• 23. juni 2017

Mere Info

Resultater

1 st. Swinging Denmark 2008

 

Ruben Sonne klar til start ved 1. Swinging Denmark

I forbindelse med at der var ved, at blive større interesse omkring F3K flyvning, blev konkurrencen Swinging Denmark en realitet.

Erik Dahl og Regnar Petersen stod bag arrangementet som blev afholdt på Brande Modelflyveklubs baner første gang i september 2008. Der var inviteret til stævnet på internationale fora, og selvfølgelig gennem Modelflyvenyt og RC-unionens forum.

Der var tilmeldt ni piloter til stævnet, og to meldte afbud, så der blev fløjet i to grupper. Hvis ikke man fløj, var man hjælper, så der var altid noget at lave.

Stående fra venstre: Loet Wakkermann fra Holland, Erik Dahl Christensen, Palle Rasmussen, Søren Nørskov og Martin Kopplow fra Tyskland. Knælende fra venstre: Ruben Sonne og Regnar Petersen.

Deltagerne i 1. Swinging Denmark

Loet, Helle, Martin og Christian hyggesnakker i en pause.

Hygge mellem flyvningerne

Vejret var fornuftigt, og selvom vi nåede masser af runder, var der masser tid til small talk. Christian fra Sønderborg havde tilmeldt sig som hjælper, og stod for at taste point ind i beregningsskemaet, så vi hele tiden kunne følge med i placeringerne. Christian havde ikke nogen model, men var ved at bygge en. Han tilmeldte sig alene for at lure ticks af. Cool.

Model line up

F3K SWDK model line up

Lørdag aften blev der serveret et festfyrværkeri af et måltid, kreeret af Jette fra klubben. Efterhånden som aftenen skred frem, kom vi ind på, at følge "The path of intelligence" Hvad det helt præcist indebærer er kun for de som var tilstede, men mød op til konkurrencen i 2009 så bliver du også en af de indviede :-)

Søndag fløj vi de sidste runder og podiepladserne blev fordelt. Vinderen blev Loet Wakkermann fra Holland, nr. to Martin Kopplow, tyskland og nr. tre Erik Dahl Christensen fra Holstebro.

F3K SWDK Podie

Billedet, som var førstepræmien, er malet af den lokale kunstner Jette Tornsberg.