• 20. november 2017

Indhold

World Cup i Bitterfeld, Tyskland

Konkurrencen fandt sted d. 3-4 maj i Bitterfeld, tyskland, men forberedelserne gik i gang lang tid før.


Nogle store poster på tidsplanen var at reparere modeller, lave liner og den største post af dem alle, opfinde et shutoff system. De nye regler fra 2009 siger at man skal have et system der slukker motoren hvis linerne knækker. Et sådan system er ikke lige at opfinde (Undertegnet var så heldig at låne nogle systemer af Henning Forbech).


For mit vedkommende startede turen derned ad torsdag morgen kl. 05.30 skulle nå et tidligt tog til Århus, hvor combat-(mo)bilen ventede på at blive pakket. Vi kørte fra Århus omkring kl. 10:00 efter nogle pitstop, chauffør skift, 1234567890 km, et par bilkøer og 11 timere senere ankom vi til modelflyver pladsen i Bitterfeld. Vi var noget overrasket over at se andre piloter dernede, men vi fik da smidt nogle telte op.

Fredag gik mest med at gøre modeller flyveklare, montere styretøj, shutoff osv. Alt dette var blevet afmonteret, for at få plads til de omkring 20 modeller der skulle være tagboxen. Der var en masse ting der drillede, derfor gik hele dagen med at gøre klar, vi nåde dog til sidst på dagen ud at svinge med nogle modeller.

Lørdag morgen begyndte den officiel åbnings ceremoni kl. 08:00, borgmester fruen var mødt op for at byde os alle velkommen og ønskede os alle en god konkurrence. I F2D var der mødt hele 42 piloter op fra i alt 14 lande, herfra de 4 danske piloter, André Bertelsen, Bjarne Schou, Henning Forbech og Anders Kudsk.

Kl. 09:00 gik den første kamp i gang, kampene fortsatte hele dagen, med pauser mellem hver runde, indtil kl. 19:00.

Søndag kl. 8:00 startede vi hvor vi slap, det er dog kun Henning der har liv tilbage på dette tidspunkt. Som det altid i combat så kommer de bedste, men også sværeste kampe til sidst i Konkurrencen. Henning klarede sig hele vejen op til han skulle flyve om 3. Pladsen, han skulle flyve mod Audirus Rastenis fra Litauen. En rigtig god kamp, begge piloter fløj ski*e godt, desværre fløj Audirus bedst, så Henning måtte udgå, men endte på en flot 4. Plads!

/André Bertelsen

 

Billeder og shut-off info

 

Bitterfeld-F2D-2009-result