• 26. april 2017

Indhold

F3A-Sport

F3A-Sport er begynderklassen inden for kunstflyvning. Her findes det letteste flyveprogram, der ligger meget tæt op af flyvemanøvrerne i A-certifikatet. Det nuværende Sport program har været fløjet siden 2010.

Som noget nyt til 2014 har styringsgruppen indført et tiltag for at lokke lidt flere til at flyve Sport, idet man har valgt at give en point-bonus til piloter der deltager med kunstflyvnings "begyndermodeller". Det skal forstås på den måde, at flyvningen bedømmes normalt af dommerne, men at der så tillægges 10% til deres bedømmelse ved pointudregningen.

Ved begyndermodeller forstås kunstflyvningsmodeller der har op til 160 cm i spændvidde og drives af forbrændingsmotorer på maksimalt 15 cm3, eller elmotorer med op til 6S LiPo batterier. Som eksempler på modeller der lever op til disse krav kan nævnes SebArt Angel S EVO 50E, SebArt Miss Wind S 50E, SebArt Wind S 50E og BJ Craft Monolog 70.


Højreklik her og vælg "Gem destination som..." for at downloade Ribbon tegningen af det nye Sport program.

Højreklik her vælg "Gem destination som..." for at downloade manøvrebeskrivelsen for det nye Sport program.

Højreklik her vælg "Gem destination som..." for at downloade oplæsningskortet for det nye Sport program.