• 26. juli 2017

Hotliner Intro - Ny klasse for Hotliner begyndere

22. marts 2010 af Administrator (biogis)

Hotliner konkurrencerne har nu fået en ægte begynderklasse som har fået navnet "Hotliner Intro".

De væsentligste kriterier for definitionen af "Hotliner Intro" er:

  • Effekten skal begrænset så det stadig er en hotliner, dvs. den skal kunne stige lodret, men i et mere behersket tempo, så en begynder kan nå at følge med.
  • Må ikke koste en formue
  • Skal kunne flyves med et almindeligt 4-kanals anlæg
  • Samme flyve opgave som FAI klasserne så det stadig er en "rigtig" hotliner konkurrence
  • Skal være berettiget til et danmarksmesterskab

For at gøre det så simplet som muligt at gå til, er den eneste begrænsning en maksimal effekt på 600W målt statisk. Og der er ikke behov for kompliceret programmering så et almidneligt 4-kanalsanlæg er fuldt tilstrækkeligt.

På modelsiden kan man benyte næsten en hvilken som helst god el-svæver med et maks. 600W setup. De fleste undersøgelser tyder på, at man kan være med for ca. 2.000 kr. og opefter. På nogen modeller skal man eventuelt påregne at forstæke med lidt kl hist og her. Man er velkomne til at få gode råd og vejledning desangående på MDK's forum i "Hotliner" tråden.

Hotliner piloterne har også en mailingliste hvor man kan sende meddelelser til alle de andre. For at komme med på den, sendes et e-mail til peter.w.bech(snabel-a)informi.com.

I Danmark afholder vi 4 hotliner konkurrencer i 2010 hvor der også flyves "Hotliner Intro", se kalenderen.

i hver konkurrence, får de 3 første en medalje. Desuden tæller konkurrencerne med i kampen om danmarksmestersakbet hvor de 3 bedste resultater tæller med. Stillingen i kampen om danmarksmesterskabet kan følges her.

På det årlige pilotmøde uddeles DM pokalerne ved samme sejrsceremoni som for FAI klasserne.

Mere detaljerede regler for hotliner konkurrencer finder du her.

Til konkurrencerne står alle vores hotliner toppiloter parate til at hjælpe jer, når i flyver!