• 30. april 2017

Indhold

Regelændringer World Cup 2012

Gennemgang af regelændringerne vedr. FAI World Cup'en

Antal stævner pr. land:

Det er fortsat således, at alle Europæiske lande kan arrangere maksimalt to World Cup stævner pr. år. Ikke-Europæiske lande må fremover arrangere op til tre World Cup stævner pr. år.

Det er fortsat muligt for et arrangørland at afholde sine World Cup stævner udenfor egne grænser, såfremt arrangørlandets navn indgår i betegnelsen for stævnet og den kontaktadresse (postadresse, telefon, fax, etc.) der benyttes til stævnet er i arrangørlandet. (her har FAI behændigt overset/set bort fra at mailadresser i deres natur ofte er frigjort for den fysiske geografi!)

Optælling af points

Der er to nye regler i forbindelse med optællingen af den enkelte deltagers points:

a)      Der kan kun medtælles et resultat pr. Europæisk arrangørland

b)      Der kan maksimalt medtages points fra to stævner afholdt i samme land uanset arrangørland

Her kommer et par eksempler på konsekvensen af ovenstående.

Hvis en deltager scorer points til såvel Holiday on Ice som arrangeres af Norge og afholdes i Norge, som til Norwegian Cup som arrangeres af Norge men afholdes i Sverige, så kan kun ét af resultaterne medtages i World Cup regnskabet. (selvsagt er vælges det bedste resultat)

Hvis en deltager klarer sig så godt at vedkommende scorer World Cup points i alle de tre stævner som afholdes i juli på pladsen i Rinkaby, så kan kun de to bedste resultater medregnes.

Hvad så i denne tænkte situation: en deltager deltager i en masse stævner, og klarer sig således:

Første plads til Norwegian Cup

Ottende plads til Danish Cup

Fjerde plads til Swedish Cup

Første plads til Holiday on Ice

Tredje plads til Matfors Cup - eller hvad den nu hedder

Her skal der simpelthen tælles konkrete points for placeringerne incl. bonuspoints, og så kan det afgøres hvilke stævner det skal "bortfalde". Hvis der nu var lige mange deltagere i de alle stævner, så ville det i eksemplet være førstepladsen i Holiday on Ice, tredje pladsen til Matfors samt ottende pladsen til Danish Cup, der ville være de tre tællende stævner i den samlede World Cup opgørelse. (ovennævnte flotte  resultater antyder meget håndfast, at der ikke er tale om en dansk deltager J)

Bortset fra disse justeringer, så gælder alle andre regler fortsat, dvs slutstillingen udgøres af den enkelte deltagers tre bedste resultater under hensyntagen til ovenstående.