• 30. maj 2017

F3K

Sidst opdateret: 23. august 2009 (kontaktperson: Regnar Petersen)

 

F3K

Erik_kast

F3K er termikflyvning med 1,5-meter svævefly, der kastes i luften som i diskoskast. Konkurrencen består af mange forskellige opgaver, der næsten alle flyves indenfor et 10 minutters "vindue". Disse 10 minutter kaldes også arbejdstiden og er den tid man kan score point indenfor. Flyvetiden starter i det øjeblik piloten slipper flyet, og tiden stopper når flyet lander eller gribes af piloten.

Fordi der er mange forskellige flyveopgaver er der mange forskellige taktiske overvejelser man skal gøre i løbet af konkurrencen.

I alle termikflyvningskonkurrencer er det vigtigt at have så stor en højde på som muligt når man starter. Derfor er det vigtigt i F3K at kunne kaste højt. Det gælder dog ikke om have mange kræfter, men det gælder om at have en god teknik.

I alle flyveopgaver er det summen af flyvetiderne der giver den samlede sum for den runde.

DLG start 2

 

Flyveopgaver:

"5x2" - Man må kaste så mange gange som man har lyst til, men det er kun de 5 bedste flyvninger der tæller. Hver tællende flyvning kan højst give 120 sekunder (=2 minutter). I praksis betyder det at man skal kaste, flyve 2 minutter, gribe modellen så tæt på 2.00 som muligt, og kast umiddelbart efter, og gentage det hele 5 gange

DLG start 3 

"Sidste flyvning" - Man må kaste så mange gange som man har lyst til, men der er kun den sidste flyvning der tæller. Denne sidste flyvning kan højst give 300 sekunder

 DLG start 5

"næstsidste og sidste" - Man må kaste så mange gange som man har lyst til, men der er kun den næstsidste og sidste flyvning der tæller. Disse to flyvninger kan hver højst give 240 sekunder.

 DLG start 6

"3 ud af 6" - Man må kaste 6 gange, med det er kun de 3 bedste flyvninger der tæller. Disse 3 flyvninger kan hver højst give 180 sekunder.

 DLG start 7

"1,2,3,4 minutter" - Man må kaste så mange gange som man har lyst til, men det er kun 4 flyvninger der tæller i vilkårlig orden. Disse 4 flyvninger kan hver højst give 60, 120, 180 og 240 sekunder.

 

"poker" - Før første flyvning siger man hvor lang tid man regner med at kunne flyve. Denne flyvetid SKAL opnås før man kan sige en ny tid. Der kan højst nævnes 5 flyvetider indenfor arbejdstiden. Det er ikke tilladt at sige: "til slutningen af arbejdstiden".

 

"AULD = All up last down" - Her er der ingen arbejdstid, men alle i gruppen starter på ca. samme tid (indenfor 3 sekunder) og det gælder om at opnå flyvetiden 180 sekunder. Det gentages 3 gange.