• 18. oktober 2017

Detaljer

Stævnetype: Kunstflyvning (F3A-FAI,F3A-Nordic,F3A-Sport,F3A-X)

Tæller til: Danmarksmesterskabet, NM/VM 2017

Tilmeldingsfrist: 12. august 2016

Deltagergebyr: Startgebyr 150,00 kr. for FAI og Nordic. Startgebyr 125,00 kr. for Sport og X.

Publikumsentré: Nej

Sikkerhedsansvarlig: NFK

Link til mere info

F3A - NFK Cup 2016

Dato: Lørdag d. 20. august - Søndag d. 21. august 2016
Sted: Nordsjællands Fjernstyrings Klub - Langstrup Mose
Arrangør: NFK og Kunstflyvnings styringsgruppen.

20. - 21. august 2016

Nordsjællands Fjernstyrings Klub indbyder hermed til den 25. NFK-CUP i kunstflyvning - i klasserne FAI, Nordic, Sport og X.

Stævnet afholdes på vores flyveplads kaldet "Langstrup Mose" - beliggende 2 km syd for Langstrup, vest for Nivå. Kortskitse tilsendes, hvis det ønskes. Kort og kørevejledning kan også ses på klubbens hjemmeside. www.rc-nfk.dk.

For FAI-klassen, er stævnet udtagelse til NM og VM 2017.

Vi starter med briefing lørdag kl. 10.00. Søndag er der briefing kl. 09.30. Der vil være mulighed for trimflyvning fra kl. 08.30 begge dage. Minimum deltagerantal: 3 i FAI, Nordic og Sport, 2 i X-klassen. Der flyves 3 runder Sport om lørdagen, samt 1 runde X. Øvrige klasser 2 runder hver dag. X ligeledes 2 runder søndag.

Der kan købes øl, vand og pølser m.v. på pladsen, hvor der også kan camperes. Der kan camperes fra fredag aften, mod et mindre gebyr for strøm. Der er rimelige toiletforhold og 230 V.

Lørdag aften vil der blive arrangeret fællesspisning.

Tilmelding skal ske direkte til Eggert Neistrup eller på forum. Tilmelding senest fredag d. 12. august, med oplysning om RC-nummer, klasse, kanal/frekvens, og hvor mange der deltager i fællesspisningen lørdag.

Startgebyr kr. 150,- for FAI og Nordic.
Startgebyr kr. 125,- for Sport og X.
Camping/Strøm kr. 50 for weekenden.


Vel mødt

NFK

Camping/Strøm kr. 30 for weekenden