• 26. maj 2017

Indhold

Begyndermodeller til linestyring

Mange linestyrings folk har lært af flyve med den klassiske begyndermodel HR46

hr46-sh

En god træner/begyndermodel er HR152

hr-152-cad

Byggevejledningen er nu interaktiv og i 3D

Se mere her: HR152

 

 

De første modeller skal være forholdsvis simple, men samtidig flyve godt.
Det bør også være et byggesæt til at begynde med, men derefter er det billigst at købe færdige tegninger fra et af de mange forlag.
Styretøjet er en uhyre vigtig faktor i din model; det skal udføres omhyggeligt og arbejde nemt.
Trekanten bør aldrig laves af ren aluminium, men af messing, stålplade el. lign., da der ellers meget hurtigt kommer slub. Stødstangen bør ikke være tyndere end 2 mm tråd, da den ellers vil fjedre og vibrere.
Som liner er der kun en ting, der dur: snoede, fortinnede stålliner. Da de ikke strækker sig, giver de en fuldstændig direkte føling med modellen.
Den praktiske flyvning vil vi ikke skrive om her, det lærer vi dig på banen, nemt og smertefrit, ved dobbeltstyring og rigtig kyndig vejledning.
Vi vil tilråde enhver begynder at starte med en motor med en slagvolumen på mindst 2,5 cm3 og heller ikke meget større.
Når vi anbefaler denne størrelse, hænger det sammen med, at der findes en masse gode motorer, byggesæt, tegninger, samt at det øko­nomisk ligger på et rimeligt grundlag.
Af en god begyndermotor kan du forlange fem ting:

  1. at den er robust
  2. nem at behandle
  3. af god kvalitet
  4. har en god ydelse
  5. en rimelig pris.
  • En begyndermotor får uvægerligt nogle skrub, derfor kræves en tyk krumtapaksel (kuglelejer unødvendige), kraftig plejlstang og et par stærke påspændingsflanger.
  • Den skal selvfølgelig være letstartelig, så tiden på flyvepladsen ikke bruges til startforsøg.
  • Kvaliteten skal være i orden, ellers taber motoren komplet ydelsen, og bliver meget uøkonomisk.
  • En ydelse på 0,25-0,35 HK er passende for en 2,5 cm3 motor.

Lær at flyve linestyring:

Her prøver Keld for første gang en linestyret model