• 22. november 2017

Indhold

Speed - Hastighedsflyvning

 

Hastighedsflyvning - eller Speed - går kort og godt ud på at gennemflyve en distance på 10 km så hurtigt som overhovedet mulig.

En speedmodel ligner ikke en "klassisk" flyvemaskine. Den har f.eks. kun een lang, smal vinge i den ene side.
En speedmodel er ikke forsynet med landingsstel, men starter fra en lille startvogn, en dolly. Når motoren stopper lander den igen på en stålskinne, som den er forsynet med på bunden.

Motoren højst have en slagvolume på 2,5 cm3, modellen mindst 5 dm2 planareal og man skal bruge en standard brændstofblanding uden nitrometan.
Linielængde er på 17,68 m, så 1 km er lige netop 9 omgange.
For at forhindre at piloten øger modellens hastighed ved at trække den rundt, har man en stander i centrum af cirklen. Her skal piloten sætte sit håndtag fast i en gaffel når han ønsker at få flyvefarten målt.

Motoren er bygget til at yde sit maximale i de få sekunder en det tager at flyve 1 km.
Motoren er forsynet med en effektpotte. Det er et specielt rør som er afstemt så der opstår resonans gennem motoren og udstødningssystemet.

Når en steedmodel starter kan den godt lyde ret "forkølet". Først når modellen er kommet i luften og motoren når op på et passende omdrejningtal, opstår der resonans.
Motorens effekt stiger kraftig og modellen når sin tophastighed tæt på de 300 km/h.

En speedmotor yder ca. 1,5 hk ved 36.000 omdr/min.
Hvis en bilmotor på 2000 cm3 var tunet lige så voldsomt ville den yde ca. 1.200 hk !