• 29. september 2020

Indhold

Seneste nyhedsbrev

Fritflyvnings-nyhedsmail - 13. september 2020

Referat fra Danmarksmesterskaberne lørdag 12. september 2020

Vejrudsigten for weekenden, hvor vi skulle flyve Danmarksmesterskaber, var mildest talt ikke opløftende, da konkurrenceleder Leif Nielsen kunne byde velkommen til briefing lørdag formiddag kl. 10.00. De fremmødte var samlet under tag i Kongenshus Naturcenters udstillingsrum. Udenfor regnede det. Opildnet af en - tilsyneladende meget optimistisk - lokaludsigt besluttede Leif at lave en periode fra ca. 11 til 13, hvor vi skulle flyve to starter. Derefter ny vurdering af situationen.

Vi kørte til hedens nordvestlige hjørne, hvor startstedet blev lagt nogle hundrede meter inde. Regnen stilnede af, og vinden svingede mellem 3 og 5 meter i sekundet. Folk pakkede modeller ud, tog trimstarter, og snart tikkede konkurrencestarterne ind. Det var let at flyve - vinden var jævn, der var ikke turbulens af betydning, og man så en række nydelige termikflyvninger. Med 120 sek. max. i F1A var det let at maxe, og kun Lars Buch og Carl-Emil kunne ikke få modellerne til at blive hængende i to minutter - alle andre flyvninger var maxer. Det var også tilfældet i DMs anden klasse - F1S/E-36 - hvor der kun var to deltagere, Bjarne Jørgensen samt undertegnede. Ruben havde også medbragt sin F1S-model, men han valgte at koncentrere indsatsen i F1A. Bjarne og jeg var bange for, at vi ikke kunne se vore små modeller i 120 sekunder, så vi havde fået lov til at flyve med yderligere reduceret max på 90 sek. Det fortsatte vi med, da Leif kl. 13 annoncerede, at de tre sidste starter i F1A skulle flyves med 180 sek. max. De tre minutter viste sig at være en lidt større udfordring for de fleste - men ikke for Marius Nyhegn, der sammen med sin far, Jes, havde lagt en enkel taktik for sin DM-indsats: Vent på jorden, indtil luften føles god - når det sker, skal modellen op og af i en hurtig højstart. Det gav fem stensikre maxflyvninger, der viste sig at være tilstrækkeligt til at blive Danmarksmester i det stærke felt. De andre F1A-flyvere med maxer efter anden start måtte nemlig afgive sekunder i de tre sidste flyvninger. Værst gik det for de to "nybegyndere" Ruben Sonne og Rasmus Kempf. Begge har fornylig købt nogle halvgamle mekaniske buntere, som de har fået hjælp til at tæmme fra Leif og fra Ole Vestergaard. Set i det perspektiv var deres resultater ved DM faktisk imponerende - på trods af vind og regn lykkedes det dem begge at få samlet et pænt antal sekunder sammen. Deres kolleger fra Albertslund - Lars Buch og Carl-Emil Damsbo - var ikke tilfredse med indsatsen. Lars mente ligefrem, at hans resultat var den perfektionerede elendighed, og Carl-Emil havde det vist på nogenlunde samme måde. Når det går sådan, skal man huske, at det vigtigste ikke er at vinde, men at være med! Dette bon mot klamrede jeg mig også til, efter at min F1S-model i femte og sidste start DT'ede, da motoren havde kørt ca. 5 sekunder. Motoren kørte videre, men da haleplanet var klappet op, foregik flyvningen i ganske snævre loops, der burde have givet nogle bonussekunder for den kunstneriske udførelse. Da motoren stoppede efter ialt 10 sekunder, dalede modellen lige så stille ned på termikbremsen og ramte moder jord efter 31 sek. i luften. Det gav Bjarne mulighed for at sætte 40 sek. på timeren i sin sidste start, så han slap for at vade en kilometer ud igennem lyngen og det høje græs for at hente modellen. Men sådan er Bjarne ikke. Han satte 90 sekunder på og kastede modellen op til sit afsluttende max. Det var Bjarnes 70-års jubilæum som deltager i Danmarksmesterskaberne. Han deltog i sit første DM i 1950 og vandt samtidig den første af sine mange DM-titler. I F1A var kampen i toppen hård. Leif havde fire maxer før sidste start. Han havde - som Marius - tænkt sig at starte, når luften føltes god, og gå lige op og af i en flot bunt-start. Han kom imidlertid op i noget luft, der ikke føltes helt så godt, som han havde ventet, så han tøvede et kvart sekund for længe med at trække modellen op i hastighed. Da det kvarte sekund var gået og han trak til, blev højstarten skæv og modellen kom ikke så højt op, som han havde tænkt. Så Leif endte på fjerdepladsen. Da vi stod og småsnakkede efter konkurrencen var alle enige om, at dette DM var en rigtig god konkurrence. Konkurrenceleder Leif fik alting til at falde smukt på plads undervejs, så det blev et sportsligt meget tilfredsstillende stævne. Vejret var udfordrende, men selvom vinden tog til i løbet af eftermiddagen, var der ingen alvorlige havarier. Det var svært at flyve, men bestemt ikke umuligt.

Resultater F1A:

Marius Nyhegn 120-120-180-180-180 780 sek.

Peter Rasmussen 120-120-180-155-175 750 sek.

Steffen Jensen 120-120-153-180-150 723 sek.

Leif Nielsen 120-120-180-180-109 709 sek.

Jes Nyhegn 120-120-180-152-111 683 sek.

Karsten Kongstad 120-120-126-111-153 640 sek.

Ruben Sonne 120-120- 94-121- 69 514 sek.

Lars Buch Jensen 83-116- 98-151- 48 496 sek.

Carl-Emil Damsbo 95- 86-158- 96- 8 443 sek.

Rasmus Kempf 120-120- 52-125- 0 417 sek.

Resultater F1S:

Bjarne Jørgensen 90- 90- 90- 90- 90 450 sek.

Per Grunnet 90- 90- 90- 90- 31 391 sek.

 

Aktiviteter for Fritflyvning Danmark

12-13/9 Fritflyvnings-DM på Kongenshus Hede

6-14/2-2021 Californiske World Cups, USA

13/3-2021 Danish Cup, dansk World Cup-konkurrence på Mjøsa, Norge

1/9-2021 Uofficielt Nordisk Mesterskab klasse F1S/E-36, Bollerup, Sverige