• 20. juli 2018

Detaljer

Stævnetype: Svæveflyvning (F5J)

Tilmeldingsfrist: 8. maj 2018

Link til mere info

NFK F5J Open Championship 2018

Dato: Fredag d. 11. maj 2018 (Reservedag: 12. maj 2018)
Sted: ikke angivet
Arrangør: ikke angivet

Afholdes i forbindelse med NFK’s ”Store Svæveweekend” 10-13 maj 2018
Resultaterne vil tælle med i udtagelsen til F5J landholdet.

Stævnedag: Fredag d. 11. maj
(Reservedag, lørdag den 12. maj)

Afholdes af NFK, Nordsjællands Fjernstyrings Klub
Pladsen ligger i Langstrup Mose ved Nivå (http://www.rc-nfk.dk)

 

Pladsen er så stor, at vi kan afvikle flyvningerne samtidig med de øvrige aktiviteter i forbindelse med
weekendens programmer.

Du kan campere allerede fra torsdag morgen sammen med andre deltagere i Store Svæveweekend. Toilet
og strøm er tilgængeligt hele døgnet. Drikkevand kan hentes på en nærliggende gård.
Overnatningsgebyr på 35 kr. pr. campingvogn eller telt til el-udgift, som betales på dagen. Kommer du med
campingvogn, skal dette anmeldes ved din tilmelding, så vi kan lægge strøm ud på parkeringspladsen.
Grillen tændes hver dag til frokost. Medbring selv mad. Drikkevarer som kaffe og sodavand kan købes på
pladsen. Se indbydelsen til Store Svæveweekend’s link:
viewtopic.php?f=12&t=102922&p=519242&hilit=nfk+store#p519217

Tilmelding senest tirsdag den 8. maj til: Martin Ekjær, martin@elkjaer-it.dk
Ved tilmelding behøver vi følgende oplysninger:
- Navn
- Klub
- Tlf. nr. og e-mail adresse
- Camping, JA eller NEJ
- Lån af logger, JA eller NEJ

Startgebyr for F5J stævnet kr. 30.-

Dagens program:
Kl. 09.00 - 09.30 Pilotregistrering
Kl. 09.30 – 09.55 Briefing kort gennemgang af regler
Kl. 10.00 Første start
Kl. 13.00 – 13.30 Frokost
Kl. 17.00 Forventet sluttid. Ingen start af nye runder efter kl. 17.00

Vi flyver efter de officielle FAI regler i en samlet F5J klasse og vil sammensætte grupperne, så vi opnår flest mulige
runder, dog uden at det bliver for hektisk.

Lån af logger: 
De fleste har nok egen logger med, men vi prøver at låne 4 stk. af MDK. Venligst giv besked ved
tilmeldingen om du har brug for at låne en.

Præmier: 
Som tidligere nævnt indgår dagens resultater i den endelige udtagelse til F5J landsholdet.
RC-Netbutik v/ Søren Nilsson og et par privatpersoner har meget generøst tilbudt at sponsorere nogle meget fine
præmier til de tre øverste på podiet af NFK F5J Open Championship 2018.

Vort håb er at gøre dette arrangement til en årlig tilbagevendende begivenhed og et arrangement der vil blive
værdsat af danske (og måske i fremtiden) udenlandske F5J piloter, der sætter pris på et vel afholdt stævne og en
fantastisk stemning.

Vi ser frem til jeres deltagelse.
Martin Elkjær, Niels Sund Nielsen, Lennart Heldorf

Steen Schaffalitzky
Fmd. NFK Svævegruppe