• 21. januar 2017

Stærkt F5B landshold i 2016

24. februar 2016 af Jeppe Alkærsig

Landsholdet er nu fastlagt

Efter sidste års udtagelseskonkurrencer har vi nu et fuldt landshold på plads.
I år skal vi til Italien, nærmere bestemt byen Lugo.
Landsholdet ser således ud.

Team Manager Joachim Bo Jensen
Joachim har deltaget som pilot de sidste 3 VM, og har fået meget erfaring gennem dette.
Han vil sørge for at der er styr på alt det administrative, samt hjælpe piloterne med at være klar til tiden.
Joachim vil også hjælpe med at vælge den rette strategi igennem hele VM.

Pilot Jeppe Alkærsig
Jeppe har deltaget som pilot de sidste 3 VM og 1 EM, og var også Team Manager til det ene VM.
Han har ved alle disse endt som bedst placerede dansker.

Pilot Tommy Persson
Tommy har deltaget som pilot de sidste 4 VM og 1 EM, og er dermed holdets mest erfarne deltager.
Han har altid leveret stabile resultater der har sikret en flot holdscore hver eneste gang.

Pilot Jørgen Bentsen
Jørgen skal med som deltager i VM for første gang, men har allerede ved konkurrencerne i 2015 vist stort potentiale.
Vi er overbeviste om at Jørgen kan levere stabile og gode flyvninger der kan sikre os en super holdscore denne gang.