• 30. april 2017

Grenå Open 2014

Grenå Open 2014 blev afholdt i weekenden den 24. og 25. maj 2014 i Grenaa Modelflyveklub. Der var tilmeldt 10 piloter fordelt på to klasser. Stævnet var en erstatning for Sjællands Mesterskaberne, idet det desværre ikke havde været muligt, at finde en klub på Sjælland til at afholde stævnet.

Der har i snart mange år været arrangeret Grenaa Cup i Grenaa Modelflyveklub, så vi kender jo pladsen samt de fine faciliteter, så da Frode Jensen tilbød os at låne pladsen som erstatningen fra SM, takkede vi ja med det samme.

Idet styringsgruppen stod for stævnet måtte deltagerne hjælpe til med alt det praktiske, og det gik over al forventning uden problemer.  Pladsens fine faciliteter gør den meget velegnet til at afholde denne type stævner.

Der blev afholdt briefing lørdag morgen kl. 10 i let overskyet vejr med en let vind fra en vestlig retning, i løbet af formiddagen klarede det yderligere op, så vi fik rigtigt flot og lunt vejr. Idet der desværre ikke var så mange deltagere denne gang, var planen, at flyve 3 runder i både Nordic og FAI klassen om lørdagen, og på grund af det fine vejr lykkedes det uden problemer. Ved 17 tiden var den sidste konkurrenceflyvning færdig, og der var derefter fri træning indtil grillen var oppe i driftstemperatur.

Ved 19 tiden var grillen klar, og folk gik i gang at grille deres medbragte mad. Det blev en rigtig hyggelig aften hvor der blev snakket modelflyvning, og alt muligt andet, ud på de små timer.

Søndag morgen var der briefing kl. 10 i endnu bedre vejr end om lørdagen, og derfor lykkedes det os uden problemer at få fløjet de to sidste runder, så vi var færdig med flyvningerne omkring kl. 12.

Efter fællesfotografering blev der afholdt præmieoverrækkelse, og herefter begyndte folk så småt at vende næsen hjemad.

Der skal lyde en stor tak til Grenaa Modelflyveklub for lån af pladsen, samt alle deltagerne, der hjalp med til at få stævnet gennemført i en god stemning.

 

På vegne af styringsgruppen,
Morten Laugesen

 

Resultater:

FAI_GrenaaOpen_WinRes.pdf

Nordic_GrenaaOpen_WinRes.pdf