• 27. juli 2017

Indhold

Kim Kongsbak

Født i det herrens år 1960

Gift og har to piger

Bosat tæt på Slagelse

Uddannet måletekniker i 1983

Medlem af Vordingborg modelflyveklub & Modelflyveklubben Falken

 

Min modelbygger karriere startede med en masse plastbyggesæt og bemaling af disse ind til at jeg som 14 årig byggede mig en Aristokrat fra DMI med en 2,5 cm3 Cox, det var et linestyret fly og til alt held så flyttede jeg skole og kom sammen med èn der viste noget om linestyring og fik mig tii at bygge et noget mindre fly  til en start, med en 0,8 cm3 Cox på. Det gik fint med flyvningen og også med de hårde landinger så i 1976 bestilte jeg en Dandy svæveflyver fra Graupner med et Robbe Luna anlæg til og lærte mig selv at flyve. Det blev til mange svævefly og lidt konkurrence flyvning på Stensletten Albertslund hos SMSK.

I 1978 var vi nogle stykker der startede klubben "the flying shadows" i Ballerup, men allerede dengang var det meget besværligt at få tildelt en fast klub plads da kommunen og div. naboer syntes at lyden af en model motor støjede en del, hvilket vi vist aldrig helt forstod, det var jo en herlig lyd.!! Så vores plads blev aldrig permanent og da vi pludselig skiltes for at tage uddannelser hvidt forskellige steder i landet så måtte klubben lade livet og gravøllet drikkes.

Som værnepligtig soldat på Vordingborg kasserne oplevede div. kammerater og overordnede den fremskredne proces at bygge et kunstflyvnings fly fra en tegning i bladet Flug. Jeg tror aldrig der har været bygget fly der før eller siden, men jeg havde byggebrat og værktøj på kasernen.

Flyet bestod prøveflyvningen på Thisted lufthavn hvor vi var mange der fik lov at flyve efter kl. 1900. Jeg var i nogle år fast gæst på en sommerlejr oppe i Hanstholm fra 1989-1992 hvor vi som udgangspunkt fløj skrant flyvning med svævefly, det må være Danmarks bedste skrænter.

Og så skete der jo det, som altid sker, flyene må vige pladsen for kvinden og siden det alt for gamle hus der i den grad trængte og så de to små piger, jo lidt flyvning blev det til, 4 gange på op mod 20 år.

I 2008 blev jeg enig med mig selv om at tage en tur til ØMF sommerlejr for at tage et A-certifikat, da jeg aldrig havde fået et, selv om jeg havde lært en del at flyve i mine tidlige år.

Det var en kanon beslutning, jeg havde det fantastisk i meget hyggeligt selskab med ØMF's medlemmer på deres fantastiske plads og sammen med de andre der også havde meldt sig til denne uge. Det blev en fantastisk uge som jeg sent vil glemme men kun kan opfordre andre til at benytte sig af og starten på det at flyve skala fly, for selvfølgelig skal mine fly da være skala rigtige og derfor tog jeg og en rigtig god ven fra ØMF sommerlejren over til en skala info dag i april 2010 for at høre nærmere om det at flyve konkurrence, også det viste sig at være en rigtig god beslutning for at få sat det hele lidt på plads.

Fra den dag var jeg faktisk solgt til skala flyvningens lyksaligheder og er vist nok blevet smittet godt og grundigt af bacillen, det er bare spændende og gør livet som modelpilot meget mere givende, så folkens prøv det dog.