• 27. juli 2017

Info

Kunstflyvningsdommerseminar hvor også kunstflyvningspiloter kan få en masse tips om programmerne der skal flyves i år.

F3A - Dommerkursus/introstævne 2013

Dato: Lørdag d. 13. april - Søndag d. 14. april 2013
Sted: Modelflyveklubben Falcon RC ved Veerst
Mødetype: Andet møde

Dommerkursus/introstævne for F3A i Falcon den 13. og 14. april

Så er det tid for at mødes til årets dommerkursus, hvor vi i år har valgt at kombinere dette med introkursus for nye kunstflyvningspiloter. Vi holder dommerkursus om lørdagen til sidst på dagen hvor vi så vil gå over til at introducere nye kunstflyvningspiloter om denne herlige sportsgren. Så er du en af vore nye kunstflyvningspiloter så mød op til denne weekend og få del i de gode erfaringer andre piloter har gjort gennem tiden. Du vil ligeledes kunne få gode tips om indflyvning og trimning af dine modeller m.v.

Der er mulighed for at campere på pladsen i Veerst, med ankomst fredag eftermiddag. Der er strøm og toilet på pladsen. Lørdag aften laver vi fællesspisning. Pris for campering på pladsen plejer at være rimelig, og prisen for fællesspisningen lørdag aften er normalt også til at komme over.

Da der ikke er nye programmer i år, vil vi prøve at bedømme i alle klasser: FAI, Nordic, Sport og X.

Tilmelding kan ske på denne tråd på forum, eller til mail: hans.j@kristensen.mail.dk

Mød talrigt frem, så vi kan gå en god sæson i møde.

Med venlig hilsen
Styregruppen for F3A
Hans Jørgen Kristensen

Arrangør/ansvarlig: Kunstflyvningsstyringsgruppen