• 30. april 2017

Årsberetning 2009

Sidst opdateret: 8. marts 2010 (kontaktperson: Peter Bech)

Hotliner Styringsgruppen - Formandens beretning for 2009  fremlagt på pilotmødet hos Niels Erk Pedersen d. 24. oktober 2009

Det blev et spændende år med 3 velarrangerede danske stævner, med en hård kamp om placeringerne, både i danmarksmesterserien og i landsholdsudtagelsen - og også et år med en del dramatik, og, desværre, utilfredshed, kiv og strid.

Den gode nyhed er, at vi nu er 7 piloter i F5B.

De dårlige nyheder er, at F5F er faldet til 1 aktiv pilot, HotlinerOpen er en fiasko og der gik bøvl i stævnekalenderen.

F5F piloterne, ud over en enkelt, vil stadig ikke acceptere energibegrænser reglen og bortfaldet af 2P reglen. De vil heller ikke flyve HotlinerOpen på grund af, populært sagt, " det bliver for ulige". En klasse uden energibegrænser og med andre batteriregler ville blive unik for Danmark og ikke have nogen fremtid i international sammenhæng.

Det ville være rart, hvis vi kunne genskabe en begynderklasse, men skal den have FAI betegnelsen "F5F" så skal den være baseret på den tekniske ligestilling, som FAI reglerne er funderet på.

Men hvis interessen for at flyve F5F efter gældende regler ikke længere er til stede, så mangler vi en begynderklasse. Og hvis F5F skal være en rigtig begynderklasse, så skal energibegrænseren skrues ned til begynderniveau, dvs.7-800 watttminutter ligseom dengang vi kun fløj 20-24 b en. Og det gik stærkt nok, skulle jeg hilse og sige!

Eller også skal man tænke på modelpengene og sige "samme model i B og F" men droslet ned i F.

Et forsøg kunne være at dele F5B i 2 klasser: A og B klasse med eneste forskel på limiter max og f.eks. være ligeglade med "P"'ene?

Men hvis der kommer en udvikling, hvor F5B modellerne vender tilbage til tidligere tiders "kritiske, guidede misiler" tilstand, vil F5F genopstå af samme grund som den blev født. Det er dilemmaet.

Så skal vi nedlægge HotlinerOpen. eller skal vi forsøge os med noget helt andet?

Vi fik så også et år, hvor der desværre gik bøvl i stævnekalenderen og det affødte stor utilfredshed og indirekte en voldsom debat om ændringer af udtagelsesregler.

Jeg er nødt til at påpege, at styringsgruppen, selvom det ikke er vores ansvar, selvfølgelig har gjort hvad den kunne for at få finde de 4 danske stævneværter og få datoerne indpasset i kalenderen, så alle kan være med.

Men ingen kan garantere, vi finder værter nok, ingen kan garantere at alle kan være med og ingen kan garantere, at stævner ikke bliver aflyst. Det er helt overordnet den arrangerende klub, som suverænt bestemmer, hvornår den har muligheden.

I flyvesæsonen klumper stævnerne sig sammen i maj- juni og august-september. Dvs. der er ialt mellem 16 og 20 weekender til rådighed til de 4 Hotliner stævner, de udenlandske stævner, internationale mesterskaber for landsholdet, andre stævner piloterne også ønsker at deltage i og til personlige forpligtelser som fødselsdage, brylupper, konfirmationer, bryllupsdage, ferier osv.

Derfor, skal man som pilot have stævner nok at vælge i mellem, så man har alle muligheder for at vise sin sportslige værdi. Og det er netop een af grundende til, vi har de regler vi har idag efter snart 10 års erfaringer og udvikling.

Så vores største sportslige udordring er, i al sin enkelhed, at finde de 4 danske værter, hvert år.

Sportsligt gør det mest ondt på danmarksmesterskabet, hvis der er for få danske stævner og der er piloter, som er forhindrede.

Men landsholdsudtagelsen har heldigvis defineret stævner nok til, at den sportslige værdi af udtagelseskampen er troværdig.

Men vi bliver vi nødt til at fastholde, at det skal være de nærmeste udenlandske, som det blev besluttet i 2007. Så hvis Dirk og Co. laver et i Bremen, så er det det. Det var jo et væsentligt argument i sind tid, da man nedtonede vægten af de udenlandske stævner ved at nedsætte dem fra "frit valg" til "de 3 nærmeste" og at de ikke talte med i kontinuitetspointene.

Overordnet set, har jeg svært ved at se, at DM blev vundet af de forkerte eller at landsholdet ikke er det bedst egnede at sende afsted til VM i USA næste år. Men det vil der skkert være mange meninger og diskussioner om i al fremtid.

Udtagelsesprocessen skal være sportsligt funderet i de krav til indsats og resultater som skal sikre, at det er de best egnede vi sender, dvs. dem der har største potentiale for at levere en sportslig success til MDK til gengæld for den økonomiske støtte de modtager. Der er en klarere definition på MDK's mindstekrav på vej, så alle styringsgrupper har baseret deres individuelle udtagelsesprocesser på et fælles sportsligt fundament.

Det er styringsgruppens målsætning at få flest mulige piloter til at flyve vores FAI konkurrencer. Så set med MDK's øjne, er udviklingen meget positiv.

Men når der er 7 piloter, som konkurrerer om 3 landsholdspladser, vil der være 3 vindere og 4 tabere. Sådan er det, der er ingen smutveje. Det er bagsiden af medaljen.

Så bliver konkurrencen om pladserne hårdere, og så vokser kravene til den enkeltes indsats og resultater. Og er man bagud, kan man komme i den situation, at skulle vælge et stævne til og vælge f.eks en fødselsag fra for at tilfredsstille sine egne ambitioner. Det er jo i al sin enkelthed de hårde kendsgerninger indenfor konkurrencesport.

Men man kan også gøre enormt meget for at blive bedre. Både mht flyvning men også på teknik siden.

For flyvningen gælder, at skal have egne fejl og mangler analyseret og derefter fokusere sin træning på at rette dem.

Jeg vil nødigt gentage mig selv, men bliver nødt til at understrege at når andre kan flyve 45-46 ben hjem og lande i centrum hver gang med det samme udstyr som jeg bruger, så er det ikke fordi jeg har dårligere udstyr, så er det fordi han er en bedre pilot.

På udstyrssiden har vi nu erfaret, at det vi lærte om LiPo eet år før alle andre, ikke gjorde nogen gavn. Limiteren viste sig at ændre modus-operandi radikalt, så vi nu skal have voldsommere kraftudlandinger i kortere tid for at være med i toppen.

Vi er flere, som er blevet ramt af dette og har presset vores "LiPo setup" for hårdt og har indkasseret mange smæk i den forbindelse. Vi skal have fundet motoren og propel udvalget for at komme tilbage på ranglisten. Resten, modeller og akkuer, behøver vi ikke gøre noget ved. Der er vi allerede i top.

Vi skal have flere ananlyser, så jeg har lavet et progam til anaylsering af kontorlbox data så vi kan få vigtige fejl og mangler på skrift. F.eks. spildtid! Alene i mit tilfælde, udgør spildtiden under EM mindst 3 ben i snit.

Vi har indkøbt et Wäckerlin stativ til rejseholdet, så vi kan øve os i at skære A, hver gang. Nu ved vi objektivt, hvorfor det hjælper til at skaffe de sidste ben. Det kan godt være vi har vidst det hele tiden, men vi har ikke været klar til at tage skridtet. Det skal jo også trænes for at virke, hver gang.

Og landingerne SKAL bare ligge der hver gang. Vi har fundet ud af, at vores Avionik krog ikke duer. Den skal laves om, så vi kkke planer men bremser!

Ranglistealgoritmen bliver opdateret så den også har varigheden med. De point, mange sætter over styr i varighed, er jo aldeles væsentligt for vurderingen af piloternes styrke i forhold til hinanden

Vi bliver allesammen dygtigere og dygtiger, det fremgår tydeligt af scoringsstagtistikkerne, men vi kan blive meget bedre.

Tak for en begivenhedsrig sæson og håbet om alt vel i den nye sæson.

Peter Bech

24./10-2009