• 28. april 2017

Indhold

Nyhedsbrev 2 - 2016

Nyhedsmail nr 2 - 2016

 

Indhold:

·       Tak for nyhedsmailen

·       Klubmøde i Ringsted 6/10

·       Forslag til regelændringer

·       Svensk konkurrence i Gendalen 15/10

·       Abonnement på SEN

·       Vedhæftede filer

·       Kalender

 

Tak for modtagelsen af nyhedsmailen

Tak for de positive reaktioner på den første nyhedsmail.

Tak også for enkelte korrektioner, som bliver indarbejdet i det oplæg til Landsmødet, der drejer sig om forslag til regelændringer.

Og tak til Henning Nyhegn for en væsentlig korrektion. Skulle nogen være gået forkert, er de sandsynligvis nu medlemmer af motorcykelklubben Banditos og indehavere af Harley-Davidsons-motorcykler, som gør al snak om præstationsbegrænsninger i F1A-B-C-Q ligegyldig.

 

Invitation til Klubmøde i Ringsted den 6/10 kl. 19.00

Torsdag den  6. oktober afholder vi Klubmøde hos Peter B.

Giv venligst Peter besked om, hvorvidt du kommer.

Der er endnu ikke kommet forslag til emner for mødet. Har du noget, du vil have til debat, så send venligst et par linier om det til fritflyvning(a)outlook.dk.

 

Forslag om regelændringer

Der er kommet to mails med forslag til regelændringer som supplement til listen i nyhedsmail nr. 1.

Tom foreslår:

"At ethvert nyt forslag til ændring af modellernes specifikationer først kan vedtages efter at modeller der har de foreslåede ændringer, er grundigt afprøvede efter nærmere fastsatte regler"

 

Leif har samlet sine forslag til:
Samlet set tror jeg at bortfald af 20 sek. reglen, 40 m højstartsline og 7 starter, vil reducere antallet af flyoff-deltagere i F1A. Det er justeringer som ikke kræver ændrede modeller, nye elektroniske dimser, eller rabiate ændringer i fritflyvningens DNA.

 

Svensk konkurrence i Gendalen den 15/10

Årets sidste svenske fritflyvningskonkurrence bliver afholdt i Gendalen, ca. tre timers kørsel fra Hälsingborg. Den hedder Höstmaxen og arrangeres af Lars og Martin Larsson.

Der kommer en del af de svenske E36/F1S-flyvere, så alene af den grund kunne nogle fra Danmark været interesseret i at deltage.

Hør evt. mere om konkurrence på Klubmødet 6/10 eller fra Per.

 

Abonner på det amerikanske SEN

De fleste kender nok den amerikanske nyhedsmail SEN, der skrives og udsendes af Roger Morell til alle interesserede. Den er - som Fritflyvnings-nyhedsmailen - gratis.

Send en mail til sen(a)faifreeflight.org - og du bed om at få nyhedsmailen tilsendt.

SEN lægger bl.a. plads til omfattende diskussioner om regelændringer, om fritflyvningens fremtid, om diverse konkurrencer og meget mere.

 

Forslag om højdemåler-tidtagning og om en anderledes konkurrenceform

Som lovet medsendes dels Allards forslag om alternativ tidtagning og dels Peter Bs forslag om at lade modellens flyvehøjde indgå i konkurrenceresultatet.

De to oplæg er så lange, at de bliver sendt som vedhæftede filer til denne nyhedsmail.

 

Kalender

Torsdag 6/10 Klubmøde hos Peter B

Søndag 6/11 Landsmøde i Ringsted

Søndag 4/12 Julemøde kl. 11.00 på Kræmmermarken uden for Hillerød. Efter flyvning er der gløgg og æbleskiver og inspirerende modelflyvesnak hos Henning

Tirsdag 10/1 2017   Klubmøde kl. 19.00

 

 

Kontakt

Send dine indlæg til nyhedsmailen til fritflyvning(a)outlook.dk

Kontakt Per