• 30. september 2020

Indhold

Nyhedsbrev 2 - aug 2020

Fritflyvnings-nyhedsmail - 20. august 2020

 

Uofficielt nordisk mesterskab i klasse F1S/E-36 

søndag 30. august 2020 i Bollerup, Sverige 

Konkurrenceleder Bo-Eskil Nilsson har sendt følgende indbydelse:

Vi mødes til briefing kl. 9.00 søndag 30. august ved Bollerup Landbrugsskole. Hvis vejret tillader det, begynder konkurrencen kl. 10.00.

Du kan finde landbrugsskolen og oplysninger om den på hjemmesiden www.bollerup.se.

Kørselsanvisning: Kør fra Malmø ad E65 mod Ystad. Drej ind på vej nr. 9 mod Simrishamn, passer Glemmingebro og kør mod Bollerup. Når du kommer til Bollerup, så hold til højre i krydset og kør ind ad første indkørsel ca. 200 meter efter krydset. Der er ca. 25 km at køre fra Ystad.

Trimmedage: Du kan ankomme allerede fra torsdag eftermiddag 27. august og trimme inden konkurrencen.

Overnatning: Kontakt mig hvis du vil overnatte på Bollerup Landbrugsskole. Du kan købe aftensmad på Bollerup Landbrugsskole lørdag aften for 220 svenske kroner eller 22 Euro.

Startgebyr: 200 svenske kroner eller 20 Euro.

Vi håber at se mange danske deltagere!

Bo-Eskil Nilsson

Hvis du mangler kørelejlighed, så kontakt venligst mig - Per

 

 

Invitation:

Danmarksmesterskaber for fritflyvningsmodeller 12.-13. september 2020

Det er en stor glæde og fornøjelse igen at kunne invitere til Danmarksmesterskaberne i fritflyvning 2020 efter aflysningen i juni måned.

Årets Danmarksmesterskaber afholdes på Kongenshus Hede nær Viborg.

Der afholdes briefing lørdag 12. september kl. 10.00  ved Kongenshus Naturcenter, Vestre Skivevej 142, Daugbjerg, Viborg.

Ved briefingen forelægger konkurrencelederen en plan for, hvornår der skal flyves.

Forventet  starttidspunkt er kl. 10.30. Hvis vejret tillader det, flyves 5 runder á 75 minutters varighed. Første og sidste runde med "forlænget spilletid" - og forventeligt flyoff ca. kl. 18.00.  Vejret kan dog komme på tværs - så det kan blive nødvendigt at inddrage søndag 13. september til større eller mindre dele af konkurrencen.

Der er Danmarksmesterskaber i klasserne F1A, F1B, F1Q, F1H, P-30, chuckglider, F1S/E-36.

Konkurrencen afholdes i.h.t. officielle regler. Deltagerne skal tage tid på hverandre, være medlem af Modelflyvning Danmark og have det lovpligtige dronetegn.

Tilmeld dig venligst inden 8. september  på e-mail

  Corona-epidemien  kan muligvis betyde, at der skal tages særlige forholdsregler i forbindelse med mesterskaberne. I skrivende stund er der ikke andre krav end de kendte forholdsregler: Afstand, håndsprit og sund fornuft. Skulle der komme yderligere forholdsregler, vil deltagerne få besked.

Vel mødt,  Leif

 

 

Konkurrencer i Californien i efteråret 2020 

Walt Ghio har sendt følgende besked:

At long last they have the contest notice on the Lost Hills web site for October.  As our team finals are on hold till next year it will be the two contest on the one long weekend.

http://www.lhffmaa.com/events 2020/october.htm 

Følger man ovenstående link, vil man finde datoer for Sierra Cup og Kotuku Cup 2020.

 

 

Aktiviteter for Fritflyvning Danmark

30/8          Nordisk mesterskab i klasse F1S/E36, Bollerup, Sverige

12-13/9    Fritflyvnings-DM på Kongenshus Hede