenen var der et kaotisk holdledermøde. Det fremgik, at CD'en ikke talte engelsk, men brugte talskvinde.
Tirsdag var en god satsning, for vejen var nu blevet farbar og vejret fint, men stadig meget varmt. Både Jens og jeg havde 2 modeller i luften og med nogle få justeringer var både vi og modellerne i trim. Onsdag var F1C dag. Både Jens og jeg holdt os væk fra pladsen og varmen. Vi havde skiftet hotel og boede nu på Hotel Ginkgo i HV, hvor også USA og Tyskland boede.
Torsdag var F1B dag.  Op kl 04:00, af sted 05:00, ankomst til pladsen 05:45. Bilerne skulle parkeres på P-pladsen. Al trafik på pladsen til fods. Første observation: Startliniens poler med lave numre var meget tæt på P-pladsen og vinden (ret kraftig) gik i en uheldig retning mod træer. Men det tager tid at stille udstyret op, så det var bare om at komme i gang og være klar til start 07:00.
Vi havde fordelt opgaver mellem os. Lars Buch var fungerende holdleder. Jens og jeg skulle flyve, og Leif, Dorthe og Niels (Lars' søn) gik ud i vindretningen og etablerede en hjemhentningspost.
Jens startede, efter aftale, først. Han fik et godt stig og lå i god luft, flyvningen gav max 240 sek. Så gjorde jeg klar og stod ved polen med optrukket motor og ventede på at nogen skulle anvise god luft. Da lød det i højtaleren, at 1. periode nu var afbrudt og at startlinien skulle flyttes. Jeg var tæt på at eksplodere. Men der er jo ikke noget at stille op. Startlinien blev flyttet ca 400 m og drejet lidt.
Værre blev det, da man annoncerede, at 1. periode skulle starte forfra, og at de tidligere flyvninger var ugyldige. Nu skulle maxtiden være 180 sek. Jens var godt nok sur. Det forlød nu, at den engelske holdleder, Mike Woodhouse, havde indgivet protest mod startliniens første placering, og at CD og Juryen havde vurderet hvordan problemet skulle løses. Lars forhørte sig hos juryen og fik at vide at enhver protest mod beslutningen ville blive afvist.
Flyvningen blev genoptaget, og her blev Jens ramt af et uheldigt kast og den vanskelige luft. Der var både termik og nedvinde i rigt mål, så hans 2. forsøg resulterede i bare 118 sek. Jeg selv indledte en række heldige flyvninger med god luft og fik mine 180 sek.
Både Jens og jeg gik ud i vindretningen og opsøgte vore modeller, som var blevet lokaliseret og opsamlet af vore hjælpere derude. Men vi fik begge et klart indtryk af terrænets vanskeligheder, mest markant den brede, dybe kanal og den lange omvej til broen over samt grøfter man skulle forcere for at komme ud til landingsområdet. Det stod os klart, at vi ikke ville kunne gennemføre konkurrencen uden vort hjemhentningsteam, som gjorde en kæmpe indsats. Men hjem kom vi og vore modeller også.
Den næste periode bød på endnu et uheld for Jens. En start, der så lovende ud blev afbrudt på vejen op af termikbremsen, som udløstes. Modellen udførte en del akrobatik, og ramte så jorden efter 31 sek. Jens var godt nok ked af det. Han besluttede efter at have tænkt over sagen, at der ikke var fornuftig mening i at fortsætte, og hans velbefindende var heller ikke godt i den tiltagende varme. Jeg selv var også medtaget, men kunne med den gode holdindsats, koncentrere mig om at klargøre modellen, trække gummimotorerne ordentligt op, og levere et godt kast i forhold til den kraftige vind, når Ukrainerne, som stod 2 poler fra os, startede. Jeg havde slet ikke mit termiksøgesystem i brug og ville heller ikke have haft overskud til at kunne bruge det fornuftigt.
Faktisk var min indsats begrænset til ovennævnte. Når modellen steg kunne jeg følge den til propellen klappede og ikke meget længere. Lars på startstedet kommunikerede fint med holdet derude på Walkie-Talkie, og de raske unge mennesker bragte min model tilbage, hver gang i uskadt tilstand.
På den måde lykkedes det at få 5 maxer i hus. Den sidste på 240 sekunder. Hver gang med god luft. Jeg må tilstå, at jeg var bekymret da den sidste var i hus. Klokken var ca 14 og fly-off skulle starte kl 17:00 for de første 21, og 17:30 for de sidste 20. Jeg kunne ikke nå ind til hotellet og få et bad, men måtte blive på pladsen og pakke mit udstyr sammen. Leif og Dorthe sørgede for at jeg fik lidt at spise, og jeg tror, at jeg fik givet dem en øl og tak for hjælp.
Vinden var drejet i østlig retning i løbet af eftermiddagen og gik nu nærmest på langs af startlinien. Min startposition var pol 35 i første gruppe. Jeg var næsten ude ved polen i god tid, da jeg spurgte mig selv: Hvor er min boks med motorgummi? Efterlod alt på marken og løb tilbage til bilen og fandt boksen. Tilbage til udstyret, videre til polen og opstilling af stativer og samling af model. Jeg nåede det og var klar, da signalet lød. Optræk gik fint, hen til polen, klar til start. Ventede kort tid og kastede så i en gruppe på adskillige modeller. Stiget gik fint og propellen klappede i god højde og god luft.
Nu kunne jeg ikke se min model længere men det kunne min hjælpere. Da tidtagerne klokkede af på 3:56 kunne de stadig følge modellen. Men man kan ikke diskutere med tidtagere. Jeg ved ikke om jeg blev snydt for endnu en runde, men det er vand under broen. Mit resultat som nr. 23 af 101 er langt over hvad jeg forventede, og jeg fryder mig over at se de navne jeg har slået.
Jeg må konstatere, at jeg var heldig med at finde god luft. Jeg anerkender mine hjælperes indsats som helt afgørende. De ydre omstændigheder gjorde, at det blev en meget hård dag. Ekstrem varme. Dårlig placering af startlinie i forhold til vindretning.  Tåbelig placering af startlinie før 1. periode, der førte til katastrofal beslutning om at afbryde perioden og gøre den ugyldig. Alle de omstændigheder, som Ismet Yurtseven har beskrevet, og som ramte ham og Jens og mange andre hårdere end de ramte mig. 
Efter F1B dagen kom F1A dagen. Den vil Lars Buch sikkert fortælle om i Modelflyvenyt. Og så kom afslutningen med banket om lørdagen. En sørgelig affære i et alt for lille lokale, hvor der blev serveret dårlig mad, for det meste af tiden i mørke. Men præmieoverrækkelsen blev dog festlig nok, lyset var kommet tilbage og de glade og stolte vindere blev fejret, med god grund.
Min afsluttende bemærkning skal være, at Ungarn ikke slap godt fra sit VM-arrangement. Pladsen var ikke egnet til et VM og organisationen var ikke forberedt på at håndtere problemer som de opstod. Der vil utvivlsomt komme en del diskussion blandt fritflyvere i kølvandet på Ismet Yurtseven's alvorlige kritik. Ikke mindst fordi Ungarn også skal være vært for EM i 2018, på den samme plads og formodentlig med den samme organisation. Spørgsmålet, som jeg stiller mig selv, er om jeg er at finde på holdet, der skal af sted. Svaret er: Næppe.

 

De nye drone-regler er trådt i kraft
- har du registreret dig?

Som omtalt i Modelflyvenyt 4/2017 trådte de nye droneregler i kraft 1. juli.
Hvis du læste Lars Kildholts artikel - den der var pligtlæsning - så ved du, at disse regler også angår os, som flyver med fritflyvende modeller. For vore modeller er ifølge de nye regler droner. Dem under 250 gram, som ikke kan flyve over 50 km/t er mikrodroner, alle de andre er bare almindelige droner (skulle du have modeller, der vejer over 7 kg, gælder der andre regler, men det er næppe aktuelt for nogen danske fritflyvere).
Du kan læse dronereglerne på hjemmesiden www.droneregler.dk. Der er også en lille animation, man kan se på skærmen. Animationen fortæller de væsentligste regler i ganske kort form.
Der er en lang række krav om afstand til beboelse, veje, industriområder osv., som man bør sætte sig ind i. Om ikke for andet, så fordi der nu foreligger et regelsæt af hvilket det fremgår, at det f.eks. er ulovligt at lande i en villahave - med mindre man på forhånd har lavet en aftale med ejeren af villahaven.
Vi skal registreres som drone-ejere. Det sker digitalt - der er et link til registrering på www.droneregler.dk. Det koster 15 kroner, men så er det også gjort for tid og evighed. Man vil modtage et registreringsnummer, som skal påføres "dronen" - altså modellen. Og hvis den vejer over 250 gram eller kan flyve hurtigere end 50 km/t, så skal "dronen" også påføres ejerens navn og telefonnummer. Men dette gør de fleste af os alligevel, hvis modellen skulle blive væk ....

Før nogen begynder at råbe op om idiotiske regler, vil jeg bede om, at man tænker over følgende:
Rigtig mange virksomheder bruger allerede droner til forskellige formål - og endnu flere virksomheder arbejder på at komme til det. Tænk f.eks. på Amazon, der vil sende varer direkte til forbrugerne med droner. Tænk på PostNord, der næppe kan få økonomien til at hænge sammen uden at automatisere med bl.a. droner. Hvis bare en lille del af alle disse projekter realiseres, bliver luftrummet fyldt med alverdens droner. Og uden regler vil det ende i kaos.
Derfor skal vi nok hellere glæde os over, at vi har politikere og embedsmænd, der udøver rettidig omhu ved at regulere brugen af luftrummet, så vi forhåbentlig alle kan være der.

Per, registreret droneejer 

Næste Klubmøde i september
Selvom vi forhåbentlig har en masse flyvning at glæde os til i de kommende måneder, er det ved at være tid til at starte Klubmøderne igen. Hvem har lyst til at lægge hus til et møde i september. Vi har ofte holdt møderne tirsdag aften, så mulige datoer er 5., 12. eller 19. september med start ved 19-tiden. Et tema på Klubmødet kunne være "Skrøner fra sommerens konkurrencer", men andre emner kan også komme på tale.
Ring eller skriv, hvis du har lyst til at være vært!