• 27. april 2017

Indhold

Nyhedsbrev 11 - 2017

Fritflyvnings-nyhedsmail nr. 11 - 13. marts 2017

 

Indhold:

Klubmøde tirsdag den 21. marts kl. 19.00

Link til film fra VM i 1977

Regelforslag til CIAM-mødet i april måned

Flotte danske resultater siden sidst

 

Klubmøde tirsdag den 21. marts kl. 19.00 i Albertslund

Alle fritflyvere er velkomne til Klubmøde. Mødet bliver afholdt hos Lars, Albertslund. Husk at tilmelde dig.

På mødet vil alle relevante forslag til CIAM-mødet i april måned blive gennemgået og vurderet af de fremmødte. Vores formand vil notere, hvordan forsamlingen stiller sig til de enkelte forslag, hvorefter han - eller en anden - vil udarbejde forslag til, hvordan Modelflyvning Danmarks repræsentant(er) skal stemme på CIAM-mødet. Dette forslag vil blive udsendt til alle medlemmer, så synspunkter fra dem, som ikke deltager i klubmødet, også kan indgå. På baggrund af alle tilkendegivelser vil den endelige stemmeafgivning blive udarbejdet.

Forslagene til CIAM-mødet er oplistet længere nede i denne nyhedsmail.

Et sandsynligvis lige så underholdende dagsordenspunkt vil være dugfriske rapporter fra de seneste World Cup-konkurrencer med dansk deltagelse (forudsat naturligvis at der til mødet kommer nogle af de medlemmer, som har deltaget i februars californiske konkurrencer og de svensk-finske konkurrencer i starten af marts.

 

Pierre Chaussebourgs film fra VM 1975 i Bulgarien

For mere end 40 år siden blev der holdt fritflyvnings-VM i Plovdiv, Bulgarien. Franske Pierre Chaussebourg var der med sit videokamera, og han har nu lagt optagelserne på YouTube på denne adresse:

https://www.youtube.com/watch?v=pC4llxKFtKI

Filmen varer omkring 22 minutter.

 

Fritflyvningsforslag til CIAM-mødet

De præcise forslag til CIAM-mødet er nu kommet. De er imidlertid for omfattende at udsende i denne mail, så her er en oversigt over de fritflyvnings-forslag, som er på agendaen til mødet:

1.        Der er forslag om at vende tilbage til 7 ordinære starter ved konkurrencer i stedet for de nuværende 5.

2.        20-sekunders reglen. Der er forslag om at afskaffe reglen om, at en start på 20 sekunder eller mindre i alle klasser giver ret til en omstart.

3.        Der er forslag om at forhøje max-tiden i flere termiksvage perioder.

4.        Det foreslås at ændre fly-off perioderne fra 10 til 7 minutter - og samtidig give lov til optræk af F1B-modeller inden flyoff-perioden starter.

5.        Det er foreslået at droppe eller modificere reglerne for gruppe-flyoff.

6.        I F1C er der foreslået forskellig motortid afhængig af, om modellen har variabel eller fast geometri.

7.        Reglen om at modeller må have RDT-system til at stoppe motoren skal erstattes med en regel om, at modellerne skal have RDT til at stoppe motoren.

8.        En række F1Q-forslag stillet af Danmark og Tyskland.

9.        Forslag om lodtrækning om tidtagere i flyoffs, så det bliver tilfældigt, hvilke tidtagere de forskellige deltagere får.

10.    Forslag om brug af altimeter-data til bestemmelse af flyvetiden, hvis der opstår tvivl.

11.    Forslag om, at et land højst må give plads til én konkurrence i hver klasse på vegne af et andet land.

 

Flotte danske resultater udenlands

Ikke mindst de danske F1A-flyvere har lagt hårdt ud i årets første World Cup-konkurrencer.

Ved de amerikanske konkurrencer i Californien i februar lykkedes det såvel Steffen som Jes at komme i flyoff med godt resultat. Det samme skete for Christian, der fløj to konkurrencer med flyvetider over 3 min. i alle starter. Desværre var maxet forhøjet i Christians første start i Kiwi Cup, hvor han kun fik 220 sek. og dermed var uden chance for at komme i flyoff. Det lykkedes til gengæld i næste konkurrence, hvor det var fly-off-starten, som lige præcis ikke nåede op på max-tiden.

I starten af marts var Steffen og Jes igen i aktion, denne gang i Finland, hvor Jes vandt Moose Cup, mens Steffen blev nummer seks. I den efterfølgende Bear Cup droppede begge to trin ned ad listen, så Jes blev nr. 3, mens Steffen blev nr. 8. Esben Jensen klarede sig fint i Bear Cup, hvor han endte på en  flot 12. plads

 

Kalender

21/3 kl. 19.00: Klubmøde hos Lars, Albertslund