• Du er her: 
  • Forside ›
  • Hobbyudvalg ›
  • Nyt ›
  • 2,4 GHz radiostyring af stormodeller lovligt fra 1. maj 2009
  • 26. juni 2017

Luftfartsloven BL 9.4

Fra bestyrelsens side siger vi mange tak for det gode samarbejde og den imødekommenhed der har været fra vores inspektør i Luftfartsvæsenet, Henrik Michelsen.

 

2,4GHz radiostyring af stormodeller lovligt fra 1. maj 2009

1. maj 2009 af Anders Hansen

Så skete det endeligt.

BL 9.4 bliver ændret, så styring af stormodeller ikke længere er begrænset til 35MHz.
Det har været et længe næret ønske fra stormodelfolket, som gennem de seneste 4 år har set et stort udvalg af moderne 2.4GHz radioanlæg komme på markedet, og har kunnet set misundeligt til, mens piloter med modeller under 7Kg har boltret sig med den nye teknik.

Det var RC-unionen der i sin tid i bedste mening fik indført bestemmelsen om at stormodeller kun måtte styres via 35MHz. Målet var at stormodellerne skulle bruge det bedst egnede og mest uforstyrrede af de tilgængelige radiobånd der var til fjernstyring. Slet kunne man vide, at der ville komme et nyt radiobånd og en teknik som var endnu bedre, nemlig 2.4GHz.

Da 2,4 kom på markedet var det oplagt at bestemmelsen skulle ud af BL 9.4 igen. I stedet for at sikre at man brugte den bedst mulige radiostyring til stormodeller, forhindrede bestemmelsen pludselig netop dét. For 35MHz var med ét slag ikke længere det bedste.

Men BL 9.4 er ikke lige sådan at ændre. Den er jo en del af Luftfartsloven. Og det er nok godt det sammen.
Der er da heller ikke sket nogen ændring af BL 9.4 endnu, men der er vedtaget en AIC (svarende til et tillæg), som tolkes forud for BL 9.4. Når tid og lejlighed måtte komme, vil selve BL 9.4 udkomme i en ny og revideret udgave og gældende AIC'er bliver ugyldige.

PAS NU PÅ.
2,4GHz teknikken har mange fordele, bl.a. skal vi ikke mere tænke på frekvensklemmer. Men vi skal stadig tænke.
Selv om teknikken har mange fordele frem for 35MHz, er 2.4GHz teknikken ikke ufejlbarlig. Vi skal stadig tænke os om og bruge udstyret fornuftigt. Der findes endnu ikke rigtig dårligt 2.4GHz udstyr på markedet sådan som der gør med 35Mhz. Men risikoen er der for at det vil komme, når først markedsmaskinen kører.
Vi skal stadig teste funktioner og rækkevidde. Vi skal stadig placere udstyret ordentlig i modellerne. Der er nye udfordringer med antenner der sidder helt indesluttede i modellen. Der skal stadig strøm på batterierne osv. osv.

Men nu ikke flere formaninger.
Nu skal vi ud at flyve 2,4 i stor målestok.