• 20. august 2017

Hvor kan du finde mere information

Under Foreningsinfo finder du beskrivelse af de forskellige
typer af medlemskaber samt deres priser og betingelser.

Følg linket til oversigten eller gå direkte her

 

Meld dig ind i
Modelflyvning Danmark

Ja tak, jeg vil gerne meldes ind

Sådan bliver du medlem af Modelflyvning Danmark

Ønsker du at blive medlem af Modelflyvning Danmark skal du udfylde en online ansøgning som bliver sendt til sekretariatet.

Herefter vil sekretariatet i løbet af kort tid kontakte dig med betalingsoplysninger. Når vi har registreret din indbetaling af kontingent + indmeldelsesgebyr fremsendes medlemskort, forsikringsbevis, love og vedtægter, de to seneste numre af Modelflyvenyt samt vores logo i transfer. 

Hvorfor være medlem af Modelflyvning Danmark?

Der kan være flere gode grunde til at være medlem af Modelflyvning Danmark.

Den mest konkrete grund er at Modelflyvning Danmark (MDK) formidler den eneste tilgængelige ansvarsforsikring for modelflyvepiloter. Familiens alm. ansvarsforsikring dækker ikke modelflyvning.

Det giver også den anden konkrete grund, nemlig at de fleste klubber forlanger medlemskab af MDK og dermed forsikring for at man kan få lov at benytte deres modelflyveplads - selv som klubmedlem.

Men når disse to lavpraktiske grunde er nævnt, er der også de mere politiske og organisationsmæssige. Modelflyvning er jo ikke elsket af alle. Af og til skal vi kæmpe for at få lov at dyrke vores hobby eller sport, som det er for vores elitepiloter. Her er det godt at stå sammen i en forening, som fungerer som fælles talerør til myndigheder og andre interesseorganisationer.

Elitepiloterne, som deltager i internationale konkurrencer har bl.a. nytte af at MDK formidler FAI licenser via KDA.

Hobbypiloterne har gavn af MDK som støtteorganisation til forskellige aktiviteter, herunder også økonomisk støtte.

Alle har fornøjelse af medlemsbladet, som faktisk er et rigtigt magasin blad der udkommer 6 gange om året.

Ikke mindst driver MDK et chatforum, hvor ca. 700 af landets piloter daglig eller jævnligt mødes og udveksler erfaring.